Gå til sidens indhold

Set fra Vestegnen

Den ene vil gerne have en mere smidig tilskudsstruktur, den anden vil gerne bevare systemet, som det er. Vi har bedt direktørerne for to museer om deres bud på, hvad der skal ske med museumsstøtten.

Af Benedikte Ballund

Christian Gether, direktør for Arken:
”Fra politisk hold er der blevet opbygget en retorik om, at der mangler dynamik, nytænkning og kreativitet, og at museerne skal ud af krattet. Der er ikke nogen offentlig virksomhed, der har opbygget så stor en succes de sidste tyve år, som det danske museumsvæsen. Der er masser af kreativitet og nye måder at drive museum. Hvorfor skal man lemlæste en succeshistorie”, lyder spørgsmålet fra Christian Gether.

Netop Arken, hvor han er direktør, er ofte centrum i diskussionerne om statstilskud, fordi Arken er et af de museer, som får mest. Og måske ikke så overraskende synes han ikke, at der er grund til at lave om på tingene.


”Vi er resultatet af en politisk beslutning om, at de 350.000 mennesker, som bor på Københavns vestegn, også skal have mulighed for at se på kunst”. Foto: Polfoto

”Statstilskuddene har en præcis og klar historisk betingelse, og de museer, hvis tilskud er baseret på de gamle amtstilskud, har udviklet deres museer på den baggrund. Derfor er det kedeligt, at der nu er tanker om, at staten vil stikke af fra det ansvar, man påtog sig i forbindelse med nedlæggelse af amterne. Der er museer, som ikke får nok i tilskud, og det bør de have, men ikke på bekostning af andre og velfungerende museer. Man skal ikke acceptere, at det er et nulsumsspil, hvis det er til skade for det samlede danske museumsvæsen”, siger han.

Men museerne er blevet en politisk slagmark, siger han, og han bryder sig ikke om tendensen, ligesom han også ærgrer sig over, at der blevet skabt det, han ser som en splittelse i det danske museumsvæsen.

”Man tænker ikke så meget på den store fælles sag – at formidle kunst og kultur til så mange mennesker som muligt – men snakker mere om at gå på strandhugst i hinandens statstilskud”.

Hvis man vil forsøge at lave objektive kriterier i stedet for blot at bevare tilskuddene, som de er, bør et af kriterierne efter Christian Gethers mening tage udgangspunkt i den specifikke situation, som museet befinder sig i.

”Billedet er kompliceret, og man kan ikke lave ensartede tilskudsregler. Vi har en særlig opgave herude, fordi vi bringer nye publikumsgrupper ind, og vi ligger i et multikulturelt område, hvor der er behov for sammenhængskraft. En af kulturministerens visionsgrupperne skriver, at museerne er groet naturligt op af den lokale kultur. Ja, i de velhavende dele af Danmark, men vi er resultatet af en politisk beslutning om, at de 350.000 mennesker, som bor på Københavns vestegn, også skal have mulighed for at se på kunst. At straffe nogle mennesker, der er underforsynede med museer, er en kedelig måde at føre kulturpolitik”.

Anja Olsen, museumschef på Forstadsmuseet:
Kriterierne for at blive et statsanerkendt museum var opfyldt. Desværre var der bare ikke penge til at, at det kunne lade sig gøre. Det var beskeden til Forstadsmuseet i slutningen af 2015, og museet, der i dag kun støttes af Hvidovre og Brøndby Kommune, har været med til at skubbe til debatten om, hvordan de statslige museumskroner egentlig bliver brugt. Derfor er museumschef Anja Olsen også spændt på, hvad der kommer ud af kulturministerens kritiske kig på museumsstøtten.


Anja Olsen har svært ved at se perspektiverne i en diskussion, der kun handler om kunst versus kultur eller hovedstad versus yderområder. Foto: Ebbe Forup

”Forhåbentlig vil man se på støttestrukturen i lyset Det kan være, at det har nogle konsekvenser, men jeg kunne godt tænke mig, at man blev rigtigt ambitiøs på vegne af museerne.af, at vores historie er dynamisk. Det kan være, at det har nogle konsekvenser, men jeg kunne godt tænke mig, at man blev rigtigt ambitiøs på vegne af museerne.Det, der sker i dag, er historie i morgen, og vi skal på en eller anden måde absorbere udvikling på museumsområdet. Det ville en statsanerkendelse af vores museum være et rigtigt godt udtryk for, fordi vores ansvarsområde ligger på udviklingen af forstæderne, altså moderniteten og velfærdssamfundet”, siger hun.

”Men det handler ikke bare om at statsanerkende Forstadsmuseet. Det handler i virkeligheden om muligheden for at have et dynamisk museumsvæsen, som kan håndtere udviklingen af vores historie”, siger hun.

Til gengæld har hun svært ved at se perspektiverne i en diskussion, hvor man uden kritik i øvrigt taler om at flytte midler fra kunst til kultur, fra hovedstaden til yderområderne eller omvendt.

”Der er ingen kvalitet eller vision i det. Det kan være, at det har nogle konsekvenser, men jeg kunne godt tænke mig, at man blev rigtigt ambitiøs på vegne af museerne.” 

Hvordan man præcis skal skrue et nyt system sammen, har Anja Olsen ikke et færdigt bud på.

”Vi skal have nogle strukturer og betingelser, som tager højde for det arbejde, vi laver omkring kulturarven, men hvordan betingelserne skal folde sig ud, er svært at svare på”, siger hun og peger på besøgstal som eksempel. 

”Det er så fristende at tage fat i dem, men i min optik, er det interessante, om museumsgæsterne faktisk bliver klogere. Ellers kunne vi bare lave en stor koncert og tælle alle dem, der kom. Men det handler om kvalitet i den museumsoplevelse, man har”, siger hun.

”Vi har en rigtigt god museumslov som fundament, så nu skal vi bare kigge på, hvordan vi får en mere smidig tilskudsstruktur, så vi kan drive museerne på den bedst tænkelige måde inden for de rammer”.