Gå til sidens indhold

Et fornuftigt pejlemærke, men ...

Glem ikke tillidsrepræsentanterne i arbejdet med organisering, siger Hugo Hvid Sørensen, der er tillidsrepræsentant på Museum Vestsjælland. Her kan afstanden til DM godt virke stor.

”Det er fornuftigt, for det er jo det, fagforening handler om”. Sådan lyder tillidsrepræsentant Hugo Hvid Sørensens syn på, at organisering er kommet på arbejdsprogrammet i DM – selvom han også synes, at det af og til kan være utroligt svært at finde ud af, hvad det egentlig, er man vil med det, når man som ham sidder i Landsklubben for Forskning og Formidlings bestyrelse, men ikke i den øverste del af DM’s politiske system.

Artikel%207,%20marts%202018%20-%20Hugo%20Hvid%20Sørensen
Resultater, som viser, at fagforeningen gør en forskel, er et af de bedste salgsargumenter, hvis man skal overbevise folk om værdien af et medlemskab, mener Hugo Hvid Sørensen.
Foto: Privat

”De første gange, jeg hørte om det, lød det meget luftigt – lidt ligesom når chefen har været på kursus. Men som pejlemærke synes jeg, at det giver mening at sige, at de ting, vi gør, skal vi gøre for medlemmerne, og vi skal sørge for, at det giver sammenhæng, muligheder og netværk”, siger han og peger på, at det kommende TR-årsmøde, som arrangeres sammen med DM Offentlig, også kommer til at handle meget om organisering, ikke mindst organisering for tillidsrepræsentanterne.

”Vi er mange gange så alene, og når man arbejder ude i provinsen, er København og DM meget langt væk, selvom man kan tage telefonen og ringe. Det er så ikke organisering helt ude ved medlemmerne, vi tager fat på, men det giver tillidsrepræsentanterne mere netværk, som er tættere på, og jeg tror faktisk, at det giver mere mening for de fleste”.

I det hele taget synes Hugo Hvid Sørensen, at det er vigtigt, at man husker tillidsrepræsentanterne i arbejdet med organisering og for eksempel bruger dem som mellemled, når man gerne vil finde ud af, hvad der rører sig blandt medlemmerne på arbejdspladserne.

”Som tillidsrepræsentant har jeg følt mig kørt lidt over, fordi det har handlet utroligt lidt om mig”, konstaterer han.

Retfærdigt og gennemskueligt

Museum Vestsjælland er resultatet af en fusion, der trådte i kraft med udgangen af 2012, og Hugo Hvid Sørensen tog initiativ til, at der blev valgt tillidsrepræsentant og lavet AC-klub på museet, hvor man fik en tiltrædelsesoverenskomst med det kommunale område.

”Vi havde meget forskellige ansættelsesvilkår, og vi blev overfært med stort set de vilkår og de lønninger, vi havde. Og i forbindelse med, at man bliver fusioneret, skal til at arbejde sammen med andre og gøre ting på andre måder, opstår der utroligt meget usikkerhed og frustration. Derfor syntes jeg, at det var vigtigt at vi fik valgt TR og blev repræsenteret med en form for opbakning blandt kollegerne i vores samarbejdsudvalg”.

Hvad har I fået ud af det?

”Vi har fået skabt ordentlighed i forbindelse med politikker, personalehåndbog og så videre, så tingene foregår nogenlunde retfærdigt og i hvert fald gennemskueligt, og vi har sørget for, at der kan gennemføres lønforhandlinger. Hvem skal man forhandle med, hvis der ikke er en AC-klub? På det formelle plan vil jeg sige, at det er ret nødvendigt”.

Ikke til de store snakke

AC-klubben er for alle AC-ere uden ledelsesansvar, og aktiviteten er forholdsvis begrænset. Folk dukker op, når der bliver indkaldt til møde, men Hugo Hvid Sørensen kunne godt tænke sig, at flere medlemmer blev mere aktive og at klubben for eksempel blev brugt til at diskutere principperne for, hvad man gerne ville opnå med lønforhandlinger og hvordan man i det hele taget kan præge tingene.

