Gå til sidens indhold

Det muliges kunst

En lokal lønaftale er at af de resultater, som Mette Slyngborg har været med til at få igennem som TR på Sydvestjyske museer. På Silkeborg Bibliotek oplever Peter Mouritsen, at arbejdet er mere op ad bakke.

Af Benedikte Ballund

Artikel%203%20022017

”En form for optimisme” siger Mette Slyngborg om sin motivation for at være TR på Sydvestjyske Museer.

”Man kan altid arbejde for, at tingene kan blive bedre. Men man kan også være med til at støtte de forandringer, der hele tiden sker, så de går den rigtige vej hurtigst muligt”.

Hun blev tillidsrepræsentant for cirka syv år siden, da medarbejderne samlede sig til møde, fordi de var blevet nok ansatte til, at de selv kunne vælge en TR.

”Og så røg min hånd op, uden at jeg tænkte mig om. Men jeg tror, at jeg havde lyst til det. Det var en spændende udfordring, og nogle gange skal man jo kaste sig ud i det ukendte”.

Konkret var et af målene at arbejde for at få en lokal lønaftale. Det lykkedes i 2012.

”Vi fik faktisk nogle rigtig gode ting igennem, og vi er stadig på vej. Målet er at ligge i midten i forhold til museer, vi sammenligner os med, altså det muliges kunst, men også at indarbejde en praksis om, at vi skal have en kollektiv forhandling hvert år. Der er opbakning til, at vi ikke går ind og laver individuelle lønforhandlinger. Det lyder gammeldags, men det er faktisk rigtigt, at man har en meget bedre forhandlingsposition, hvis man har sin klub eller sine kolleger i ryggen. Der har været en enighed om, at det var vejen frem, og det betyder, at vi har kunnet se en udvikling”, siger hun. Det lyder gammeldags, men det er faktisk rigtigt, at man har en meget bedre forhandlingsposition, hvis man har sin klub eller sine kolleger i ryggen.

Mette Slyngborg understreger samtidig, at lønforhandlingerne selvfølgelig også har været præget af, at hendes arbejdsplads ligesom andre museer har været udfordret økonomisk.

”Vi har ikke kunnet få alt, men der har været en udmærket dialog, om hvad det er, vi hver især og tilsammen kan stå inde for, så vi har et retfærdigt og gennemsigtigt princip for lønudviklingen. Vi er ikke altid 100 procent enige med ledelsen om, hvor vi skal hen, men så bliver vi ved med at snakke frem og tilbage, indtil vi når noget, som begge parter er tilfredse med”.

Sværere at løbe om hjørner med
Mette Slyngborg fremhæver også, at hun i sit arbejde har haft stor glæde af sine suppleanter.

”Man kan ikke dele de ad hoc-udfordringer, der kommer, for der skal være fortrolighed, og man skal kunne sige, hvad man vil til en TR, uden at det kommer videre. Derfor er det godt at have en suppleant, som man kan drøfte tingene med. Det er også vigtigt i forhold til lønforhandlinger, hvor den ene kan have en lyttende, analytisk eller opsamlende rolle, mens den anden kan være mere fremme i skoene. Helt overordnet er man sværere at løbe om hjørner med, når man er to i stedet for én”, siger Mette Slyngborg

I sit arbejde har hun også haft glæde af at have fået en uddannelse i forandringsledelse.

”Den har været en rigtig stor hjælp til at forstå, at der er mange sandheder og narrativer, og det er vigtigt at kunne rumme dem alle sammen og navigere i dem”.

Det er netop arbejdet med forandringskultur, hun peger på som motivationen i sit arbejde fremadrettet.

”Man kan ikke bare læne sig tilbage. Hvor der er mennesker, er der altid udfordringer, og det synes jeg er spændende. Personligt vil jeg gerne vide mere om det, så jeg kan gøre den bedst mulige indsats både i forhold til arbejdsmiljø og arbejdskultur, men også i forhold til den enkeltes tilfredsstillelse ved at være her”.

En anden virkelighed
På Silkeborg Bibliotek var Peter Mouritsen også den første DM-TR, der blev valgt. Det blev han, da den foregående TR, som var bibliotekar, for omkring to år siden meddelte, at hun ikke ønskede at fortsætte.

”Så stod vi uden tillidsrepræsentant, og det syntes jeg var for dårligt. Akademikergruppen var nået op på de fem ansatte, der krævedes for at kunne vælge en tillidsmand, og så spurgte jeg, hvad folk ville sige til, at jeg blev det”.

På den positive side peger han på, at han har gjort en forskel, når der har været problemer i forholdet mellem kolleger og ledelse.

”Jeg har følt, at der er ting, der er blevet håndteret bedre, end hvis jeg ikke havde været der”.

Der er også opnået lønstigninger, men han har alligevel oplevet en stor forskel på det billede, han fik, da han deltog på første del af DM’s TR-kurser, og den virkelighed, der mødte ham, både i forhold til at have et aktivt bagland og i forhold til, hvor meget, det reelt har været muligt at forhandle sig til.

”Jeg har aldrig haft en fornemmelse af, at jeg har kunnet presse noget igennem”, siger han og peger på, at der også kan være et dilemma, når arbejdspladsen er under pres.

”Vi er alle sammen afhængige af, at vores arbejdsplads fortsætter. Bibliotekerne er pressede, og vi søger med lys og lygte efter en ny mission i verden. Derfor er det svært at slå hårdt i bordet og sige, at vi frem for alt skal have mere i løn og dermed udhule det grundlag, vi skal bruge for at lave den nye platform og skabe et nyt bibliotek”.

Sejre er et stort ord
En anden udfordring for Peter Mouritsen har været, at han arbejder i arkivet, som er løsrevet fra bibliotekets drift. Dermed har han ikke haft et godt indtryk af hverdagen hos en del af sine kolleger.

”Jeg prøver at følge med, men jeg får ikke den føling med det sammenspil med ledelsen, som de andre kolleger, som jeg egentlig repræsenterer, har, så jeg føler mig lidt som tillidsrepræsentant på uoplyst grundlag. Det er måske det, som jeg synes er mest udfordrende”.

Havde du overvejet, om det kunne være et problem, inden du startede?

”Nej, egentlig ikke. Jeg tog hvervet på mig ud fra tanken om, at det ikke kunne passe, at vi ikke havde en tillidsrepræsentant og startede derfra. Siden har det vist sig at være et lidt større problem, end jeg egentlig havde forestillet mig. På MED-møderne får jeg langt hen ad vejen ledelsens forklaring på, hvad det er, der foregår. Bagefter kan jeg så høre, at der er andre opfattelser, og det kunne jeg godt have tænkt mig at vide”.

Nu har han dog fået lavet en uformel ordning, hvor en bibliotekar også deltager i møderne.

”Vi snakker om dagsordenen inden, og vi snakker bagefter, så jeg også får et indtryk fra selve biblioteket”.

Er der noget, der kunne have hjulpet dig, som ikke blev behandlet på det TR-kursus, du var på?

”Jeg kunne måske godt have brugt en pessimist på kurset, der fortalte, at det også kan være vanskeligt”, siger han og griner lidt.

”De malede det ikke rosenrødt, og det er også fint, at de ikke ødelægger den entusiasme, der var. Men det var en anden verden, jeg mødte”, siger Peter Mouritsen.

Han holder dog ved som tillidsmand.

”Trods alt synes jeg, at jeg i nogle tilfælde har gjort en forskel, og jeg tror også på, at vi har opnået mere i lønforhandlingerne, end hvis jeg ikke havde været her. Sejre er et stort ord, men der har været nogle positive øjeblikke”.