Gå til sidens indhold

Museers publikumsfokus giver pote – og bekymring

For niende år i træk er besøgstallet på statslige og statsanerkendte museer steget. På Nationalmuseet har Rane Willerslevs ’publikum først’-strategi knækket den negative kurve. Men flotte besøgstal siger ikke noget om udstillingskvaliteten, og det store publikumsfokus kan have omkostninger, advarer professor.

Foto: Nationalmuseet
Gode besøgstal i påsken har været med til at indhente den tilbagegang, Nationalmuseet fik, da man genindførte entré. Her aktiviteter for børn ved Trelleborg. Foto: Nationalmuseet

Det går godt for de statslige og statsanerkendte museer. I hvert fald hvis man kigger på besøgstallene. Den årlige opgørelse fra Danmarks Statistik viser et samlet besøgstal på 12,3 millioner, og det er niende år i træk, at det tal er steget.

Den vedvarende stigning i besøgstallet skyldes ifølge Hans Dam Christensen, professor og museumsforsker ved KU, at museerne generelt har et stadig større fokus på de aktiviteter, der skaffer publikum – og penge i kassen.

”Det er tydeligt, at museumspraksis over en længere periode er gået fra bevaring af kulturarv til at udadvendte aktiviteter – også formidling af ting, der ikke nødvendigvis er kulturarv eller noget fra museernes egne samlinger. Det har været vigtigt for museerne at få flere besøgende ind, og det afspejler det tal her formentligt”, siger Hans Dam Christensen.

'Publikum først'
Nationalmuseet har de seneste år trukket ned i udviklingsstatistikken, efter man i midten af 2016 genindførte entréen. Men også her sporer man fremgang. På hovedmuseet (Prinsens Palæ) havde man ganske vist et kraftigt dyk i besøgende fra 2016 til 2017, men i andet halvår af 2017 var der alligevel en vækst på 18,7 procent sammenlignet med andet halvår 2016, og så sent som i påskeferien i år var besøgstallet 40 procent større end sidste år.

Samtidig har der været en pæn vækst på udstillingsstederne Kronborg og særligt Christiansborg, hvor der også er entré.

Nationalmuseet er, som mange andre, presset af det årlige "omprioriteringsbidrag" på 2 procent, hvilket aktuelt har tvunget museet til at varsle en kommende fyringsrunde. Derfor har  Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, der tiltrådte i sommeren 2017, annonceret, at han skal føre museet ind i en mere kommerciel udvikling under sloganet ’publikum først’. Og selv om økonomien stadig er presset, er den kommercielle tilgang ved at slå igennem i organisationen, fortæller museets formidlingschef Anni Mogensen.

”Vi arbejder lidt på en anden måde. Vi har meget fokus på, at vi er til for vores brugere, og jeg tror, vi bliver skarpere og skarpere i forhold til at sikre, at vi møder vores besøgende, der hvor de er”, siger hun og nævner som eksempel, at man er blevet mere professionelle i måden at analysere målgruppen og evaluere sine tiltag.

'Bagsceneaktiviteter' nedprioriteres
Men hun erkender også, at det udtalte fokus på publikum koster lidt på andre områder.

”Når vi puljer kræfterne om at forbedre museumsoplevelsen herinde, så er vi eksempelvis ikke så meget ude af huset, som vi har været tidligere”.

Det, at museerne fokuserer så meget på at øge besøgstallene, kan ikke undgå at give nogle huller i det arbejde, museerne ellers udfører”, siger Hans Dam Christensen og refererer til det, han kalder ’bagsceneaktiviteter ’.

”Generelt set er det, det, man kalder samlingsbevarelse – de lidt kedelige museumsopgaver med at registrere og klassificere genstande - blevet nedprioriteret over en længere periode til fordel for de aktiviteter, der genererer indtægter. Og det genererer ikke indtægter at få registreret nye ting i samlingen, at revidere samlingen eller få tilføjet information”, siger han.

Kunne have udnyttet potentiale bedre
Da Nationalmuseet i midten af 2016 genindførte entréen, lød der mange bekymrede røster om, at man nu begrænsede adgangen til den danske kulturarv. Den seneste udvikling kunne antyde, at frygten var ubegrundet.

Ud fra Nationalmuseets egne analyser kan Anni Mogensen konstatere, at sammensætningen af publikum ikke har forandret sig synderligt, efter der igen er kommet entré. Det fortæller hende dels, at det traditionelle publikum har eller tager sig råd, når bare oplevelsen er god nok. Men det siger hende også, at man måske ikke fik udnyttet potentialet godt nok, dengang det var gratis.

”Det handler primært om oplevelsen. Folk er villige til at betale for en god oplevelse. Omvendt – hvis udstillingerne herinde ikke er relevante eller appellerer, så kommer folk ikke, selv om det er gratis. Så min konklusion er, at vi måske godt kunne have udnyttet den gratis entre noget mere”, siger Anni Mogensen.

Rane-effekt
Gitte Engholm, museumsinspektør og tillidsrepræsentant på Nationalmuseet, vurderer, at en væsentlig grund til den seneste fremgang i besøgstallet på museet ligger i markedsføringen mere end i selve udstillingerne. 

