Gå til sidens indhold

”Hvis der aldrig bliver fyldt på, løber man tør”

Der skal ikke længere forskes på alle statsanerkendte museer, foreslår den ene af kulturministerens visionsgrupper. Men det er en dårlig ide, mener formanden for Organisationen Danske Museer.

Ren formidling og ingen forskning. Det kan være fremtiden for mellem 20 og 30 mindre museer, hvis kulturministeren vælger at følge Frank Birkebæk og Lene Baks vision. De foreslår nemlig, at mindre museer med en omsætning fraregnet statstilskud på mellem tre og seks millioner i fremtiden ikke længere skal have en forskningsforpligtelse. 

”Der er indenfor alle museumskategorier museer, som ikke kan opretholde en forskningsvirksomhed af krævet kvalitet,” skriver de og peger på, at museerne er udfordret på personmeritten, og at forskning forudsætter kritisk masse, ikke kun inden for museumsfaglighed, men også indenfor for eksempel administration og formidling. Samtidig lægger de dog også op til, at det nye tilskudssystem giver incitament til, at museerne styrker deres forskningspotentiale, enten ved at søge sammen i forskningsklynger eller ved at fusionere.


Når man forsker og skaber ny viden, giver man også publikum noget nyt at komme efter, siger Flemming Just. Foto: Polfoto

Nødvendig produktudvikling
Museer uden forskningsforpligtelse er ikke et forslag, som vækker begejstring hos formanden for Organisationen Danske Museer (ODM), Flemming Just, selvom han erkender, at der er museer, hvor det kan være en udfordring overhovedet at finde tiden til det, fordi man er presset og kun er få medarbejdere. Derfor opfordrer organisationen også til, at man indgår alliancer og for eksempel går sammen med et nabomuseum om en fælles forskningsstrategi.

Når forskningen er vigtig, skyldes det ifølge Flemming Just, at den er en form for produktudvikling.

”Hvis man udelukkende er et formidlingssted, hvad ender det så med at blive? Hvis man aldrig får tid til at arbejde mere grundigt med et emne, hvad bliver der så produceret af ny viden”, spørger han og svarer selv:

”Så bliver det til, hvad andre måske mere eller mindre fejlagtigt har skrevet tidligere. Ethvert Der kommer simpelthen ikke den dybde i fortællingerne, som der skal være i udstillingerne, hvis man ikke selv har haft skovlen inde under materialet.lokalområde har brug for, at der bliver arbejdet med den lokale kunstsamling, med den lokale historie, og det skal gerne løfte sig og sættes ind i en større national sammenhæng. Når man på Mors har lavet en udstilling om udvandring, er det et eksempel på, at man har taget sig tid til at forske i den lokale udvandringshistorie, som man så sætter ind i en større sammenhæng. Det er det, der gør, at publikum også synes, at der er noget nyt at komme efter”.

Kan man formidle og udnytte en samling, hvis man ikke forsker?
”Ja, det kan man godt, men man tærer så at sige på hovedstolen. Der kommer ingen fornyelse. I kraft af, at man er uddannet som kunsthistoriker, arkæolog og så videre har man selvfølgelig sin basisviden, som man kan trække på, men hvis der aldrig bliver fyldt på, løber man tør. Der kommer simpelthen ikke den dybde i fortællingerne, som der skal være i udstillingerne, hvis man ikke selv har haft skovlen inde under materialet. Hvis man ikke laver vidensbaserede udstillinger, begynder man efter min mening også at undergrave noget af sin eksistensberettigelse. Så kunne man overlade det til så mange andre”, siger han og understreger, at ODM ikke er imod forandringer.

”Det handler om at have et dynamisk og kvalitetspræget museumsvæsen, og det kræver efter min mening, at der også er forskning. Mener man, at folk ikke kan leve op til kravene, så skal man måske ikke have prædikatet statsanerkendt”.

Museer skaber udvikling
Det er imidlertid ikke kun gæsterne, der nyder godt af, at der bliver forsket på museerne, mener Flemming Just. Det er også de ansatte.

”Hvis vi fjerner forskningsforpligtelsen, bliver det mindre attraktive arbejdspladser. Når vi taler med kommunerne oplever vi, at der er en klar interesse i, at der er attraktive stillinger, at der til den statslige forpligtelse hører, at man også forsker”, siger han.

Hvad betyder det, at man har museer ud over hele landet, hvor der bliver forsket?
Museerne er mange steder vigtige vidensinstitutioner, vigtige akademiske arbejdspladser, der er med til at skabe udvikling, fordi de indgår i partnerskaber med kommuner, turistorganisationer og så videre. De er med til at skabe en lokal stolthed, uanset om det er et lille museum i Løgstør eller Moesgaard, og events, der er med til at skabe identitet og brande området”, siger han.

Er der en pointe i at sige, at det er vigtigt at bevare forskningen, fordi den medvirker til at skabe udvikling?
Ja, det synes jeg bestemt, der er. Museernes rolle er svær at sætte ord og tal på i forhold til lokal identitet, men at de er med til at gøre et område mere interessant skaber – i markedssproget – produktudvikling og branding. Man er med til at vise, at her foregår noget spændende. Man kan sammenligne det med nogle af de fantastiske spisesteder, der ligger rundt omkring i landet. Mange af dem ligger i 27. plovfure, men det forhindrer ikke, at man skaber kvalitet. På samme måde kan man også skabe kvalitet, selvom man er et lille museum i Nordjylland, på Sydfyn eller hvor man nu ligger”.

  • Museumslovens fem søjler:

    Museumsloven fastlægger fem indbyrdes forbundne opgaver for museerne. Det er:

    • indsamling
    • registrering
    • bevaring
    • forskning
    • formidling
  • Det mener DM om museer og forskning:

    DM har også forholdt sig til spørgsmålet om forskning på museerne i sit input til visionsdebatten. I sit svar til Mette Bock peger DM på, at:

    • Forskning er forudsætningen for den gode kvalitet i kulturtilbud blandt danske museer. Museumsforskningen sikrer en høj grad af specialisering og internationale perspektiver på museerne. Museumsforskningen bidrager endvidere til de bredere forskningsmiljøer i Danmark.
    • Vejen til god museumsforskning og formidlingen heraf går gennem lokale og regionale indsatser og samarbejder. Lokalmuseernes rolle i både museumsvæsenets regionale og nationale kerneopgaver bidrager ligeledes til stærke geografiske fortællinger, områdeudvikling og kulturdreven innovation. Dertil kommer, at det bidrager til bevaring af akademiske arbejdspladser i yderområderne.

    DM mener, at nogle museer kan fritages fra den direkte forskningsforpligtelse, men alene under forudsætning af et krav om forpligtende samarbejde med et museum med forskningsforpligtelse. En sådan modificering af forskningsforpligtelsen bør tage hensyn til forskning i yderområderne. Det vil samtidigt understøtte synergien mellem museerne.