Gå til sidens indhold

Sandhed eller myte?

”Hvis man vil stige i løn, skal man skifte job”. ”Huller på CV’et, hvor man har været ledig, ser ikke godt ud”. Det er påstande eller forestillinger, som man med jævne mellemrum kan høre fremført, og som måske kan spille ind på de tanker, man gør sig i forhold til sin karriere. Vi har kigget nærmere på forskellige påstande og bedt om bud på, om de faktisk holder vand.

Af Benedikte Ballund

1. Efteruddannelse giver højere løn: 
Ja, for nogle, men ikke for alle. I en undersøgelse, som Magisterbladet lavede tidligere i år blandt knap 1200 DM-medlemmer, var det 11 procent, som svarede, at efteruddannelse havde givet dem højere løn. Til gengæld havde 75 procent fået nye tilgange til arbejdets udførelse, 46 procent oplevede større arbejdsglæde og 31 procent havde fået nye arbejdsopgaver. Undersøgelsen viste desværre også, at godt halvdelen af magistrene slet ikke har fået efteruddannelse i de seneste tre år, og det går den forkerte vej.  I en tilsvarende undersøgelse fra 2012 svarede kun 43 procent, at de ikke havde fået efteruddannelse de seneste tre år. 

Den mest almindelige grund til, at det ikke var blevet til efteruddannelse var manglende eller få midler efterfulgt af mangel på tid. På tredjepladsen over forklaringer kom svarmuligheden "min chef var ikke enig i behovet".

En undersøgelse, som KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, offentliggjorde sidste år, viste, at diplomuddannelser i gennemsnit havde en større effekt på lønnen – ni procent, når man omregnede til årsværk – for folk med lang videregående uddannelse end masteruddannelser, hvor effekten ikke var statistisk signifikant.

”Det kan fx ikke betale sig at tage en mastergrad, hvis man bare ser på lønnen. Men der er mange, der tager en master alligevel. Formentlig fordi det giver dem en faglig tilfredsstillelse og en glæde ved deltagelsen”, sagde professor MSO Nicolai Kristensen i forbindelse med undersøgelsens offentliggørelse.

2. Man skal skifte job, hvis man vil stige i løn.
Den påstand er der hold i. DM’s lønstatistikker har flere gange vist, at folk, som har skiftet job, har fået højere gennemsnitlige lønstigninger end dem, der er blevet, hvor de er. Forskellen er dog ikke så stor i den offentlige sektor som i den private eller ved et skifte fra offentligt til privatansat. I 2014 kunne Magisterbladet med udgangspunkt i den seneste lønstatistik fortælle, at magistre, der havde skiftet job inden for det offentlige var steget 5,2 procent i løn, mens dem, der blev, hvor de var, kun var steget 2,2 procent.

Forskning har også bekræftet, at jobskifte giver lønstigninger, men også vist, at festen ikke fortsætter.

”Det år, man skifter, får man et vip op, men så er man tilbage i den samme lønudvikling som før”, forklarede AU-professor Anders Frederiksen, der har forsket i emnet, tidligere i år til avisen.dk, og han tilføjede, at de store lønstigninger kommer til dem, der bliver forfremmet i forbindelse med, at de skifter.

3. Hvis der er ledighedshuller på CV'et vil arbejdsgivere lægge stor vægt på, at man så har fyldt det op med frivilligt arbejde, kurser med videre, så man ser aktiv ud.
”Som udgangspunkt er det ikke et problem med huller på CV’et. Man er nødt til at tænke på, at arbejdsmarkedet er i forandring. 51 procent af de MA-medlemmer, der gik i job i 2015-16, fik tidsbegrænsede stillinger, projektstillinger og lignende. Der er et andet flow i vores jobliv end tidligere, og det gælder både i den offentlige og private sektor. Det gør også, at der kommer flere huller i cv’et, og jeg tror, at der i stadig stigende grad er en accept af det. Men det kan gå hen og blive et problem, hvis der er et meget langt hul – her er det godt, hvis man kan skrive meningsfuldt frivilligt arbejde og virksomhedspraktik på”, siger Ginna Sørensen, der er karriererådgiver i Magistrenes A-kasse.

4. Hvis man satser på job inden for et område, hvor man kan se, at der vil være nogle år, hvor det vil være småt med stillinger, vil man altid være bedre stillet, hvis man så bruger tiden på at tage en ph.d.?
Det er man ikke altid. Hvis man vil have sig en ph.d. for at sikre sig et job på lidt længere sigt, skal man lave en ph.d., der kvalificerer en til den jobtype, man ønsker efter ph.d.ansættelsen – og gerne sikre sig, at den er anvendelig på et lidt bredere jobmarked. Man skal være meget opmærksom på, at man ikke bare laver en ph.d. om det, der interesserer en, men at den kan være et væsentligt redskab i forhold til at få det næste job, siger Ginna Sørensen.