Gå til sidens indhold

Leder

Vær åben om løn og arbejdsforhold.

Lars%20Trap-JensenAf Lars Trap-Jensen, DM NATUR & KULTUR

Det betaler sig at diskutere fagforeningsspørgsmål med kollegerne. Det kan være nøglen til en lokal lønudvikling i almindelighed, og især er åbenhed om lønspørgsmål vigtigt, når det drejer sig om ligeløn. Forskellen på mænds og kvinders løn er størst på de arbejdspladser, hvor der er tradition for individuel lønforhandling. I 2014 viste en kørsel fra Danmarks Statistik på DM’s medlemmer på det private område således, at forskellen på mænds og kvinders løn var steget fra 18 til 18,3 procent på fire år.

Og for nylig kom det frem i en undersøgelse fra Dansk Skuespillerforbund, at de kvindelige medlemmer har en årsløn, der ligger 41 procent lavere end deres mandlige kolleger – vel at mærke for sammenlignelige roller og renset for aldersforskelle. Det er altså ikke småpenge, vi taler om: I kroner og øre er en forskel på mere end 9.000 kroner om måneden mærkbar.

Undersøgelsen viser ikke, hvorfor det er så grelt, men noget af det, flere har hæftet sig ved, er lukkethed om lønnen. En kultur, hvor hver enkelt forhandler sin egen løn fra rolle til rolle og ikke fortæller sine argumenter og resultater videre til sine kolleger, er ikke fremmende for lønniveauet generelt og er direkte skadelig for ligelønnen.

Netop fordi kulturen på den enkelte arbejdsplads er så afgørende, har både dette og det foregående nummer af DM NATUR & KULTUR fokus på det faglige engagement på arbejdspladserne. I februarnummeret talte vi med erfarne og nye tillidsfolk på en række forskellige arbejdspladser om deres erfaringer og motivation til at engagere sig i fagforeningsarbejdet. I dette nummer følger vi op med flere nuancer og andre synsvinkler på spørgsmålet.

Noget, der går igen, når tillidsfolkene gør status, er den personlige berigelse, der ligger i at have et fagligt hverv: Som TR får man et indgående kendskab til forholdene på arbejdspladsen, lærer både sine kolleger og ledelsens vilkår bedre at kende og vil ofte indtage en central rolle, når vigtige beslutninger skal træffes. Det er også de erfaringer, tillidsrepræsentanterne på Nationalmuseet og Vikingeskibsmuseet fremhæver.  At der gives tillæg for TR-arbejdet og frikøb til fællestillidsrepræsentanten på Nationalmuseet, viser, at ledelsen anerkender den indsats, de tillidsvalgte yder.

Refusion fra DM til deltagelse i politisk arbejde fremhæves af arkæolog Kent Laursen som vigtigt for, at ledelsen udviser forståelse for det faglige engagement. Men ellers er der mange hindringer og begrænsninger for ham og hans løstansatte kolleger, et forhold, der også kom frem i den undersøgelse af arkæologernes forhold på lokalmuseerne, som DM Forskning & Formidling offentliggjorde i 2015. De tidsbegrænsede ansættelser er i sig selv et problem for de løstansatte, der risikerer at blive udgrænset til et B-hold i forhold til deres fastansatte kolleger. Men på længere sigt er det også et problem for fagforeningerne, hvis tidsbegrænsede og løsere ansættelsesformer breder sig, vurderer arbejdslivsforsker Janne Gleerup. For de løstansatte risikerer let at få et løsere forhold til deres fagforening, og hvis de oven i købet oplever, at deres interesser har sværere ved at blive håndteret af fagforeningen, kan det lægge en naturlig dæmper på motivationen for at betale kontingent måned efter måned. Det er altså dobbelt vigtigt at være opmærksom på de løstansattes situation.

En anden udfordring, som jævnlig nævnes som problematisk for det lokale engagement, er påstanden om, at den yngre generation har et mere individualistisk forhold til fagforeningen: Hvad kan DM gøre for mig? Den påstand har vi derfor bedt både den tidligere og nuværende formand for DM Studerende om at forholde sig til. Den tidligere formand, Gry Inger Reiter, mener ikke, at de unge i dag generelt er mindre engagerede i den omkringliggende verden, men resultatet af deres engagement skal kunne høstes umiddelbart, vurderer hun, og det er næppe noget, der er kendetegnende for fagforeningsarbejdet i DM. Vurderingen deles af hendes afløser på formandsposten, Lea Friedberg, der fremhæver, at de unge ser på sagen før menneskene og foretrækker at operere i løsere netværk. Postdoc Laust Høgedahl har forsket i unges forhold til fagforeninger, og han bekræfter, at det, de unge efterspørger, ikke passer særlig godt med den traditionelle fagforeningsstruktur. 

Hvis vurderingerne er rigtige, står DM over for en udfordring i fremtiden. Men er det mon en dækkende beskrivelse af unge menneskers indstilling og tænkemåde? Og hvis det er, mon de så bliver klogere med alderen, eller er det tværtimod DM og fagbevægelsen, der skal tilpasse sig de nye tendenser?