Gå til sidens indhold

Sikkerheden ligger i sandsynligheden

Karriereplanlægning kan måske virke uoverskuelig, hvis ens arbejdsliv består af tidsbegrænsede ansættelser og projekter. Men der er stadig strategier, man kan bruge, siger karriererådgiver hos DM .

Af Benedikte Ballund

Et projekt. Så en ledighedsperiode. Så et vikariat, og når det løber ud, venter en ny ledighedsperiode, indtil den næste åbning viser sig. Det er måske ikke drømmejobbet, men et job er det da, så man siger ja tak og krydser fingre for, at det måske er denne gang, der venter en fast ansættelse for enden.

Hvis ovenstående er en beskrivelse af ens arbejdsliv, som man kan nikke genkende til, kan man måske også sidde tilbage med en fornemmelse af, at man reelt ikke har meget magt over udviklingen af sin karriere, og at det er svært at forsøge at planlægge noget som helst.

Men man skal ikke opgive at tænke i karriereplanlægning, selvom ens arbejdsliv passer dårligt ind i det traditionelle billede af, hvad en karriere er for en størrelse. Man kan have en fagligt og personligt berigende karriere på mange måder, også med det, man kalder atypiske ansættelser (som adskiller sig fra de typiske faste fuldtidsansættelser), siger karriererådgiver i DM Gitte Grønkær Svendsen. 


Foto: Hans Søndergård

”Det kan selvfølgelig være et stort pres, at man ikke selv har magt over, hvor længe man vil være i en ansættelse, men hvis man alligevel kan tænke sit arbejdsliv som et sammenhængende forløb med en faglig rød tråd i, kan det lige så vel være en meningsfuld karriere”, fastslår hun. 

CV’et som en bank
Under alle omstændigheder er der ikke den samme tryghed i en fast ansættelse, som der har været tidligere.

”Det kan være hårdt at være i en karriere med projektansættelser, men der er ikke mange i dag, som reelt er sikret en ansættelse så længe, de selv vil have den. Fyringsrunderne ruller, udflytningerne ruller, og mange af vores medlemmer er desværre nødt til at vænne sig til tanken om, at de godt kan risikere at blive ledige inden for en overskuelig fremtid. Jeg tror, omstændighederne bliver nemmere at holde ud at være i, hvis man tænker sin sikkerhed og sine fremtidsmuligheder i employability eller det, som sociologen Rasmus Willig kalder optionskapitalisering. Det vil sige latente muligheder eller sandsynligheder. ”Optioner” henviser i Willigs forståelse til en mulig fremtidig situation, mens ”muligheder” henviser til en konkret nutidig situation. Sikkerheden ligger ikke kun i den enkelte ansættelse, men i sandsynligheden for at være i relevant beskæftigelse i fremtiden”, siger Gitte Grønkær Svendsen og fortsætter: 

”Det handler alt andet lige om at prøve at fremtidssikre sig ved at indsamle potentielle muligheder og herved forsøge at øge sandsynligheden for at man bliver ansat i fremtiden, og hvis man skal det, er der forskellige former for kapital, man kan hælde i CV’et. Brug det som en bank og prøv at fokusere på det i stedet for at fokusere på, om ansættelsen er tidsbegrænset eller ej. Hvis vi taler om karrierestrategi, er det netop at tænke i, hvordan man gør sig relevant i fremtiden for potentielle arbejdsgivere”. 

Tænk i timing
Én form for kapital, man kan hælde i CV’et, er efteruddannelse, men her står de atypisk ansatte sjældent står forrest i køen, når der skal deles penge ud til efteruddannelse. Det er en udfordring, medgiver Gitte Grønkær Svendsen, og den bliver ikke mindre af, at mange af de ikke-faste ansættelser ofte sker på små arbejdspladser. 

”Derfor handler det om at reflektere over, hvad man gerne vil have. Hvis det er muligheder for at udvikle sig fagligt og lære noget nyt, er det en god ide at tænke i projekter og samarbejdsrelationer. Hvis vi taler om karrierestrategi, er det netop at tænke i, hvordan man gør sig relevant i fremtiden for potentielle arbejdsgivere.Hvis man overhovedet kan vælge, hvilke projekter, man siger ja og nej til, er det vigtigt at man tænker i at få de fagligt interessante projekter, som også giver kompetencer, man kan bruge i fremtiden, og at man opsøger muligheden for at koble sig på nogle dygtige og erfarne folk, som man kan lære af og som er gået i samme retning, som man selv ønsker. Det er ikke nødvendigvis en lige så stærk kapital på CV’et som formel kompetenceudvikling, men det betyder alligevel meget, når man i sin videre karriere skal fortælle, hvad man har lavet, og hvad man kan”, siger Gitte Grønkær Svendsen. 