”At få det formelle til at køre går fint, men jeg og min suppleant har ikke været dygtige til at sørge for, at klubben er kommet til at køre som sit eget forum. Som standardakademiker griber jeg altid i egen barm og tænker ”Det er også bare mig, der har været dårlig til det”. Sådan er vi jo. Der bliver rullet en ny organisationsplan ud netop nu, og man kan måske håbe, at den kan inspirere folk til at tænke, at vi må komme mere på banen og få den indflydelse, som vi måtte ønske at have – jeg er faktisk ret optimistisk”.

Hvad tænker du om at bruge klubben til mere uformelle samtaler om, hvad det betyder, at man ruller den nye organisationsstruktur ud eller hvad det har betydet, at nogle har valgt at sige farvel til arbejdspladsen?

”De ting, jeg som person vil tage initiativ til, vil nok være en anelse mere konkrete. Hvis det ikke er en-til-en, er jeg ikke den type person, som synes, at det bringer os nogen vegne med store snakke. Det må bo et andet sted. Jeg er forholdsvis resultatorienteret: Hvad kan vi gøre ved det? Hvor kan vi gøre noget ved det? Hvad kan vi ændre på? Jeg synes, det er fint, hvis folk har de behov, og vi kan facilitere det, men folk skal have lyst til det, og jeg tror ikke, at jeg i mit TR-arbejde kommer til at skabe den form for samhørighed”.

Uden kedeldragt og træsko

På Museum Vestsjælland er organisationsgraden omkring 75 procent blandt akademikerne, anslår Hugo Hvid Sørensen.

Der bliver rullet en ny organisationsplan ud netop nu, og man kan måske håbe, at den kan inspirere folk til at tænke, at vi må komme mere på banen og få den indflydelse, som vi måtte ønske at have - jeg er faktisk ret optimistisk”.
Hugo Hvid Sørensen, tillidsrepræsentant på Museum Vestsjælland.

”Det er nok især de helt unge, og de midlertidigt ansatte, der ikke synes, at de har noget ud af det, men med cirka 35 akademikere er vi for få til, at jeg kan lave fornuftig statistik på det”.

Når folk bliver ansat, byder han dem velkommen til AC-klubben og sender på den måde et signal om, at han da regner med, at de er medlem af en fagforening. De kommende overenskomstforhandlinger og risikoen for strejke vil han også bruge til at gøre opmærksom på, at den betalte frokostpause bliver forsvaret, og at kompensation i tilfælde af, at man bliver strejkeramt, afhænger af fagforeningsmedlemsskabet. Men han ”går ikke rundt i kedeldragt og træsko som i 70’erne” og banker på folks døre.

”Jeg har ikke været meget aktivt hvervende. Jeg har heller ikke syntes, at det var meget vigtigt i første omgang. Det var vigtigere at finde et fodslag, og at alle akademikere kunne være med. Man kan appellere til, at folk er medlemmer, og jeg forsøger at yde en service, som gør, at folk kan se, at systemet faktisk er der for at hjælpe dem, men jeg kan ikke helt se, hvordan jeg skulle gå rundt og være skrappedisse og banke på. Så ryger tilliden også”.

Succes skal brages ud

Hugo Hvid Sørensens bud på, hvad der kan gøre fagforeningen mere relevant for de midlertidigt ansatte er helt klart: Der skal opnås en form for resultat i de kommende overenskomstforhandlinger, hvor forbedringer for de midlertidigt ansatte er sat på dagsordenen.

”Denne gang har det overlevet som krav hele vejen, blandt andet på grund af min del af det politiske system i DM. Problemet har været synligt på museerne i mange år, men tidligere har vi syntes, at vi har talt for døve ører. Nu er der mange AC-ere, som kan se, at det begynder at komme tæt på, også i store institutioner. Hvis det lykkes at levere, skal det brages ud, at det er fagforeningen, der har skaffet det”, siger han og fortsætter:

”Jeg har selv prøvet at være deltidsansat i gamle dage, hvor jeg mødte en fagforening, der i bund og grund ikke gad den slags, for rigtige medlemmer havde fuldtidsarbejde. Jeg oplevede, at der tidligere var en næse, der virkelig vendte opad, i DM. Så man skal levere noget på ansættelsesforholdene. De skal se, at man tager det alvorligt”.