Gå til sidens indhold

Der skal en sag til at få folk op af stolene

Vi blev faktisk klogere, siger Peter Birkelund, der sammen med sine TR-kolleger på Statens Arkiver har lavet en undersøgelse og spurgt medlemmerne om deres holdninger til tillidsrepræsentanternes arbejde. De vil ikke have flere klubmøder, men gerne mere information.

Af Benedikte Ballund

Der skal ikke bruges krudt på at hverve medlemmer, holde fredagsmøder i AC-klubben eller noget, der lugter for meget af politik. 

Artikel%205,%20marts%202018,%20Colourbox
På Rigsarkivet har fællestillidsrepræsentant Peter Birkelund og hans kolleger lavet en undersøgelse, hvor de spurgte medlemmerne, hvad de gerne ville have, deres repræsentanter prioriterede i deres arbejde. Foto: Colourbox

Sådan lød nogle af konklusionerne, da fællestillidsrepræsentant Peter Birkelund og hans TR-kolleger lavede en undersøgelse blandt medlemmerne af AC-klubben ved Rigsarkivet og spurgte dem om, hvad de gerne ville have, at tillidsrepræsentanterne brugte deres energi på. Undersøgelsen blev til på foranledning af en nyvalgt tillidsrepræsentant, og omkring 60 procent af medlemmerne i AC-klubben kvitterede med et svar, fortæller Peter Birkelund, der sammen med de andre tillidsrepræsentanter samtidig kunne glæde sig over, at stort set alle havde styr på, hvem deres tillidsrepræsentant var og satte pris på deres indsats.

Mens hverken møder eller fagpolitik, der ikke direkte har noget med arbejdspladsen og det faglige at gøre, ikke var på medlemmernes dagsorden, viste undersøgelsen til gengæld, at mere information og gennemsigtighed stod på manges ønskeseddel.

”Folk ville gerne vide noget mere om, hvad der skete i ledelseslaget, altså vores samarbejde med ledelsen, og de ville gerne have, at vi udfordrede ledelsens beslutninger. Ikke i den forstand, at vi skulle køre konfrontations- eller kollisionskurs, men der er nogle – måske en del – medlemmer, som føler, at ledelsen nogle gange får for let spil, uden at der bliver lavet et kvalificeret modsvar”.

Stemmekvæg i HSU?

Konkret var der medlemmer, som stillede spørgsmålstegn ved, hvad Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) var for noget. Var tillidsrepræsentanterne egentlig bare en slags lovbestemt alibi for ledelsen?

”Det synes vi ikke, at vi er, men ofte bliver vi som medarbejder-siden præsenteret for ledelsens udspil, som de har brugt meget lang tid på at forberede, og så får vi meget kort tid til at nikke ja eller nej. Det kan være svært at formulere og komme igennem med de argumenter, der gør, at et udspil bliver forkastet og taget op igen. På den måde kan vi nogle gange sidde med fornemmelsen af at være stemmekvæg og efterspørge et større samarbejde. Vi kan få flyttet nogle kommaer, men jeg kan godt føle, at det er ledelsen, der har fat i den lange ende – hvad det jo også er. De har ledelsesretten, hvordan man end vender og drejer det”.

I forlængelse af svarene i undersøgelsen har Peter Birkelund og de andre tillidsrepræsentanter oprettet en lukket gruppe for AC’erne på Rigsarkivets intranet, hvor tillidsrepræsentanter kan lægge deres umiddelbare holdning ud efter et HSU eller SU-møde, og medlemmer kan give indspark og kommentarer.

”Vi afventer ikke det officielle referat, men trækker de ting ud af mødet, som har været af særlig interesse for AC-gruppen for at sætte fokus på vores del af samarbejdet. Vi har også besluttet at vi vil gøre mere for at indhente punkter og sager hos medlemmerne i AC-klubben før møderne. Det er ikke det, vi har haft mest held med, for der er ikke mange, der melder ind, men det har vi besluttet at gøre som udgangspunkt”.

Peter Birkelund og de andre tillidsrepræsentanter har også planlagt at tage spørgsmålet om samarbejde op i HSU.

”Hvad er det egentlig ledelsen vil med os, og hvordan kan vi få et samarbejde op at køre, uden at vi skal blive deres lakajer”, siger han.

Ytryg flytning

Et eksempel på en sag, hvor tillidsrepræsentanterne gerne ville have været inddraget mere, er lukningen af Erhvervsarkivet i Aarhus og dets flytning til Viborg i 2015.

