Gå til sidens indhold

Gode argumenter falder ikke på gold jord

Et bedre kendskab til arbejdspladsen og muligheden for at påvirke er nogle af de fordele, som tillidsrepræsentanterne John Lund og Louise Kæmpe Henriksen fremhæver ved deres hverv.

Af Benedikte Ballund

Artikel%201%2003%202017

Der er flere veje ind i jobbet som tillidsmand. John Lund blev nærmest TR ved et tilfælde, da han for cirka 15 år siden blev kastet direkte ud i hvervet på Nationalmuseet.

”Der skulle vælges ny TR, og der var ikke nogen, der var motiverede til at stille op. Så diskuterede man frem og tilbage i en halv time, og så endte det med, at jeg stillede op. Men jeg er glad for, at jeg gik ind i arbejdet”, fortæller han.

Louise Kæmpe Henriksen, der er TR på Vikingeskibsmuseet blev derimod kontaktet direkte af sin forgænger, der spurgte, om hun ikke ville være suppleant.

”I de første par år var det meget på sidelinjen. Han håndterede det hele, men han var sød til at komme og diskutere problemstillinger med mig. Jeg fik altid lov til at være med på seminarer og møder som føl og fulgte også de TR-kurser, som DM udbyder”.

Da Louise Kæmpe Henriksens forgænger forlod museet, overgik TR-rollen til hende, og kort efter blev hun valgt.

”Det var lidt en omvæltning, men min forgænger havde givet mig et ret godt indtryk af arbejdet. Jeg prøver at inddrage min suppleant på samme måde, og han er måske mindre føl, end jeg var. Men samtidig skal der være en balance. Han skal ikke føle, at jeg bare læsser opgaver over på ham”.

Bredere blik på arbejdspladsen
Et meget bedre kendskab til deres egen arbejdsplads er en af de gevinster ved arbejdet, som både John Lund og Louise Kæmpe Henriksen fremhæver.

”Jeg har fået et vældigt godt indtryk af museets arbejde og mødt mange medarbejdere på de forskellige enheder og selvfølgelig de andre tillidsrepræsentanter, som jeg har et vældigt godt forhold til. Det er måske givende på et lidt mere personligt plan, men de informationer jeg får, kan jeg være med til at formidle videre til de folk, jeg repræsenterer”, siger John Lund, der sidste år blev fællestillidsrepræsentant.

”Det har givet en endnu større horisont, men samtidig selvfølgelig også meget mere arbejde. Som fællestillidsrepræsentant bliver man halvt frikøbt her på Nationalmuseet, og det giver vældigt god mening, for der går mindst halvdelen af arbejdstiden med det. Generelt får tillidsrepræsentanter et personligt tillæg, men de enheder, de kommer fra, får ikke kompensation. Det kunne man godt ønske var anderledes, men det er museet næppe indstillet på at ændre”.

Tættere relationer
For Louise Kæmpe Henriksen har det også været en positiv overraskelse, hvor meget tillidsrepræsentanterne på Vikingeskibsmuseet bliver brugt.

”Man får en tættere relation til sine kolleger, fordi man snakker med dem om alt fra løn, barsel og stress til mere personlige, sociale problemstillinger. Vi har selvfølgelig også arbejdsmiljørepræsentanter her på museet, men de tager sig i højere grad tager sig af den praktiske del, mens vi tager os mere af stress, trivsel og konflikter mellem kolleger”.

John Lund peger også på, at tillidsrepræsentanterne har en vigtig rolle at spille, når det gælder de personrelaterede konflikter.

”Jeg tror ikke, der er flere konflikter af den type på Nationalmuseet end andre steder, tværtimod, men i de få tilfælde, hvor personrelaterede konflikter dukker op, kolleger indbyrdes eller andre typer konflikter, synes jeg også, at tillidsrepræsentanterne har spillet en positiv rolle”, siger han og fremhæver desuden, at TR’erne er med til at sikre, at ledelsen overholder de spilleregler, der er.

”Det gør ledelsen også, men jeg synes, at TR-systemet er vigtigt som en garanti for, at alle regler og formalia bliver overholdt”.

Enormt tilfredsstillende
Både John Lund og Louise Kæmpe Henriksen mærker også, at deres arbejde gør en forskel på deres respektive arbejdspladsers udvikling, selvom de har lidt forskellige erfaringer med, hvor meget man kan påvirke. Det er enormt tilfredsstillende at kunne gå til en medarbejder, som har hængt i korte kontrakter i lang tid, og sige, at ledelsen nu har sagt okay.

”Til syvende og sidst bliver de fleste beslutninger truffet af ledelsen, så man kan kun argumentere og tale sin sag så godt, man nu kan. Man kan jo ikke gennemtvinge noget, men trods alt synes jeg også, at det giver noget mening, at man deltager i de forskellige samarbejdsudvalg, hvor man kan give sin mening til kende og i bedste fald påvirke. Hvis man har nogle gode argumenter, falder de ikke på gold jord. Man skal bare ikke forestille sig, at man kan være med til at styre tingene, men man kan være med til at puffe dem i den rigtige retning”, lyder erfaringen fra John Lund.

Louise Kæmpe Henriksen fremhæver især, at det er lykkedes at få en ordentlig handleplan for stress på plads, og at der er flere medarbejdere, som er blevet fastansat eller har fået længere kontrakter.

”Det er enormt tilfredsstillende at kunne gå til en medarbejder, som har hængt i korte kontrakter i lang tid, og sige, at ledelsen nu har sagt okay. Og det er også enormt tilfredsstillende, at man bare ved at snakke med ledelsen kan påvirke den og få den til at tage en chance i stedet for hele tiden at spille sikkert med de korte ansættelser”.