Gå til sidens indhold

”Vi skal turde sende bolden tilbage”

DM er ikke den eneste fagforening, der arbejder med organisering på en ny måde. I Socialrådgiverforeningen har man været i gang i nogle år, og erfaringerne er positive.

Af Benedikte Ballund

Ville der sidde ti sure mennesker og sige ”Det er overhovedet ikke vores opgave. Vi betaler kontingent, og så har I bare at levere”?

Det var en af de overvejelser, der blev gjort i Dansk Socialrådgiverforening, inden man kastede sig ud i at arbejde ud fra organizing-tankegangen. Men det er ikke det billede, man nu sidder med efter et par års erfaringer.

”Generelt er det klart vores opfattelse, at folk gerne vil væk fra, at man sidder på hvert sit kontor med en masse frustrationer over forholdene på arbejdspladsen og kun kender til den løsning, der hedder, at en tillidsrepræsentant eller formand kommer og løser problemerne for en. De vil gerne derhen, hvor de bliver brugt, og hvor de kvaliteter, man har som engageret medarbejder, kommer i spil og kommer arbejdspladsen til gode,” fortæller Rasmus Balslev, der er formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst.

”Når vi får udfoldet, hvad der skaber indflydelse på arbejdspladsen, og åbent ærligt siger, at vi ikke kan gøre det bedst muligt alene, har det heldigvis vist sig, at der er stor lydhørhed, forståelse og vilje til at arbejde videre i de lokale socialrådgiverfællesskaber”,  fortæller Rasmus Balslev, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst. Foto: Kristian Sønderstrup-Granquist

Investering i arbejdslivet
Samtidig erkender han dog, at det fagpolitiske er i konkurrence med meget andet i folks liv – ikke mindst deres arbejde.

”Men vi prøver at italesætte, at det er en investering i et godt arbejdsliv, og hvis først vi kan se resultater af, at man som faggruppe har stået sammen om et emne og måske endda markeret sig over for politikere eller den lokale presse, er tiden givet godt ud, for så frigør det forhåbentlig noget energi i det daglige arbejde. Det er en af de fordele, vi prøver at gentage: At det er en investering både i ens eget og kollegaernes arbejdsliv, men det er svært, for folk har meget arbejde, et familieliv og fritidsinteresser, og det er ikke alle steder, man har gode aftaler med ledelsen om, at man kan få lov til at mødes i arbejdstiden”. 

Et opgør med servicetænkningen kalder Rasmus Balslev den nye måde at tænke på - og så alligevel ikke. 

”Vi ved udmærket, at noget af det, der får folk til at melde sig ud af en fagforening er, at man er blevet dårligt behandlet individuelt. Men for at udvikle os, få mere indflydelse og flere De fleste tillidsrepræsentanter tager godt imod tanken om at trække folk til side og sige: ”Jeg vil gerne høre, hvad du tænker”, ligesom mange medlemmer også synes, at det er fantastisk at blive spurgt.medlemmer er vi nødt til at lægge noget ovenpå. Udover at være en stærk serviceorganisation og lave gode forhandlinger på vegne af medlemmerne skal vi være langt mere inddragende og involverende og i virkeligheden også sætte mere på spil over for hinanden.  Både jeg, der er politisk valgt, og den lokale tillidsrepræsentant skal turde sige til medlemmerne, at vi ikke kan løse alle deres problemer. Selvom folk betaler et pænt kontingent hver måned, skal vi turde sende bolden tilbage og sige: ”Vi har brug for et stærkt mandat, og det kræver, at I kommer til møder og bidrager aktivt til udviklingen af faget og organisationen”. 

Samtaler én til én
Hvordan man konkret griber opgaven an, vil være forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, fortæller Rikke Harder Mikkelsen, som er en af de konsulenter i Region Øst, der hjælper med at sætte processen i gang lokalt.

”Hvad der er vigtigst at arbejde med, er meget bestemt af den konkrete situation på arbejdspladsen, og man må også tage udgangspunkt i, hvad tillidsrepræsentanten brænder for og hvad der optager mange medlemmer”, siger hun.

