Gå til sidens indhold

Leder

Hvad kan DM gøre for at styrke rekruttering og fastholdelse af medlemmer?

Af Lars Trap-Jensen, DM NATUR & KULTUR

“Styrket organisering” står øverst på listen blandt de områder, som kongressen vedtog, at DM skal arbejde for i perioden 2017-2019. Det er en kendt sag, at fagforeningerne mister medlemmer i disse år. Værst er det gået ud over LO-området, mens akademikerne har formået at fastholde eller endog øge medlemstallet. Det gælder bl.a. DM, og det skal vi selvfølgelig glæde os over, men sandheden er også, at DM og andre akademikerforeninger har været strukturelt begunstiget af det stigende antal akademikere, der uddannes fra universiteterne. DM gør derfor klogt i at interessere sig for at rekruttere og fastholde medlemmer, mens tid er. Ikke mindst på grund af det problem, som arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl gør opmærksom på: Mange akademikere arbejder i atypiske ansættelser. DM skal blive bedre til at rumme de midlertidigt ansatte og freelancerne, så de også ser DM som den naturlige fagforening for dem.

Med inspiration fra britisk og amerikansk fagbevægelse, der tidligere end herhjemme blev ramt af vigende medlemstal, forsøger DM at støtte initiativer, der skubber til den enkelte medarbejders lyst til fællesskabet og fremmer medlemmernes engagement i aktiviteter og problemløsninger lokalt på arbejdspladsen. Tanken er, at lysten til kollegialt fællesskab og samvær kan bruges positivt til at fremme faglige diskussioner og åbenhed om fælles arbejdspladsrelaterede problemer – og dermed organisering i en overenskomstbærende fagforening.

På mange måder lyder det som gammel vin på nye flasker, en tilbagevenden til fagforeningens kerneværdier: væk fra serviceringstænkning, frynsegoder og særlige medlemstilbud og tilbage til det solidariske værdifællesskab forankret i kollegialt sammenhold og fælles interesser. Og ja, det er på mange måder netop det, organiseringsbestræbelserne går ud på. For det er jo, hvad en rigtig fagforening står for til forskel fra den individuelle forsikringsordning, de gule fagforeninger tilbyder.

Men hvad kan der gøres for at styrke organiseringen? Og hvordan griber man det praktisk an på den enkelte arbejdsplads? Det har vi sat os for at undersøge ved både at se på, hvilke overvejelser arbejdsmarkedsforskere, DM og andre fagforeninger gør sig, og ved at tale med medlemmer på forskellige arbejdspladser og spørge dem, hvad de mener er vigtigt, hvis man skal fremme fællesskabet og den faglige udveksling.

Hvis man er ansat på en international arbejdsplads som DMI, kan en udfordring være at få inkluderet de mange udenlandske kolleger, som ikke er vokset op med den danske model. Mange er interesserede og nysgerrige, så opgaven er ikke kun pædagogisk, men kan også bestå i at udarbejde engelsksproget materiale eller at forklare, hvilke praktiske konsekvenser det har at stå udenfor fx i en konfliktsituation.

På Statens Arkiver har en undersøgelse blandt AC-klubbens medarbejdere afsløret, at de ansatte ikke efterspørger flere politiske diskussioner og faglige møder i hverdagen, så længe tillidsrepræsentanterne taler deres sag og informerer grundigt om beslutningerne. Men det betyder ikke, at de er uinteresserede. Folk står sammen, hvis der opstår kriser i form af fyringsrunder, udflytninger eller problemer med midlertidige ansættelser.

Hugo Hvid Sørensen, TR på Museum Vestsjælland, betoner det vigtige i at inddrage tillidsfolkene, så organiseringstanken ikke går op i varm luft og tomme ord. Grundlæggende er tanken rigtig, mener han, men initiativer skal være konkrete, resultatorienterede og henvendt til medlemmerne, så de kan se, at de bliver taget alvorligt, og at fagforeningen leverer varen også for dem.

En undersøgelse fra 2015 lavet af forskere på Aalborg Universitet viser stor – og stigende – opbakning til fagforeningsmedlemskab, solidaritet og kollektiv interessevaretagelse. Det tyder altså på, at de fleste er enige i, at organiseringstankerne har fat i noget rigtigt. Det er vi også. Men det er vigtigt, at begrebet ikke blot bruges, nå ja, akademisk, men omsættes i konkrete initiativer, der giver mening for medlemmerne lokalt på arbejdspladsen. Det handler om organisering: rekruttering og fastholdelse – også selvom nogle synes, det lyder finere at kalde det organizing.