Gå til sidens indhold

Kort nyt

Kort nyt fra området

  • Aalborg Universitetsbibliotek og Det Kgl. Bibliotek indgår samarbejde

    Aalborg Universitetsbibliotek (AUB) og Det Kgl. Bibliotek (KB) har indgået en rammeaftale for et samarbejde med fokus på fælles licenser og bibliotekssystem. Det skriver Bibliotekarforbundet magasin Perspektiv. 

    Ledelsen har meldt ud, at aftalen ikke betyder afskedigelser. 

    “Vi har ikke som personale haft indflydelse på selve rammeaftalen, men nogle nøglepersoner er blevet inddraget, og alle medarbejdere er løbende blevet orienteret. Jeg synes, ledelsen har gjort, hvad den kunne for at skabe ro omkring processen. Men når det er sagt, så er der selvfølgelig en vis uro og bekymring hos de medarbejdere, der arbejder med de områder, der nu er indgået samarbejdsaftaler om. De er usikre på deres situation“, siger Anna Marie Svenstrup, tillidsrepræsentant på AUB, til Perspektiv.

    Processen forventes først at være endeligt implementeret om flere år.

  • Byggeplaner på Nationalmuseet

    Prinsens palæ, som rummer Nationalmuseets hovedsæde skal have “en total makeover". Det fortæller direktør Rane Willerslev i et interview med mediet Zetland. Willerslev vil gentænke hele bygningsmassen med henblik på, at alle udstillinger skal skiftes.

    “For før man får ombygget og skabt nye principper for, hvad udstillinger er her i huset, så vil det være meget svært at rykke ved befolkningens opfattelse af, at det her er et kedeligt sted”,  siger han til Zetland med henvisning til en ikke-brugerundersøgelse, som ifølge direktøren viste, der viste, at rundt regnet 60 procent af den danske befolkning ikke kommer på Nationalmuseet eller ikke har været der de seneste ti år, fordi de syntes, det er kedeligt..