Gå til sidens indhold

Derfor bliver kultur-området prekariseret

Kulturinstitutionerne får færre penge til fastansættelser, men folk er så fagligt dedikerede, at de klynger sig til selv kortvarige ansættelser. Derfor er kulturen den mest prekariserede sektor, fortæller arbejdsmarkedsforsker Janne Gleerup.

Af Lasse Højsgaard

Janne Gleerup. Foto: Uffe Weng

”Det værste er det med, at du føler ligesom, du får at vide, at der er en mulighed, uanset om der er det eller ej. Så hellere fortælle, at det er der ikke”.

Clara, som siger disse ord, har arbejdet på et privat museum i 4½ år. Men selv om hun har været på samme sted relativt længe, har hun formelt ikke fået en fast tilknytning. Tværtimod har hendes job været en vekslen mellem midlertidige ansættelser i forskellige afdelinger og ledighed.

I virkeligheden hedder Clara noget andet, men hendes historie er ægte nok. Den optræder i bogen ’Prekarisering’, som er skrevet af en gruppe arbejdslivsforskere på RUC og udkommet i august måned. Bogen er en analyse af årsagerne, dynamikkerne og formerne for prekarisering – tendensen mod et mere løst sammenhængende arbejdsmarked.

I bogen præsenteres en række cases, og en væsentlig del af dem er fra kultur- og særligt museumsområdet. Og det er naturligvis ingen tilfældighed. For nyligt kunne Magisterbladet fortælle om tal fra Eurostat, der viser, at kulturområdet nu er den sektor i Danmark med flest løstansættelser – traditionelt har det ellers være landbruget og servicesektoren.

Ildsjæle går på kompromis

Når kulturområdet i disse år er særligt udsat for prekarisering, skyldes det ifølge arbejdslivsforsker Janne Gleerup, der er en af bogens forfattere, en cocktail bestående af to ingredienser: en sektor under økonomisk pres, og en faggruppe, der brænder for deres fag.

”Hele kulturområdet er voldsomt under pres. Det er svært politisk at skaffe opbakning til at samfundet prioriterer kultur. Skruen strammes, og så omlægger man fra faste bevillinger til ad hoc-finansieringer. Det giver yderligere svære præmisser for at fastansætte folk”, siger hun og henviser blandt andet til den seneste udmelding fra kulturministeren om, at grønthøsterbesparelserne skal afløses af politisk prioriterede indsatser.

Færre penge til fastansættelser er den ene faktor. Den anden er, at mange vil deres fag så meget, at de accepterer løstarbejde som præmis for at kunne blive i faget.

Ens tolerancetærskel for hvor meget risiko, usikkerhed og gambling man kan holde til, ændrer sig, fordi man bliver vant til at rumme det. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker.

”Der er et stort værdimæssigt engagement. Grænserne mellem meningen med livet og meningen med arbejdet er anderledes konstitueret. Folk brænder så meget, at man føler sig nødsaget til at gå på kompromis. Fordi det her er så spændende, må man være villig til at involvere sig ekstra, uden at få det betalt”, siger hun og nævner NGO-branchen som et andet eksempel på samme selvopofrende arbejdsmoral.

I den førnævnte case fortæller Clara meget illustrativt, hvordan der, i en af de afdelinger hun arbejder i, er tre fastansatte, en projektansat og dertil syv-otte pensionister, der arbejder frivilligt.

Vænner sig til løstansættelser

Men selv om mange kulturarbejdere er villige til at gå langt for at blive i sektoren, mener Janne Gleerup ikke, at disse folk er mere naive eller urealistiske om deres jobchancer end akademikere i andre brancher.

”Mange tager diskussionen, om de skulle have opgivet håbet tidligere. Men jeg mener ikke, folk på kulturområdet ræsonnerer svagere eller ringere end andre. De er faktisk meget strategiske. Det har snarere noget at gøre med, at betingelserne i den branche er benhårde”.

Efter de 4½ år uden udsigt til mere fast tilknytning, fortæller Clara, at hun er ved at opgive at arbejde i museumsbranchen. Men for folk, der i en længere periode har levet med løse ansættelser, kan der godt være en risiko for, at de vænner sig så meget til det, at de til sidst slår sig til tåls, fortæller Janne Gleerup.

”Man vænner sig til at leve og planlægge sit liv ud fra de præmisser, prekariseringen giver. Det bliver man dygtig til, og man får øje på de fordele, der kan være. Man kan måske investere mere tid i familie og samværet med børnene. Og ens tolerancetærskel for, hvor meget risiko, usikkerhed og gambling man kan holde til, ændrer sig, fordi man bliver vant til at rumme det”.

Er det positivt eller negativt?

”Det er nødvendigt. Det balancearbejde skal folk hele tiden lave. Det skal fastansatte også. Alle laver balancearbejde i forhold til, om man gør de rigtige prioriteringer. Det anderledes ved løstansatte er, at de er tvunget til at gøre det i højere grad, at de er mere udsatte, og konsekvenserne af valg kan være fatale.

Kræver politiske svar

Hvad vil du anbefale folk – skal de give op på et tidligere tidspunkt?

”Det er svært at lave generelle anbefalinger, fordi folks livsbetingelser er så forskellige, og brancher kan også ændre sig. Men fra en forskningsmæssig synsvinkel vil jeg sige, at der er behov for at analysere brancheforholdene grundigere. Fordi det er for hårdt. Men svarene skal gives på det politiske niveau”.

Er branchen selv – ledelserne – for dårlige til at skalere aktiviteterne ned i takt med, at der kommer færre penge?

”Grønthøsterbesparelserne er et dilemma. Der er en principiel diskussion, om man vil sætte barren et bestemt sted for at holde fast i et niveau for ordentlige ansættelser og arbejdsforhold, men dermed risikerer arbejdspladsen at lukke, og så får folk slet ingen ansættelser. Det er også et dilemma i faglige organisationer – skal strategien være at forbedre forhold for løsarbejdere, eller at vi slet ikke vil have den type jobs?”

Kan udviklingen bremses?

”Udviklingen bliver skabt af mennesker og kan ændres og drejes. Det er vigtigt, at vi ikke ser udbredelse af dårlige løn og arbejdsforhold som nødvendighedens politik eller noget, Vorherre har skabt”.

 Bogen Prekarinsering er skrevet af Janne Gleerup, Peter Olsén, Birger Steen Nielsen og Niels Warring. Den er udgivet på Frydenlund Academic. https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/4228

Temaet prekarisering bliver diskuteret ved en konference på Arbejdermuseet mandag den 5. november. Tilmelding kan ske på http://events.ruc.dk/prekarisering.