Gå til sidens indhold

Politikere glemmer museumsopgaver

Kulturbesparelser skal føres tilbage til politisk valgte formål, men kulturudspil peger på politikere med forkærlighed for formidling og egne kæpheste, siger professor.

Af Lasse Højsgaard

Opgaver omkring indsamling, forskning og registrering risikerer at blive glemt, når politikerne skal omprioritere kulturmidlerne. Foto: Sønderjyllands Museum.

Da regeringen præsenterede sit finanslovsudspil i slutningen af august, var der særligt to ting, museerne kunne bide mærke i. Dels en stor ekstrabevilling til forskellige institutioner og projekter, dels en lovning på, at de årlige 2 procent-besparelser efter 2022 vil blive ført tilbage til området.

Men glæden over, at regeringen nu vil løsne spareskruen, er blandet med en hel del bekymring. For når de sparede midler skal føres tilbage, bliver det til formål, man vælger fra politisk side. Og tager man den aktuelle ekstrabevilling som billede af, hvad der venter fremover, når politikerne skal øremærke de tilbageførte midler, så er det bekymrende. For politikerne er tilsyneladende meget interesseret i museernes formidling, men knap så optagede af de andre lovpligtige aktiviteter: forskning, registrering, bevaring og indsamling.

Det konstaterer blandt andet Hans Dam Christensen, professor i kulturformidling ved KU.

”I forhold til de fem museumssøjler, så giver bevillingen helt klart mest til formidling. Så er der lidt småklatter til bevaring, blandt andet på Bornholms Museum. Men det er tydeligt, at forskning ikke rigtig kommer til udtryk nogen steder,” siger han, og henviser blandt andet til, at der i bevillingen ligger 33 millioner til de statslige museer, som specifikt skal bruges ”til at åbne deres udstillinger for bredere publikumsgrupper”.

Rigsrevision ignoreret

Han mener, det er påfaldende, at kulturministeren ikke vælger at målrette en del penge til registreringsopgaver. For nyligt afgav Rigsrevisionen nemlig et notat om forvaltningen af den danske kulturarv. Og her kritiserede man, at Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst er langt bagud med indberetning af deres registreringer – et forhold, som Rigsrevisionen også påtalte for ti år siden.

Det er tydeligt, at forskning ikke rigtig kommer til udtryk nogen steder. Hans Dam Christensen, professor

Ud fra det nuværende kulturudspil mener Hans Dam Christensen således, at der er grund til at være bekymret for, at opgaver som forskning og registrering stille og roligt vil blive udsultet, fordi politikerne har mere lyst til at kaste penge efter mere synlige aktiviteter.

”Der er ikke noget i de prioriteringer, man har lavet nu, der peger på, at man er opmærksom på registrering. Man kan godt forstå, at de objekter, man har, skal opbevares, og at man vil formidle sin viden og åbne museerne. Når det kommer til forskning, bliver det også lidt mere usynligt. Det er ikke altid let at se sammenhængen mellem udstilling og forskning,” siger han.

Flere løstansatte

Flemming Just, direktør for Sydvestjyske Museer og formand for Organisationen Danske Museer, konstaterer også, at politikerne er mere til synlige, nyskabende projekter end at støtte det bagvedliggende arbejde.

”Det statstilskud, vi får på museumsområdet, skal være med til, at vi kan leve op til de fem søjler i museumsloven. Med det, der sker nu, bider man mere og mere af selve driften. I stedet bliver der givet penge til udviklingsprojekter. Det er sådan set meget godt, men inden for museumssektoren har vi inden for de seneste ti år fokuseret utrolig meget på udvikling,” siger Flemming Just og tilføjer, at projektfokuseringen samtidig betyder færre faste og flere løse ansættelser.

Er det ikke op til jer selv at gøre politikerne opmærksomme på, at der er andre opgaver end formidling?

”Vi laver ikke andet. Ved kulturmødet på Mors havde vi halvtimes drøftenser med politikere, og omkvædet var: I skal være opmærksom på de her ting, det er måske ikke så sexede. Besparelserne gør, at de ansatte forsvinder, og så bliver der forsket mindre, og vi kommer vi bagud”.

Savner klare kriterier for støtte

En anden ting, der bekymrer Flemming Just, er at han ikke kan få øje på nogle klare kriterier eller mønstre for, hvilke institutioner, der er blevet støttet i den nye kulturbevilling. En del af pakken består af en række mindre enkeltbevillinger til helt specifikke museer. Eksempelvis er der penge til Karen Blixen Museet, Fyns Militærhistoriske Museum og Skenkelsø Mølle.

Flemming Just henviser til, at Kulturministeriet netop er i gang med at forberede en reform af museumsbevillingerne, der skal gøre det klarere, hvem der får hvad, og hvorfor.

”Den eksisterende støtte er fuldstændig ugennemsigtig. Vi skal have gennemsigtige kriterier, og til dels belønning for nogle definerede indsatser. Det er gode intentioner, og det vil jeg gerne rose ministeren for. Men så kunne jeg bare også godt tænke mig, at man får gennemsigtighed omkring det, der bliver politisk prioriteret”.

Frygter studehandel-støtte

Når der ikke er klare kriterier for uddelingerne, risikerer man, at det bliver enkelte politikeres personlige ønsker, der bliver tilgodeset.

”Det er da en udmærket feberredning af Karen Blixen Museet og andre gode ting. Og tilllykke til dem, der har fået. Men hvad er kriterierne, og hvor er amslængden? Jeg synes ikke, det er kønt, at politikerne kommer så tæt på. De her projekter er sådan nogle, vi prøver at få fondene til at støtte. Men der er forskel på at være fond og være alle sammens regering,” siger Flemming Just.

Hans bekymring omkring armslængden deles helt af Hans Dam Christensen.

”Selvfølgelig må der ligge nogle politiske tanker bag. Eksempelvis er DF’s kulturordfører Axel Ahrendsen fra Fyn, og måske er det grunden til, at der gives midler til Fyns Militærhistoriske Museum, som jo ikke er statsanerkendt. Vi ved det ikke, men når der ikke er mere transparens, er det fristende at tro”.