Gå til sidens indhold

Strategi handler om prioriteringer

På et arbejdsmarked, der ændrer sig drastisk, vil alle have godt af at tænke strategisk over deres arbejdsliv og forberede sig. Ellers risikerer man, at andre sætter dagsordenen, mener karriereekspert.

Af Benedikte Ballund

Man kan kalde det karriereplanlægning. Man kan også kalde det strategisk tænkning om sit arbejdsliv, og uanset om man er til udførlige planer eller hellere vil gøre det på en løsere måde, er det noget, som alle bør bruge tid på. Det mener Monika Janfelt, dr.phil., der blandt andet har en fortid i universitets- og arkivverdenen og som karrierekonsulent på SDU og i dag arbejder som selvstændig coach, hvor en af hendes kerneydelser er karriereudvikling for specialister og forskere. 


Foto: Colourbox

”Vi har et arbejdsmarked, som ændrer sig rigtigt meget i disse år med en ny form for internationalisering, flere freelancere, vikarer, projektansættelser og fyringer i den offentlige sektor på en måde, som man ikke ville have set for tyve år siden. Derfor mener jeg, at det er vigtigt for os alle sammen, at vi er mere opmærksomme på, hvad vi har af kompetencer, og hvor vi vil bevæge os hen. Hvordan håndterer vi de forandringer, der kommer, og det at skifte til noget andet”, siger hun og pointerer, at det ikke behøver at handle om at flytte sig opad i et hierarki. Det kan også handle om, hvordan man bliver ved med at være glad for det arbejde, man allerede har. Det kan være nedad, hvis det er det, man gerne vil eller sidelæns, hvis man for eksempel har lyst til at kaste sig over nogle nye arbejdsområder.

Eksistentielle spørgsmål
Hendes erfaring med en gruppe som magistre er, at de tænker meget over deres arbejdsliv og hvordan de skal gå videre, men også, at mange er famlende. Og det er der måske ikke noget at sige til. For det første er faktorer som familie, bevillinger og andre strukturelle forhold ikke noget, man fuldstændigt selv er herre over. For det andet er spørgsmålet, som man forsøger at finde svar på, ikke nødvendigvis bare, hvilken stilling, man gerne vil sidde i om fem år.

”Man kan sige, at spørgsmålet er, hvordan man vil blive som professionel. Der kan være mange eksistentielle spørgsmål på spil i karriereplanlægning, som er mere komplekse og dybe, end det, som man ofte tænker, når vi taler om karriereplanlægning: Først skal du blive mellemleder, så leder og så videre. Man kan sige, at spørgsmålet er, hvordan man vil blive som professionel. Der kan være mange eksistentielle spørgsmål på spil i karriereplanlægning.Selvfølgelig handler det om en selv og ens faglighed, men det handler også om, hvad man skaber med sit arbejde. Vores arbejde er koblet til vores samfund, og den måde, vi arbejder, og det vi vælger at gøre eller ikke gøre, skubber til nogle samfundsmæssige dagsordener. Det behøver ikke at være i stor skala, men hvad er det for et bidrag, man vil give, og hvordan vil man bruge sin faglighed? Det kunne være et aspekt, og det er spændende at tænke sit arbejdsliv både mere dynamisk, eksistentielt og strategisk”, siger Monika Janfelt. 

Netop fordi der er mange uforudsigelige elementer i både arbejdslivet og livet omkring det, vil de færreste kunne lave en karriereplan, som de kan følge i en lige linje. Men det behøver man heller ikke at gøre, mener hun. Til gengæld kan man forberede sig.

”Man kan tænke over, hvad man kan og vil. Hvad er det, man brænder for og er god til? Hvem er man som fagprofessionel person? Hvad er det for en faglighed, man har nu, og hvordan vil man have, at den skal udvikle sig? Er der viden, som man ikke har med fra sin uddannelse, men som man gerne vil tilegne sig, så man kan bevare det, som nogle kalder ens markedsværdi på arbejdsmarkedet”.

Oven i det kan man også være opmærksom på, hvad der sker i den sektor, branche eller organisation, man er i, så man for eksempel ved, hvor pengene kommer fra eller om der er politiske beslutninger, der påvirker ens arbejdsliv, og fra det udgangspunkt kan man så begynde at træffe beslutninger.

Grib muligheden – eller lad være
Når man læser interviews med mennesker, som fortæller om deres karriere, siger de ofte, at det i virkeligheden er tilfældigheder, der har ført dem derhen, hvor de er. Det er et udsagn, man godt kan være lidt skeptisk overfor, og det er Monika Janfelt også. 

”På sin vis tror jeg ikke på det, og på sin vis er det rigtigt. Tilfældigheder har altid været en del af vores arbejdsliv, og det bliver de ved med at være, specielt når tingene forandrer sig mere og mere”, siger hun.

Alligevel foregår der planlægning, vurderer hun, selvom det ikke er i form af en forkromet karriereplan med klare mål og delmål. Mennesker gør det på forskellig måde, og for nogle har det måske været en mere ubevidst proces. Et andet aspekt er, at det ikke er helt comme il faut at sige, at man har været meget strategisk. 

”For nogle mennesker lyder det, som om man er kynisk, har spidse albuer og gør alt for at mase sig selv frem.  Men det er en myte om, hvad strategi er. For mig handler strategi om prioriteringer. Du kan fokusere på tusind ting, men det vil ikke bringe dig fremad, for man kommer til at sprede sin energi for meget. Når man er et almindeligt menneske med en almindelig faglighed og begrænsede ressourcer er strategi for mig, at man vælger, hvad man helst vil og hvor man kan bidrage og så prøver at fokusere sin indsats. Når man ved, hvem man er som fagperson, hvad der foregår omkring en, og hvor man er på vej hen, ved man også, om man skal gribe en tilfældig mulighed eller lade være. Hvis man er fuldstændigt uforberedt, er det andre menneskers dagsordener, der driver en rundt”.

  • Fakta: Bliv klogere hos DM

    Hvis man gerne vil have input til sin egen karriere afholder DM en række arrangementer i efteråret, som er relevante. Der er blandt andet overskrifter som ”Fastlæg din karrierestrategi”, ”LinkedIn som karriereredskab” og ”Afklar dine lederambitioner” ligesom der er mulighed for at booke en personlig karrieresamtale flere steder i landet. Se mere på dm.dk.