Gå til sidens indhold

Leder

En prekær leder

Af Erik S. Christensen, DM NATUR & KULTUR

Et nyt ord er dukket op i det danske fagforeningslandskab indenfor de sidste par år. Det er et ubehageligt ord med synonymer som penibel, pinagtig og ømtålelig. Det er også et sociologisk begreb for en ny klasse af mennesker med usikre og skiftende løsansættelser i periferien af arbejdsmarkedet. Begrebet blev lanceret i 2011 af den britiske økonom Guy Standing, efter at han gennem mere end tredive år havde arbejdet med globaliserede arbejdsmarkedsforhold for ILO. Ifølge Standing består prekariatet af tre typer arbejdstagere: dem, der er faldet ud af den gamle arbejderklasse; dem, der står uden hjem og fast tilholdssted, det vil sige migranter, flygtninge og asylansøgere, samt straffedømte og rettighedsberøvede; og så endelig det voksende antal højtuddannede, der ikke kan finde fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Her er tale om unge og ældre akademikere, journalister, kulturarbejdere, som er freelancere, løsarbejdere uden pension, ferie og dagpenge. De er ufrivilligt løstansatte og kan arbejde i tidsbegrænsede projekter, deltidsstillinger eller som "daglejere" via et vikarbureau.

Inden for kulturområdet har vi i landsklubben for Forskning & Formidling længe observeret problemet med, at der bliver flere og flere løse ansættelser, og en efterhånden tre år gammel undersøgelse blandt landsklubbens arkæologer viste med al tydelighed, hvordan gruppen af løstansatte har problemer med at opnå løntillæg og efteruddannelse. I mange tilfælde er de reelt udelukket fra museernes fællesskab og har dermed ringere vilkår og ringere muligheder for avancement end deres fastansatte kolleger.

Situationen er ikke ulig den, som husmændene oplevede efter landboreformerne, hvor de sank ned til et jordløst proletariat, som måtte sælge deres arbejdskraft som daglejere til den højestbydende. Vi så det samme i 30’erne, hvor især den tyske middelklasse blev hårdt ramt af den økonomiske krise, en krise, som på alle måder fik store konsekvenser for Europa. Nu ser vi de samme problemer dukke op overalt på det danske (og europæiske) arbejdsmarked. Ikke mindst blandt akademikere, hvor flere efterhånden risikerer at komme til at leve deres arbejdsliv som løsarbejdere uden mulighed for fast ansættelse og med begrænset eller ingen ret til pension, ferie og dagpenge.

Fire forskere, Janne Gleerup, Birger Steen Nielsen, Peter Olesén og Niels Warring fra Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, peger i deres nye bog ”Prekarisering – og akademisk arbejde” på problemet, dets omfang og de mulige løsninger. Bogen er blevet til på baggrund af et forskningsprojekt støttet af Dansk Magisterforening.

Dansk Magisterforening og dens medlemmer står altså i dag over for de samme problemer, som var baggrunden for dannelsen af fagbevægelsen for 100 år siden. En del medlemmer søger at slå sig igennem som selvstændige konsulenter, nogle med stor succes, mange med mindre held. Andre forsøger at hutle sig igennem skiftende løsansættelser i håb om, at der en dag vil åbenbare sig en fast stilling. For alle, også de fastansatte, gælder det, at vi som akademikere tilsyneladende går på kompromis med vores løn- og ansættelsesforhold og lader os forblænde af at have en uddannelse, der gør os så priviligerede, at vi tror, den alene er nok til, at vi klarer os gennem livet.

New Public Management, nedbrydingen af velfærdsstaten, rindalismen samt et konkurrencesamfund for fuld udblæsning, kombineret med en gedigen omgang akademikerbashing, burde dog være faresignaler, som medlemmerne burde tage alvorligt. Her dur det ikke at sætte sig hen i et hjørne og vente på, at det går over.

Derfor revitaliserer vi vores gamle forening og gør den klar til de næste 100 års kampe. Vi kan se, at det ikke alene er nok, at vi har overenskomster og tillidsrepræsentanter, for stadigt færre medlemmer bliver dækket af en overenskomst, og færre får muligheden for at vælge en tillidsrepræsentant.

I Dansk Magisterforening har vi 100 års erfaring med at hjælpe medlemmerne til at danne klubber på arbejdspladserne og vælge deres tillidsrepræsentanter. Vi arbejder også på nye måder at engagere og organisere medlemmerne på de steder, hvor vi har vanskeligt ved at trænge igennem med de traditionelle metoder.

Som tidligere nævnt har Dansk Magisterforening støttet forskningsprojektet om prekarisering, og 5. november er der konference om emnet på Arbejdermuseet, ligesom vores TR-netværk i Aarhus vil holde en konference i slutningen af november.