Gå til sidens indhold

Arbejdstiden er til diskussion

6 timers arbejdsdag med fuldtidsløn? Fri hver fredag? Mere fleksibilitet set over hele livet? I øjeblikket eksperimenteres der med, hvordan vores arbejdstid kan se ud.

Af Benedikte Ballund

”Debatten om arbejdstid er kommet for at blive” lød det i en overskrift i dagbladet Politiken i december sidste år. Meldingen fra en af avisens lederskribenter kom i forlængelse af, at Enhedslisten havde offentliggjort en plan for, hvordan man over maksimalt 21 år kan indføre en 30 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation, samtidig med, at danskerne kan bevare både deres nuværende velstand og serviceniveauet i den offentlige sektor.

LKFF%20maj%202017%20artikel%201
Foto: Colourbox

Det skal ifølge partiet ske gennem en gradvis sænkning af arbejdstiden, der finansieres gennem produktivitetsforbedringer, så lønmodtagerne gennem årlige overenskomstforhandlinger kan veksle lønfremgang til mere fritid. Målet er både at skaffe plads til flere på arbejdsmarkedet og at gøre noget ved stress og problemer med at få arbejds-, familie- og fritidsliv til at hænge sammen.

”Økonomer har talt om dommedag og statsbankerot, hver gang nogen har foreslået at sænke arbejdstiden de sidste 100 år. I samme periode er arbejdsugen blevet 23 timer kortere, og velstanden er steget,” lød det fra partiets politiske ordfører Pernille Skipper, da forslaget blev fremlagt.

Kølig vurdering
Enhedslistens plan udløste helt forventeligt en debat om regnemetoder og omkostninger, ligesom også Alternativets vision om en 30-timers arbejdsuge gjorde. Tænketanken Kraka anslog for eksempel, at en reduktion i arbejdstiden fra 37 til 30 timer vil medføre en reduktion i BNP på cirka 14 pct. eller omkring 270 mia. kr., men noterede samtidig, at resultatet var behæftet med en del usikkerhed, fordi det ville være uden historiske fortilfælde, og at det derfor ville være vanskeligt at forudse med sikkerhed, hvordan folk faktisk ville reagere, hvis de fik muligheden.

De to partiers forslag om at skære syv timer af arbejdsugen er imidlertid ikke de eneste indspark, der har været med til at sætte længden af vores arbejdstid på dagsordenen.

I medierne har man i de seneste måneder også kunnet læse historier om virksomheder både herhjemme og i udlandet, der eksperimenterer med 30-timers arbejdsuger, blandt andet for at gøre sig selv mere attraktive for medarbejderne og med belæg fra forskning, som viser, at der er grænser for, hvor mange timer vi faktisk arbejder effektivt.

”Der er run på i løbet af hverdagen, så det er luksus med en fridag med mere tid til familien, hvor man kan lave ting, som man ellers ikke har tid til”, fortalte cand.mag. Louise Hauerberg Norgart i januar til Magisterbladet. Hun er ansat i marketingsvirksomheden IIH Nordic, hvor man fra 1. februar har holdt fredagen fri, men bibeholdt den samme løn.

Virksomhederne har arbejdet med forskellige måder at organisere arbejdet, så resultatet både kan være kortere og mere veludnyttet arbejdstid, glade medarbejdere og samme løn som før, selvom tilgangen ikke kun er idealistisk.

”Det er en liberal, kølig ledelsesvurdering. Det er ikke et hippie-eksperiment, men fordi jeg mener, at det skaber højere produktivitet, dygtigere ledelse og hurtigere fyring af medarbejdere, som ikke præsterer”, forklarede Jacob Vesterkær, der er salgsdirektør og medejer i oversættervirksomheden Translated By Us, der også har indført 30 timer som fuldtidsarbejdsuge, til Business.dk i starten af november sidste år.

