Gå til sidens indhold

En drøm om 30 timer?

Vil vi virkelig gerne arbejde mindre eller vil vi bare drænes mindre på arbejdet?

Af Benedikte Ballund

Beretninger om stress. Debatindlæg fra børneforældre med dårlig samvittighed. Bekymrede forskere. Det er ikke svært at finde nogen af delene, og når man ser på mængden, fristes man måske til at tro, at et flertal af danskerne gerne ville tilbringe mindre tid på arbejdet.

LKFF%20maj%202017%20artikel%203
Foto: Colourbox

Ifølge forskning fra Rockwoolfonden er det dog sådan, at et flertal af danskerne er tilfredse med den arbejdstid, de har, mens 16 procent ønsker at arbejde færre timer.

Rockwoolfondens resultater, som blev offentliggjort i 2015, bygger på tal, der er indsamlet i 2008-09, men Danmarks Statistik kigger også løbende på ønskerne til arbejdstid, og i 2014 viste tallene, at andelen af beskæftigede, der ønsker enten længere eller kortere arbejdstid var faldet fra 25 til 13 procent, og at beskæftigede, der ønsker kortere arbejdstid, stod for det kraftigste fald.

Der ser altså ud til at være en modsætning, som ikke umiddelbart er nem at forklare.

”Det, som er lidt tricky, er, at undersøgelser viser, at folk, som har en arbejdsuge, der er længere end 37 timer, faktisk er godt tilfredse. Det samme gælder dem, som selv har valgt at arbejde i kortere tid”, siger Helle Rosdahl Lund, som er ledelsesrådgiver og direktør i Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv.

”Det er i den store gruppe, der har 37 timer, man finder de utilfredse”.

Hele væsenet med på arbejde
Det kan der være flere grunde til, mener hun. En af dem kan være, at de har ringe mulighed for selv at planlægge deres arbejde og derfor er meget bundet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter. Omvendt vil mange magistre have bedre muligheder for at arbejde fleksibelt, men også grænseløst, og de to grupper deler udfordringen med, at man, som Helle Rosdahl Lund siger, nu til dags tager hele sit væsen med på arbejde.

”Der er mange, som siger, at de ikke har nogen energi, når de kommer hjem fra arbejdet. Det er blevet meget mere intenst, der er færre hænder, og der sker forandringer hele tiden. Vi er ikke gearet til det. Det har ikke noget at gøre med, at vi ikke er forandringsparate, men hvis vi skal have ny chef eller organisationsændringer igen-igen, er vi nødt til at have nogle områder, hvor vi føler os trygge”, siger hun.

Så for nogle ville drømmescenariet måske ikke være at have 30 timer, men 37 timer, hvor man ikke følte, at man blev drænet?

”Ja, men man skal også tænke på, at man kommer til at være rigtigt mange år på arbejdsmarkedet. Derfor kan tredive timer være relevant i nogle af dine livsfaser. Vi snakker meget om børnefamilier, men vi ser en ny generation af ældre, som ikke har lyst til at trække sig tilbage og gerne vil have en 30-timers arbejdsuge”, siger Helle Rosdahl Lund.

At et øget pres er med til at skubbe til ønsket om kortere arbejdstid kan arbejdsmarkedsforsker på RUC Thomas P. Boje også nikke genkendende til. 

”Tag sundhedsplatformen. Nu skal lægerne lave alt det arbejde, som tidligere blev lavet af lægesekretærer, sygeplejersker og andre. Der er mange, som siger, at de ikke har nogen energi, når de kommer hjem fra arbejdet. Det er blevet meget mere intenst, der er færre hænder, og der sker forandringer hele tiden. På universitetsområdet, hvor jeg har arbejdet i mange år, havde man tidligere sekretærer til at organisere og planlægge forløb. Nu skal man stå for alle processer selv hele vejen fra idé til tilbagemelding på evalueringer. Det er klart, at det stresser og skaber mere arbejdspres, selvom vi har teknologien til at hjælpe os. Det betyder, at man også har brug for mindre arbejdstid eller en mere fleksibel tilrettelæggelse. Fleksibiliteten kan betyde, at man presses til at lave sit arbejde, når man kommer hjem, men det er så et spørgsmål om at sikre, at der er rimelige vilkår for den, så den ikke bliver bestemt af arbejdsgiveren, men i et samarbejde. Det viser sig, at i de tilfælde, hvor der er et samarbejde, bliver arbejdspresset opfattet som mindre, og stressniveauet bliver mindre”, siger han med henvisning til forskningsresultater.

Vi skal give og tage
Det er dog ikke kun et øget pres i arbejdstiden, som gør, at 37 timer måske virker mindre tiltrækkende nu, end de har gjort tidligere. Helle Rosdahl Lund peger også på, at der er kommet en ny generation af mødre og fædre, som ikke har lyst til at kopiere den måde, deres egne forældre balancerede karriere, arbejde og familieliv. De bruger gerne de sociale medier til at få opmærksomhed om deres synspunkter, og derfor er det også nemmere for dem at blive hørt, end det var i for eksempel 00’erne, hvor der blev snakket meget om work-life balance, nedsat kommissioner, uddelt priser – og gjort meget lidt.

På den anden side er børnefamilier heller ikke ens, og derfor bliver en af opgaverne efter hendes mening også, at vi skal kunne rumme forskellige gruppers ønsker til, hvordan de gerne vil tilrettelægge deres arbejdstid.

”Det er en udfordring både for arbejdspladserne og den enkelte medarbejder. Vi skal alle sammen være her og give og tage. Man kan jo ikke bare rømme en arbejdsplads. De virksomheder, som har kunnet sætte tiden ned til 30 timer, har arbejdet professionelt med at lave bedre arbejdsprocesser og brugt tid på at finde ud af, hvordan man kunne få det til at fungere. Derfor er det lykkedes”.

  • Fakta: Hvad med magistrenes balance?

    Ifølge en undersøgelse, som blev offentliggjort i 2016, er magistrene delt, når det kommer til spørgsmålet om, hvor nemt det er at balancere arbejde og fritid. 47,7 procent svarer, at de synes, det er svært eller meget svært, mens 49,3 procent synes, at det er nemt eller meget nemt.

    Kigger man på køn, er det især kvinderne, der har svært ved at finde balancen. 52,2 procent af dem synes, at det er svært eller meget svært, mens det kun er 36,2 procent af mændene.
    Undersøgelsen er lavet blandt både offentligt og privat ansatte magistre.

    Kilde: Magisterbladet, juni 2016.