Gå til sidens indhold

”Karriere er noget filmstjerner og advokater har”

I forhold til hans eget arbejdsliv giver et traditionelt karrierebegreb ikke mening for Niels Bønding, der er projektleder i Statens Mediesamling.

Af Benedikte Ballund

Det var en kombination af nød og interesse, som i 2001 fik Niels Bønding til at lægge en efteruddannelseskursus i IT oven i sin kandidatgrad i filosofi og sit halve sidefag i historie. Inden da havde han nået at undervise på faget Miljølære på universitet, men han var blevet far, hans stilling som amanuensis var løbet ud, han skulle tjene nogle penge, og han vidste godt, at universitetet ikke var et sted, han skulle blive. 


Foto: Colourbox

”Det var egentlig bare en holdeplads. Hvis du skal karriereplanlægge i forhold til universitetet, skal du skrive en ph.d., og det havde jeg på ingen måde en drøm om. Efter specialet svor jeg, at jeg aldrig nogensinde ville gå i gang med noget så tåbeligt igen. Mit speciale var en viljeshandling. Det var simpelthen jysk stædighed”.

Hans tilgang til efteruddannelseskurset minder om den måde, han beskriver udviklingen i hans arbejdsliv.

”Det er nok karakteriseret ved en pragmatisk tilgang og de muligheder, som har budt sig. Jeg har ikke sat mig langsigtede mål. Jeg er gået efter, hvad jeg synes er sjovt og hvad jeg er god til. Jeg er notorisk dårlig til at arbejde med ting, der ikke interesserer mig”.

Med kurset fulgte en ni måneder lang praktik hos TDC, og inden den var udløbet, var han blevet tilbudt en fast stilling, som han sagde ja tak til. Det blev til 11 år – til slut med en titel som Senior Project Manager – hvor han bevægede sig længere og længere væk fra det akademiske, indtil han kom til sin nuværende arbejdsplads på det, der indtil for nylig hed Statsbiblioteket – nu Det Kgl. Bibliotek. Et sted, som han i øvrigt kendte i forvejen, fordi han havde haft studenterjob der.

”Forud for min jobsamtale ringede jeg til ham, der blev min chef, og han sagde, at filosofi var et aktiv i forhold til jobbet. Sådan en positiv tilbagemelding er man ikke vant til, når man har bevæget sig rundt i projektledelseslag i det private erhvervsliv”, konstaterer han. 

Mening i en bredere sammenhæng
Når man spørger Niels Bønding, hvad ordet karriere betyder for ham, tøver han lidt og svarer så:

”Karriere – det er nok noget, filmstjerner og advokater har. For langt de fleste af os er der ikke nogen trin på karrierestigen. Man kan sige, at jeg er havnet et sted, hvor jeg i forhold til mine værdier, sidder rigtigt. Det, jeg laver nu, giver mening i en bredere sammenhæng end bare at skrabe penge ind til nogle aktionærer.Begrebet er et forsøg på at udgrænse den professionelle del af ens liv, hvor man kan sige, at man skal derfra og dertil, eller at man kom derfra og dertil. Jeg kan ikke forholde mig til mit eget arbejdsliv som en karriere. Det kan jeg sgu ikke. Jeg kan huske, at jeg brugte begrebet, da jeg startede i TDC. Jeg sagde vist noget om en karriereplan, men min chef kiggede bare mærkeligt på mig. Jeg troede, det var sådan nogle ord, man brugte ude i det private, så jeg prøvede at være med på noderne”.

Nogle vil sige, at karriere også kan være at holde fast i et job, man er glad for, eller at lave noget, som man finder meningsfyldt. Giver det mere mening for dig?
”Man kan sige, at jeg er havnet et sted, hvor jeg i forhold til mine værdier, sidder rigtigt. Det, jeg laver nu, giver mening i en bredere sammenhæng end bare at skrabe penge ind til nogle aktionærer. Det bekommer mig vel. Det giver samfundsmæssig mening og mening for mig personligt. Jeg synes jo, at bevarelse og formidling af kulturarven er vigtig”.

Strategi på den jyske måde
Selvom hans hidtidige arbejdsliv ikke har været præget af en strategisk planlægning, gør han sig alligevel nogle tanker om fremtiden.  Han vil for eksempel gerne recertificeres i IPMA-regi (internationalt anerkendt projektledercertificering, der skal fornys hvert femte år, red.).

”Jeg har forsøgt at få min arbejdsplads til at betale for det. Det er mislykkedes i denne omgang, men jeg prøver igen næste år, og hvis det ikke lykkes, kan det være, at jeg selv punger ud, for certificeringen er rigtigt god at have, hvis man skulle komme i den situation, at man skulle have et andet job i projektlederbranchen”, siger han og tilføjer så med et grin:

”At bibeholde den certificering er også et spørgsmål om at sende et signal til min arbejdsplads om, at jeg holder det ved lige, så de er nødt til at give mig en god løn og nogle gode betingelser. Sådan kan man også bruge det”.

Også ledelse er et felt, han godt kunne forestille sig at gå ind på, hvis muligheden byder sig. Ikke mindst personaleledelse, som interesserer ham mere end den strategiske del. 

”Jeg er ikke nødvendigvis visionær på institutionens vegne, men jeg tror på, at jeg er god til mennesker og teams, og jeg kan godt lide at arbejde i teams, hvor jeg hjælper med at få tingene til at ske og få folk til at blomstre”, siger han og peger på, at den TR-uddannelse, han får i kraft af sin rolle som tillidsmand, ikke kun hjælper ham til at varetage posten bedre, men også kunne være en forberedelse til at gå ind i ledelse. 

Så noget strategi er der alligevel i den måde, du tænker?
”Ja - sådan på den jyske måde”. 

Hvis du tænker tilbage på den Niels, der stod en dødssyg oktoberdag og lige havde afsluttet sit speciale, ville han så tænke, at der var kommet et fornuftigt arbejdsliv ud af det, hvis han så dig nu?
”Ja, det tror jeg egentlig. Mit valg af filosofi var ikke karrieremæssigt betinget. Det var interesse, og filosofi er også et ikke-valg, fordi du vælger at favne alt. På den måde holdt jeg alle døre åbne. Men hvis den Niels, der lige havde skubbet specialet over disken, kunne have set mig sidde på Statsbiblioteket (nu det Kgl. Bibliotek – Aarhus, red.) med ansvaret for de projekter, jeg har, ville han have sagt ”Det er sgu fint. Lad os komme i gang!”