”Vi prøvede at blive repræsenteret i de respektive udvalg, der skulle forestå flytningen. Der skulle dels flyttes mennesker, dels arkivalier, og vi var interesseret i at sidde i de udvalg, der skulle flytte mennesker. Det lykkedes simpelthen ikke. Først til allersidst – stort set, da skrivebordene skulle stilles op – blev vi som medarbejdere inddraget. Ellers foregik det alt sammen på ledelsesniveau”, konstaterer Peter Birkelund.

Folk ville gerne vide noget mere om, hvad der skete i ledelseslaget, altså vores samarbejde med ledelsen, og de ville gerne have, at vi udfordrede ledelsens beslutninger”.
Peter Birkelund, fælles-TR på Rigsarkivet.

Resultatet var, at der var meget usikkerhed om, hvor folk skulle sidde, hvem de skulle arbejde sammen med og hvad deres arbejdsopgaver skulle være. Og selvom ledelsen havde meldt ud, at der ikke ville ske fyringer, tvivlede medarbejderne alligevel på, at det ville holde.

”Hvis vi havde fået lov til at sidde med, kunne vi have taget brodden af meget af den store usikkerhed. Vi ved, hvad der rører sig, og vi havde kunnet bringe det frem på en anden måde i de rette udvalg og sat fokus på de problemstillinger, der gjorde folk nervøse. Jeg synes, der manglede et menneskeligt aspekt i den flytning. Hvis folk boede syd for Århus, fik de pludselig rigtig langt til arbejde, og det var bestemt ikke uproblematisk for mange af medarbejderne at få længere transporttid og også sidde et andet sted, få nye kolleger og måske også nye arbejdsopgaver. Vi kunne have været et bindeled. Selvom ledelsen har ledelsesretten, skal det ske på en ordentlig måde, og det kunne vi have bidraget til”.

Midlertidige stillinger optager mange

Et andet emne, som Peter Birkelund og hans kolleger også fik opbakning til at arbejde videre med i undersøgelsen, er tidsbegrænsede ansættelser. I øjeblikket er det mellem 8 og 12 procent af stillingerne på Rigsarkivet, der har en udløbsdato.

”Der var en del, der skrev, at de gerne ser, at antallet af tidsbegrænsede stillinger bliver begrænset mest muligt. Det er noget, som både medlemmerne og hele TR-teamet er ret enige om. Vi har også i flere år prøvet at sætte fokus på det. Hver gang, der bliver slået sådan en stilling op, går vi i dialog med ledelsen om, hvorfor lige præcis den stilling skal være tidsbegrænset. Vi har fået en aftale om, at ledelsen er indstillet på dialogen, men der skal være gode argumenter for at lave en fast stilling, hvis der ikke er økonomi ud over en given periode”.

Der var også en del medarbejdere, som gav udtryk for at de opfattede de årlige lønforhandlinger mere som ledelsens mulighed for at belønne udvalgte medarbejdere end reel forhandling og lokal løndannelse. Og mange efterlyste information om, hvordan lønforhandlingerne egentlig foregår. TR-teamet vil derfor gøre mere for at informere og vejlede medlemmerne op til lønforhandlingerne.

Hvad tror du, reaktionen ville være, hvis du sagde til dine klub-medlemmer: ”Vi er på rigtigt mange punkter enige om, hvad vi gerne vil have. Hvordan kunne I selv bidrage, så det ikke kun er os som tillidsrepræsentanter, der bringer tingene frem”?

”Det er ikke sådan, at folk står i kø, når der skal vælges tillidsrepræsentanter. Langt de fleste tænker nok, at de har valgt nogle mennesker, som tager sig af det, og så møder de selv op en gang om året til generalforsamling i AC-klubben. Når der dukker noget større op, for eksempel fyringsrunder, står vi selvfølgelig mere sammen. På den måde ligner vi nok alle andre”.

Kunne du som tillidsrepræsentant godt ønske dig, at der var mere engagement?

”Ja, det kunne være sjovt, men et eller andet sted er det en arbejdsdeling, som måske er meget rimelig: De har valgt os til at varetage nogle funktioner, og det gør vi så på deres vegne. Samtidig er der grænser for, hvor meget gejst, man kan holde i det daglige. Vi skal også passe vores arbejde, så der skal være en balance. Hvis medlemmerne hele tiden krævede, at der skulle indkaldes til klubmøde eller andre aktiviteter, ville det nok blive i overkanten”, siger Peter Birkelund.

  • Grib ideen – Spørg medlemmerne

    - Se hvad Rigsarkivets TR-team spurgte sine medlemmer om her:
    Hent spørgeskemaet (pdf)

    - Sørg for at medlemmerne kan svare anonymt – for eksempel ved at bruge online surveytools, som også giver mulighed for nemt at trække diagrammer og statistik. (Rigsarkivet brugte SurveyMonkey)

    - Følg op med en handleplan, og hold medlemmerne orienterede.