Et af de redskaber, som tillidsrepræsentanterne dog ofte bruger i starten er en-til-en-samtaler, som både kan være med til at skabe relationer og samtidig gøre dem klogere på, hvilke interesser medlemmerne har og gerne vil arbejde for og hvad de er villige til at kaste ind af egne ressourcer.

”Der følger et lederskab med, når man påtager sig TR-hvervet, men det, man har at gøre godt med, er medlemmernes ressourcer, og jeg synes faktisk, at de fleste tillidsrepræsentanter tager godt imod tanken om at trække folk til side og sige: ”Jeg vil gerne høre, hvad du tænker”, ligesom mange medlemmer også synes, at det er fantastisk at blive spurgt”.

Blandet reaktion hos tillidsrepræsentanterne
Der er dog også tillidsrepræsentanter, som oplever det som en stor og tidskrævende opgave, og deres reaktion på den nye måde at arbejde har i det hele taget været blandet, fortæller Rasmus Balslev.

”Når vi siger til medlemmerne, at de selv skal byde ind, hvis de vil mere med deres medlemskab, har tillidsrepræsentanterne selvfølgelig stået i første række. De har modtaget det forskelligt, for de har rigeligt at lave i forvejen. Derfor er det vigtigt at fortælle dem, at det lige så meget handler om at udbrede lederskab, så det ikke altid er dem med den formelle post, der løser opgaverne –  helt ned til, hvem der booker mødelokale, sørger for forplejningen eller står for et socialt arrangement”, siger han og fortæller samtidig, at man i foreningen er ved at lave en ny TR-uddannelse, hvor den nye måde at tænke organisering er et grundlement, som alle skal arbejde med.

Konkrete resultater
Der er flere overordnede langsigtede mål med arbejdet: At tiltrække nye medlemmer og fastholde dem, man har, at få flere fagligt aktive medlemmer og få skabt et større tilhørsforhold og ejerskab til sit medlemskab og at få mere indflydelse som faggruppe både på arbejdspladsen og på landsplan. Og det er vigtigt at holde sig for øje, at Dansk Socialrådgiverforening ikke er i mål endnu og formentlig heller aldrig kommer det, understreger Rasmus Balslev. 

”Det er proces, proces, proces, og det er en anden måde at tænke processen. Det er svært at sige, hvornår man er i mål, og det er den første erkendelse, man skal have: At det er svært at sætte entydige succesmål op for, hvad det skal ende med”, siger han.

På det lokale plan er der dog allerede kommet nogle resultater. Der er blandt andet en arbejdsplads, som har oplevet at få opnormeringer igennem via fælles indsats, og et andet eksempel på, at der er nedskæringer, som er blevet mindre, fordi tillidsrepræsentanterne for flere faggrupper arbejdede sammen og fik beskrevet, hvad konsekvenserne egentlig ville være både for den enkelte medarbejder, for den fælles arbejdsstyrke og for kerneydelsen.

”Hvis man går sammen om at beskrive det med egne ord og kan bringe det videre, er det et ret stærkt dokument, som der bliver lyttet til på en anden måde, end hvis man mere traditionelt går videre alene som tillidsrepræsentant uden at have det stærke fundament”, sige Rikke Harder Mikkelsen.

Hertil kommer, at projekter i lokale klubber har også kunnet aflæses i interessen blandt medlemmerne for at deltage i Region Østs generalforsamling og stille op til politiske poster. 

”Et kedeligt ord som generalforsamling har lige pludselig fået en anden betydning. Det er ikke længere noget abstrakt og fjernt, som man bliver indkaldt til en gang om året, men en levende forsamling, hvor man kan deltage aktivt, og hvor ens stemme bliver hørt”, siger Rikke Harder Mikkelsen.

”Når vi får udfoldet, hvad der skaber indflydelse på arbejdspladsen, og åbent ærligt siger, at vi ikke kan gøre det bedst muligt alene, har det heldigvis vist sig, at der er stor lydhørhed, forståelse og vilje til at arbejde videre i de lokale socialrådgiverfællesskaber”, fortæller Rasmus Balslev, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst.

Foto: Kristian Sønderstrup-Granquist