Forskellige livssituationer
Også i det offentlige eksperimenteres der med arbejdstiden. Her handler det om at gøre den mere fleksibel. Vel at mærke ikke fleksibel i den betydning, at man selv må bestemme, om man vil besvare sine mails mellem 9 og 16 eller sidde med dem på hjemmeopkoblingen om aftenen, men i den betydning, at man skal have flere muligheder for at gå op og ned i arbejdstid, alt efter hvor i livet man befinder sig. Medierne flyder jo over med historier om unge kvinder og unge mødre, som bryder sammen med stress, fordi de ikke kan få arbejdslivs- og familielivsbalancen til at hænge sammen.

Københavns Kommune lagde sidste år ud med et pilotprojekt, hvor udvalgte ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fik mulighed for at justere deres arbejdstid inden for overenskomstens og økonomiens rammer, og det har hver tiende valgt at gøre. Erfaringerne var positive nok til, at Borgerrepræsentationen i februar vedtog, at pilotprojekterne skal bredes ud over flere forvaltninger og også skal omfatte en administrativ medarbejdergruppe.

”Vi er i forskellige livssituationer på forskellige tidspunkter i vores liv, og det smitter naturligt af på, hvor meget vi har mulighed for eller lyst til at arbejde. Det skal en arbejdsplads kunne imødekomme, og vores erfaringer viser, at det faktisk kommer arbejdspladsen til gode, når medarbejderne får medbestemmelse over deres arbejdstid,” sagde borgmester Ninna Thomsen fra SF i den anledning. Ifølge borgmesteren er håbet, at den fleksible arbejdstid vil kunne rulles ud i hele kommunen næste år.

Forslaget blev vedtaget med den tilføjelse, at minimum ét af forsøgene skal ske på en arbejdsplads, hvor majoriteten af de ansatte er mænd, og at evalueringen skal kigge på konsekvenserne for ligestillingen, herunder ligeløn, pensionsforhold og det kønsopdelte arbejdsmarked. Og det er et godt signal, mener lektor Karen Sjørup fra RUC.

”Det er et problem, at kvinder næsten altid vælger mere fritid frem for løn, mens mændene vælger omvendt. Det gør kvinderne, fordi de er pressede, også mere end mændene, fordi de tager meget tidsbundne opgaver i familien: hente børn, lave mad på hverdage og den slags, selvom jeg tror, at man kan se en tendens til, at mændene er kommet meget med blandt de højtuddannede og i de store byer”, siger hun.

Karen Sjørup synes, at det er en god idé, at man igangsætter den slags forsøg.

”Medierne flyder jo over med historier om unge kvinder og unge mødre, som bryder sammen med stress, fordi de ikke kan få arbejdslivs- og familielivsbalancen til at hænge sammen”, siger hun.

Kamp for det modsatte
København er ikke ene om at ville lave forsøg med den fleksible arbejdstid, for flere kommuner har i de seneste måneder meldt ud, at de også vil prøve, og i nogle af dem er det allerede blevet vedtaget.

Det er dog ikke alle, der er begejstrede for ideen.

”Hvis individuel arbejdstidsdannelse har så mange fortrin, hvorfor er det så, at fagbevægelsen historisk har kæmpet for det modsatte – nogenlunde ensartede arbejdstidsregler”, spørger redaktøren af internettidskriftet ”Kritisk Debat” Jan Helbak for eksempel i en kommentar i tidsskriftet, hvor han også stiller spørgsmålstegn ved, om man nogensinde ville være nået ned på 37 timers arbejdstid, hvis man for flere årtier tilbage havde haft individuel/fleksibel arbejdstid.

Til gengæld lader forsøgene i kommunerne til at have opbakning fra den danske befolkning. I hvert fald kunne Berlingske Tidende i slutningen af april offentliggøre en Gallup-måling, som fortalte, at 83 procent i varierende grad er enige i, at man som lønmodtager skal kunne arbejde mere i nogle perioder og mindre i andre perioder af arbejdslivet.

  • Fakta: Så meget arbejder akademikere

    92 procent af akademikerne har en aftalt arbejdstid på 39 timer eller derunder. Det er dog kun 41 procent, der nøjes med det timeantal. 35 procent arbejder 40-44 timer, 15 procent når op på 45-49 timer, og 8 procent arbejder 50 timer eller mere om ugen i deres hovedbeskæftigelse.

    Kilde: ac.dk, 2016