Gå til sidens indhold

Sandhed eller myte?

”Der bliver set med skeptiske øjne på, at man sidder for længe i den samme stilling, for i dag skal vi være forandringsparate”. ”Danske arbejdsgivere forstår ikke at værdsætte erfaringer fra udlandet”. Det er påstande eller forestillinger, som man med jævne mellemrum kan høre fremført, og som måske kan spille ind på de tanker, man gør sig i forhold til sin karriere. Vi har kigget nærmere på tre af slagsen og bedt om et bud på, om de faktisk holder vand.

Af Benedikte Ballund

1: Man bliver mindre attraktiv for en ny arbejdsgiver, hvis man har siddet i den samme stilling i en længere årrække:

”Jeg tror, det er en sandhed med modifikationer”, siger Ginna Sørensen, der er karriererådgiver i Magistrenes A-kasse.

”Selvom man har siddet i den samme stilling, er det typisk ikke sådan, at man har lavet det samme gennem alle årene. Der sker en udvikling i alle jobs og i alle organisationer, som tæller med i det samlede billede. Arbejdsgivere er interesserede i ansøgernes kompetencer og i deres evne til at skabe værdi – ikke i ansættelsens længde isoleret set. Når man beskriver, hvad man kan, skal man have fokus på det, der kan oversættes/overføres til det nye job, for en potentiel arbejdsgiver vurderer først og fremmest, hvordan det, man kan, matcher kravene i det job, der er ledigt. I sig selv er ansættelsens længde ikke noget, der diskvalificerer, men hvis man er forstenet i et alt for lukket job, kan det blive et problem”.

2: Hvis man først én gang er havnet i den offentlige sektor er det svært at skifte til den private og vice versa.

”Det kommer nok an på virksomheden og den enkelte leders holdning. Den gængse myte blandt hardcore forretningsfolk er, at man ikke har samme forretningsforståelse i den offentlige sektor. Jeg tror nu ikke, at de har ret. Den offentlige sektor kører på helt andre vilkår i dag end for ti år siden. Den gængse myte blandt hardcore forretningsfolk er, at man ikke har samme forretningsforståelse i den offentlige sektor. Jeg tror nu ikke, at de har ret.På rigtigt mange måder arbejder man med de samme metoder, den samme strategiske tænkning og den samme foranderlighed som baggrund. Det kan godt være, at det var sandt for nogle år siden, men jeg tror faktisk, at den myte er ved at blive lagt i graven”, siger Ginna Sørensen. 

Samme melding kommer fra rekrutteringsbureauet Randstad, der rekrutterer til både den offentlige og private sektor. Selvom man stadig kan finde fordomme både blandt medarbejdere og arbejdsgivere om ”den anden side” er de under opblødning, og der er generelt åbenhed over for at krydse over til den anden side.

”Vi kan godt genkende myten, men på det marked, hvor vi arbejder, kan vi se, at tingene flyder mere sammen, end folk tror”, siger manager Ariane Rasmussen.

3: Danske arbejdsgivere sætter ikke pris på erfaringer, man har fået fra arbejde i udlandet:

I 2014 offentliggjorde DM i samarbejde med FAOS rapporten ”Globalisering af magisterarbejdet”. Her undersøgte man blandt andet, hvilken effekt arbejde i udlandet havde på løn og ledighed, og den triste konklusion lød, at man enten ikke kunne spore en effekt eller at effekten var negativ. Rapporten brugte talmateriale, der gik frem til 2011, og internationalisering er ikke blevet et mindre hot ord siden da, så er der tegn på, at tingene har ændret sig siden rapporten blev lavet, eller er det stadig svært at få anerkendelse for de erfaringer, man har med hjem? 

”Jeg tror stadig, at der er lidt om det. Man skal i hvert fald være god til at fortælle, at det, man har arbejdet med i udlandet, også kan bruges herhjemme. Arbejdsgiverne kigger på, om der er et match i forhold til den måde, de gør tingene på. Jeg har siddet med ledere, der har arbejdet i udlandet, og bekymringen i forhold til dem er gået på, om der er for stor forskel på, hvordan man er leder i for eksempel Spanien og herhjemme. Der er en tvivl om, hvorvidt erfaringen faktisk kan overføres, og om vedkommendes verdensbillede er ude af takt med vores”, siger Ginna Sørensen.