Gå til sidens indhold

Tillidsmand på flere sprog

Mange arbejdspladser er blevet mere internationale. Det giver udfordringer for tillidsrepræsentanterne, for udenlandske medarbejdere har ikke nødvendigvis samme opfattelse af, hvad en fagforening er for en størrelse. Nogle tror ligefrem, at det er farligt at være medlem.

Af Benedikte Ballund

Hvad hedder overenskomstforhandlinger egentlig på engelsk?  Hedder en tillidsmand ”shop steward” eller ”union representative”? Hvilket svar giver man en medarbejder, som spørger, om vedkommende ikke lige kan få et engelsk referat af, hvad der står i overenskomsten? Og hvordan forklarer man overhovedet, hvad en overenskomst er for noget - for ikke at snakke om en AC-klub.

Det er bare nogle af de spørgsmål, man må forholde sig til, hvis man som Tina Christensen er tillidsrepræsentant på DMI og dermed har en del kolleger, som hverken har dansk som modersmål eller er vokset op med dansk fagforeningskultur. Netop i denne tid planlægger hun at skrive ud til de ikke-organiserede, potentielle medlemmer for at minde dem om, at der er overenskomstforhandlinger i gang, som blandt andet handler om deres betalte frokost og fridage, og at de i tilfælde af en storkonflikt vil være betydeligt bedre stillet, hvis de er medlem af en fagforening, og som altid skal hun lige overveje, om mailen også skal skrives på engelsk, eller om hun kan nøjes med dansk.


Tina Christensen bruger overenskomstforhandlingerne til at minde folk om, hvorfor det er en god idé at være medlem af en fagforening, uanset om man har dansk eller udenlandsk baggrund. Foto: Scanpix

”Det er en fin anledning til at minde om, at kontingentet faktisk går til folk, der sidder og forhandler på vores vegne og at de har et bedre mandat, hvis der er mange medlemmer. En ting er, hvis de har foretaget et bevidst valg om ikke at være medlem. Så er der rene linjer. Det er noget andet, hvis man tænker, at de måske ikke ved, at vi eksisterer. Så skal man jo have opsøgt dem, men i dagligdagen er det ikke altid, man får gjort alt det, man gerne vil. Vi var igennem et stort nedskæringsår i 2016, og der bliver ikke altid skåret lige så mange opgaver væk som medarbejdere, så vi alle sammen løber vældigt stærkt herude, og så er det bare tungere, når man skal til at formulere det på engelsk, fordi det er juridiske og tekniske ting”, konstaterer hun.

Farligt medlemskab
Organisationsprocenten blandt DM’ere på DMI er omkring 85, og blandt det lille mindretal, der har valgt at stå udenfor det fagpolitiske fællesskab, finder man ikke kun kolleger med udenlandsk baggrund, understreger Tina Christensen. Faktisk er hendes erfaring, at de fleste vælger at melde sig ind, men måske med lidt forsinkelse, som skyldes, at de som regel ikke taler dansk, når de begynder på DMI.

”Vi har adskillige udenlandske kolleger, som har været her i flere år, og mange af dem er medlemmer, hvad enten de er tyskere, kinesere eller noget tredje”, siger hun.
De kan godt se, at det giver mening, at der sidder en person, som holder dem opdateret om, hvad der foregår lokalt, og repræsenterer dem i forskellige udvalg og til lønforhandlinger.Sproget er ikke den eneste forhindring. Nogle kommer fra lande, hvor det at være medlem af en fagforening opfattes som noget forkert eller ligefrem farligt. Omvendt har Tina Christensen også oplevet, at for eksempel kinesere kan have den opfattelse, at et fagforeningsmedlemsskab er ensbetydende med, at man så ikke kan risikere at blive afskediget. Derfor kunne hun også godt tænke sig, at DM’s hjemmeside gav flere oplysninger på engelsk om, hvad en overenskomst er, eller fortalte, at det er helt normalt at være medlem af en fagforening i Danmark, og at man ikke bliver anset for en potentiel ballademager, fordi man melder sig ind.

Trivsel klares bedst på dansk
Fælles for de udenlandske kolleger er imidlertid, at de bliver glade for fagforeningen, er hendes erfaring.

”De kan godt se, at det giver mening, at der sidder en person, som holder dem opdateret om, hvad der foregår lokalt, og repræsenterer dem i forskellige udvalg og til lønforhandlinger”.
Det samme gælder arbejdet i AC-klubben, hvor de også finder ud af, at møder og en plads på mailinglisten er lig med, at de pludselig ved meget mere om, hvad der foregår på arbejdspladsen – også selvom der som udgangspunkt bliver talt dansk til klubmøderne.

”Når vi taler om faglige ting, er sproget ikke noget problem. I et hus som vores er sproget tit engelsk. Men når du skal tale trivsel, arbejdsmiljø, lønudvikling og overenskomst har folk simpelthen ikke ordforrådet. Det bliver meget uflydende. Derfor bliver man nødt til at sige, at møderne bliver nødt til at foregå på dansk, selvom det er i orden, hvis folk selv vil stille spørgsmål eller komme med kommentarer på engelsk. Så må de komme op til mig bagefter og få tingene forklaret”.

Er der noget, de udenlandske kolleger undrer sig over ved det danske fagforeningssystem?

”Nej, nogle gange er det faktisk mere danskere, der synes, at det er et lidt mærkeligt og undrer sig over, hvorfor jeg skal forhandle løn for dem i stedet for at de kan gøre det selv, eller hvorfor der er en opdeling mellem mig og IDAs repræsentant. Nogle gange tager man for givet, at folk ved, hvad en overenskomst og en tillidsrepræsentant er, men tit har de kun en idé om det overordnede billede. Derfor kan det være godt at sætte ord på det og minde folk om, hvad ideerne er med det – både på dansk og på engelsk”, siger Tina Christensen.

  • Vidste du at: 

    Som medlem af DM får du konfliktunderstøttelse, hvis forårets overenskomstforhandlinger ikke fører til resultat, men i stedet ender i konflikt, som din arbejdsplads bliver omfattet af.

    Er man ikke medlem af en fagforening, har man hverken ret til at strejke eller mulighed for at få understøttelse i tilfælde af en strejke i forbindelse med fornyelse af overenskomster. Det gælder også for medlemmer hos de såkaldte ”gule fagforeninger” som Krifa, da disse organisationer ikke har nogen andel i overenskomsterne. Fælles for dem, der står uden for de overenskomstbærende fagforeninger er, at de kan risikere at blive pålagt at udføre konfliktramt arbejde. 

    De offentlige arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationerne står denne gang langt fra hinanden, og forhandlingsklimaet er historisk dårligt.

    Du kan læse mere om, hvad en konflikt vil betyde i DM’s miniguide.