Gå til sidens indhold

Bedre tider på Serum Instituttet

Statens Serum Institut har været igennem en årrække med dårlig økonomi og negativ omtale, men nu er optimismen vendt tilbage på den store forskningsinstitution, fortæller både ledelse og medarbejdere.

Af Lasse Højsgaard

Mads Melbye. Foto: Tuala Hjarnø

Efter syv fede år kommer syv magre, hed det i Moses’ åbenbaring. På Statens Serum Institut (SSI) håber man på, at det omvendte begynder at gøre sig gældende. Siden regeringen i 2014 besluttede at frasælge halvdelen af instituttet for at afværge et økonomisk kollaps, har medarbejderne måttet leve med stram økonomi og negative historier i medierne. Men nu er økonomien stabil, og for første gang længe kan medarbejderne se frem til at få flere kolleger, når det veterinære beredskab rykker ind i lokalerne på Amager.

Og det kan mærkes på stemningen, fortæller tillidsrepræsentant Katrin Kuhn.

”Stemningen nu er bedre end den har været længe på SSI – lige fra ledelsen og til den menige medarbejder. Man føler, at vi er kommet ud af de lidt trange kår, vi har haft i nogle år”, fortæller hun.

Det var et vedvarende underskud i SSI’s vaccineproduktion, der fik politikerne til at beslutte, at den del af butikken samt SSI Diagnostica skulle sælges fra. Desværre havde salgsprocessen så store omkostninger, at det endte som en enorm underskudsforretning. Og situationen påvirkede også de tilbageværende medarbejdere.

Ikke råd til rejser

”Det var svært både før og efter salget, og vi har måttet arbejde under forskellige restriktioner, blandt andet har der været ansættelsesstop, og vi har ikke kunnet rejse i samme omfang som tidligere. Som forsker rejser man jo meget rundt, men så må man i højere grad klare den med Skype-møder”, siger Kuhn.

Udviklingen vendte dog for alvor, da det for lidt over et år siden blev besluttet, at SSI og KU i 2020 i fællesskab skal overtage det veterinære beredskab, som blandt andet handler om at overvåge sygdomme og epidemier blandt dyr i landbruget. Den myndighedsbetjeningsopgave ligger i dag hos Veterinærinstituttet på DTU.

”Det vil gøre, at vi får lidt flere penge ind, og at vi får nogle medarbejdere, der er meget kvalificerede. Der er meget veterinært og humanitært, man kan linke sammen, så det har en stor betydning, at vi kan samle det her på instituttet. Det er sådan noget, der gør, at fremtiden ser lidt lysere ud”, siger Katrin Kuhn.

Biobank har gjort forskning nemmere

For nylig offentliggjorde SSI deres seneste nøgletal for forskningen. Her kunne man blandt andet konstatere, at forskningen angiveligt trives ganske fint på instituttet. Antallet af forskningsartikler i 2017 tog i hvert fald et hop i forhold til tidligere år.

Seniorforsker Bjarke Feenstra arbejder i Afdelingen for Epidemologisk Forskning, og han peger på, at oprettelsen af Den Nationale Biobank, der ligger på SSI, har været med til at styrke forskningen.

”I min afdeling har vi traditionelt brugt information fra registre, for eksempel til at se på, hvordan sygdomme korrelerer med hinanden. Men nu kombinerer vi i stigende grad registrene med materiale fra biobanken, hvor vi undersøger genetisk variation og andre typer af biologiske data. Det er der rigtig gode muligheder for her i Danmark”, fortæller han.

Jeg tror, mange medarbejdere i deres omgangskreds har fået spørgsmålet: nå, eksisterer I stadigvæk? Mads Melbye, direktør for SSI.

Med biobanken, som man begyndte at opbygge for lidt over fem år siden, er det simpelthen blevet nemmere at planlægge et forskningsprojekt.

” Alle – også ikke-forskere – kan gå ind på den og søge på en bestemt sygdom. Og vi forskere kan planlægge vores projekter, for eksempel ved at kunne se, hvor mange prøver der er på en bestemt sygdom. Der er nogle planlægningsmæssige redskaber, der gør det nemmere at lave den her slags studier. Og det kan være en del af forklaringen på, at der er kommet nogle gode forskningsresultater ud”, siger Bjarke Feenstra.

I skyggen af sharia-sheiken

Mads Melbye tiltrådte som direktør på SSI i efteråret 2016, da frasalget af vaccineproduktionen var færdigforhandlet og den endelige opsplitning skulle føres ud i livet. Hans første år på direktørposten var en tid, hvor SSI ofte var i pressen for de negative historier.

”Der var en periode, hvor tingene var lidt oppe og vende. Og der var nogle avishistorier, der trak instituttets renommé et sted hen, hvor jeg ikke kunne genkende det. Specielt var der en lang artikelserie i Ekstra Bladet, hvor SSI’s navn blev nævnt igen og igen”, fortæller Mads Melbye.

Ekstra Bladet skrev en lang række kritiske artikler om salget af vaccineproduktionen til firmaet AJ Vaccines, ejet af den arabiske sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih – konsekvent omtalt som sharia-sheiken på grund af hans konservative religiøsitet. Og det skyggede lidt over det faktum, at SSI stadig eksisterede som statslig sektorforskningsinstitution.

”Det har været svært for mange at forstå, at der faktisk ikke var tale om, at SSI blev solgt. Jeg tror, mange medarbejdere i deres omgangskreds har fået spørgsmålet: nå, eksisterer I stadigvæk? Og det er klart, i en situation, hvor man som medarbejder ikke ved, om man er købt eller solgt – det sidste skete jo for nogens vedkommende – så kan mismodet sprede sig”, siger Mads Melbye.

Men der er en særlig ånd blandt medarbejderne på Serum Instituttet, konstaterer han.

”Det er det med, at vi lever af vores faglighed, og vi giver ikke lige op, selv når der er bølgegang. Det har været fantastisk at mærke, hvordan folk har taget den her modstand som motivation for at kæmpe endnu hårdere”.

Tilbage i dagligdagen

Mads Melbye vurderer, at frasalget ikke har haft afgørende negativ betydning for forskningen, og at det har skabt en langt mere stabil økonomi, fordi man nu ikke som før er sårbar over for produktionsudsving og udsving på det kommercielle marked.

”Vi er ved at nærme os dagligdagen efter salget, og der er en rigtig god stemning. Der er også sket mange gode ting – ud over at vi fik lukket vores hul finansielt, så har vi fået en aftale med regionerne om de mikrobiologiske analyser, der sikrer at vi kan opretholde smitteberedskabet, og så har vi vundet det veterinære beredskab med KU, som vi overtager i 2020.”

Det betyder – for første gang længe – flere medarbejdere i SSI. Men ikke voldsomt mange, vurderer Mads Melbye. For pointen er først og fremmest, at mange analyseformer er fælles for det humane og det veterinære område, og det vil skabe en stor synergieffekt.

”Ved at samle det humane og veterinære beredskab i en institution får man optimeret en lang række processor, man får et samlet overblik og så får man samlet en lang række eksperter under samme tag.  Det giver rigtig god mening og vil fremover kun gøre SSI til en endnu mere spændende arbejdsplads.

Som statsinstituion går SSI ikke fri af den årlige grønthøsterbesparelse på to procent. Men det er ikke noget, der holder Mads Melbye søvnløs om natten.

”Det er da en udfordring. Men ideen er, at de penge, der spares, gives ud på andre måder. Og vi skal så være gode til at søge de nye midler hjem. Det betyder, at vi hele tiden skal udvikle os, og det har jeg ikke de helt store problemer med”.