Hun peger også på, at det kan betale sig at tænke i timing, når man forsøger at overbevise arbejdsgiveren om, at man skal have noget efteruddannelse. Et kursus, som er relevant for den opgave, man skal løse, vil typisk være nemmere at få igennem end et kursus, som ikke i samme grad peger lige ned i opgaven. Til gengæld kan man så bruge sine perioder uden job til at tage nogle af de kurser, som ledige kan få gratis hos DM, der i højere grad kan pege frem mod det, som man gerne vil beskæftige sig med i fremtiden, eller som man egentlig bare synes lyder rigtig spændende.

”Det er måske der, man skal tage de kurser, som er lidt bredere og mindre opgavenære. Hvis man har brug for at der kommer en løn ind på kontoen hver måned, er det ikke sjovt at tænke i ledighedsperioder som en del af karrieren, men man er bedre stillet, hvis man forsøger at udnytte de muligheder, man trods alt har i den situation, og prøver at acceptere, at karrieren kommer til at bestå af perioder med ledighed og mulighed for at pleje sine optioner”, siger hun.

Usikkerheden er et vilkår
For nogle skal der måske ikke særligt mange år til med ikke-fast ansættelse, før de vælger at gå i en helt anden retning, mens andre lever med det i længere tid. Men er der et tidspunkt, hvor Gitte Grønkær Svendsen ville give det råd, at det var på tide at satse på plan B eller C?

”Det er svært at sige noget generelt om. Hver gang du søger et job, handler det meget om, hvem der ligger i bunken af ansøgere og hvem der sidder på den anden side af bordet. De er også selv mennesker med forskellige karriereforløb bag sig. For nogle er det vigtigt, at man altid har været i gang, for nogle er det vigtigt, at man har én faglig rød tråd, for nogle er det noget tredje. Derfor er det svært at sige noget entydigt om det eller sige, at nu er det for sent. Det er også det, der ligger i optionerne: Så længe, man arbejder med noget, man selv synes giver mening og hvor man kan se, at man bliver dygtigere, har jeg svært ved at se, at det kan gå helt galt. Hvis man bare nogenlunde prøver at pejle efter det, må man også tro på, at de muligheder, man får skabt for sig i fremtiden, også i en eller anden udstrækning vil være relevante”.

Så der er ingen grund til at opgive og tænke, at karriereplanlægning kun er noget for dem, hvis karriere kører mere på skinner end ens egen?
”Nej, men det kræver, at man tænker i optionskapitalisering og lader være med at stirre sig blind på, om man selv bestemmer, hvor længe en ansættelse skal vare eller ej. Og igen: Det er altså de færreste, der kan regne med en livslang ansættelse. Det er et vilkår, at man bliver nødt til at tænke på fremtiden, udholde en vis form for usikkerhed og så tro på, at det egentlig kører okay, hvis man forfølger det, man bryder sig om at beskæftige sig med, og griber de udviklingsmuligheder, der nu engang viser sig”.


  • Gode råd til karriereplanlægning

    Brug DM’s tilbud om karriererådgivning. Man kan for eksempel få feedback på CV, ansøgning eller Linkedin-profil eller en individuel karrieresamtale. 

    Læs mere på dm.dk/medlemskab/Karrieretilbud/Karriereraadgivning

    Hvis du ikke har mulighed for at få formel kompetenceudvikling, så tag de uformelle muligheder: Benyt dig af, at du får mulighed for at arbejde sammen med specialister, og lær så meget, du kan, af det samarbejde. 

    Hvis du kan vælge mellem projekter, så hop på det, som du godt kan se som et muligt emne for dig i fremtiden. 

    Bliver du ledig, så sørg for at få de kurser, som peger frem mod det, som du gerne vil fortsætte med at arbejde med i fremtiden. 

    ”Follow the money”: Hold øje med, hvor der kommer bevillinger og midler. Danmarks Statistik er fx et godt sted at kigge, hvis man vil følge med i kulturområdet. Og så selvfølgelig finansloven.

    Hvis man vil læse mere om begrebet ”employability” kan man for eksempel kigge her.

    Kilde: Gitte Grønkær Svendsen