Det er dyrt at gå på museum, og entréen gør, at mindrebemidlede ikke kommer. Jeg er bange for, at dem, der kommer på museet er turister ,og dem, der har godt råd.” Gitte Engholm, museumsinspektør.

”Eksempelvis på børneområdet har vi også tidligere været gode, vi har bare ikke haft den synlighed og investeret så massivt i en tydelig markedsføring, som der har været gjort her i foråret i forhold til vores børnesatsning”, fortæller hun.

Og dertil kommer den synlighed, som museets nye direktør Rane Willerslev skaber igennem sin person og markante offentlige profil.

”Man kan ikke gå til at middagsselskab uden folk skal spørge, hvordan det er at have ham som direktør. Alle er opmærksomme på ham. Men det er også et super fint og relevant fokus, han skaber, på at vi skal være hele Danmarks museum, og folk skal føle sig velkomne”, siger Gitte Engholm.

Museum for de velstillede
Det med ’hele Danmarks museum’ kan dog være svært at opnå med den genindførte entré, frygter hun. Også selv om besøgstallene i sig selv har rettet sig. I et forskningsprojekt, hun er projektleder for, har hun konstateret, at eksempelvis danskere med anden etnisk baggrund sjældent kommer på Nationalmuseet.

”Det er dyrt at gå på museum, og entréen gør, at mindrebemidlede ikke kommer. Jeg er bange for, at dem, der kommer på museet er turister, og dem, der har godt råd”, siger hun, men tilføjer, at de børn, der besøger museet, er socialt bredt fordelt.

Hendes bekymring bekræftes delvist af Nationalmuseets egen statistik, der viser, at turister i 2017 udgjorde omkring halvdelen af de voksne besøgende i Prinsens Palæ.

Professor Hans Dam Christensen deler Gitte Engholms bekymring.

”Al forskning viser, at indfører man entré på et museum, er det folk med færre ressourcer, der vælger det fra. I forvejen viser den nationale brugerundersøgelse, at der er nogle skævheder, for eksempel at det primært at højtuddannede, der går på museum”, fortæller han.

SMK – høje ambitioner trods tilbagegang
Nationalmuseet var det ene af to statsmuseer, der i midten af 2016 genindførte entréen efter ti år med fri adgang. Det andet var Statens Museum for Kunst, og her er tendensen ikke nær så positiv. Besøgstallet dalede det første år med 14 procent i forhold til 2015 – der ganske vist var rekordår – og i 2017 gik det yderligere 13 procent ned til ca. 334.000 besøgende. 2018 er heller ikke startet for godt, oplyser administrationschef Anne Bak-Hansen, og man har allerede nu måttet nedjustere forventningerne for året.

”Da vi indførte entré i 2016 var vi forberedt på, at besøgstallet ville falde. Erfaringerne fra museer i England og Sverige, der har genindført entre, viser, at besøgstallet daler i starten, men det vender på et tidspunkt”, fortæller hun og tilføjer, at nedgangen også skyldes, at åbningstiden blev indskrænket med en time om dagen.

Ikke desto mindre har SMK en målsætning om at have 500.000 besøg i 2021.

”Det er ambitiøst, men vi mener, det er realistisk. Vi kommer til at have mere fokus på programplanlægningen og på, hvordan vi markedsfører samlinger og fortæller, hvad der er på museet. Og så kigger vi også på at udvide åbningstiden”, siger Anne Bak-Hansen.

Hun vil kke for nuværende udtale sig om den igangværende fyringsrunde på SMK, og hvilken konsekvens det vil få, at der fremover bliver færre medarbejdere til at løfte opgaven.

Professor: besøgstal siger ikke alt
Succes til museerne generelt. Gryende succes for Nationalmuseet. Manglende succes for Statens Museum for Kunst. Det er konklusionen, man kan drage ud fra besøgsstatistikkerne. Men måske er den konklusion lidt for ensidig. Hans Dam Christensen ser med en vis skepsis på det store fokus på besøgstal, som museerne har i øjeblikket. 

Besøgstal er en let måde kulturpolitisk at vurdere en succes på. Men man skal huske, at tallene ikke siger noget om kvaliteten af udstillingerne.”  Hans Dam Christensen, professor.

”Besøgstal er en let måde kulturpolitisk at vurdere en succes på. Men man skal huske, at tallene ikke siger noget om kvaliteten af udstillingerne”, siger han.

Han nævner som eksempel, at en overbesøgt udstilling på Louisiana, hvor man skal bevæge sig rundt i kø, ikke vil være en særlig god museumsoplevelse.

”Måske skulle man operere med, at man satsede på et bestemt antal besøg – og ikke flere – frem for den jubelglade diskurs, at jo flere, jo bedre”.

Hans Dam Christensen efterlyder et mere nuanceret måleinstrument for kvaliteten af museernes indsats.

”Man siger eksempelvis at museer er vigtige for oplysning og forståelse af medborgerskab. Men så skulle man måske måle på det – ikke om der kommer mange, men om det skaber forståelse for demokrati og medborgerskab. Men den er lidt sværere at gribe fat i”.

Netop nuanceringen af parametrene for god udstillingskvalitet er et af målene for det store forskningsprojekt ’Vores museum’, som Hans Dam Christensen deltager i.