Gå til sidens indhold

Museumsstøtten er sat på dagsordenen

Kulturministeren har fået input fra to visionsgrupper til et nyt system for museernes statstilskud. Dermed er der lagt op til endnu en omgang i kampen om tilskuddene.

Af Benedikte Ballund

Skub i processen. Det var, hvad kulturminister Mette Bock ønskede sig, da hun i tidligere i år nedsatte to såkaldte visionsgrupper og bad dem lave et debatoplæg. Mere præcist var opgaven at komme med forslag til ”begrundede og realiserbare bud på nye modeller for opgavefordeling, samspil mellem stat og kommuner og i lyset heraf statsligt system for driftstilskud til statsanerkendte museer,” som det hed i kommissoriet fra ministeren – med den vigtige tilføjelse, at det ikke må koste mere end i dag.

Visionsgruppernes udspil er umiddelbart ret forskellige: Den ene gruppe foreslår, at der etableres to typer tilskud til statsanerkendte museer: et grundtilskud til mindre museer, og et opgavebestemt tilskud til større museer. Visionsgruppe 2 foreslår derimod, at finansieringen skal gives ad andre kanaler, blandt andet som bloktilskud til kommunerne. Og gruppernes rapporter er ikke det eneste, som kulturministeren kan lade sig inspirere af. En lang række museer og organisationer, herunder DM, har fulgt ministerens opfordring til at komme med deres input og bidrage til diskussionen. 

16 eller 257 kroner
Tilskuddene har længe været omdiskuterede, både internt i museumsverdenen og udenfor. Nogle mener, at systemet for uigennemskueligt, fordi begrundelserne for de enkelte tilskud fortaber sig i historien, mens andre synes, at det både er uigennemskueligt og uretfærdigt.

Gennem årene er der blevet fremlagt flere forskellige tal, som har illustreret, hvorfor mange gerne vil have ryddet op i den måde, som de statslige støttekroner fordeles. 

Sidste år regnede Magisterbladet for eksempel på, hvordan forholdet var mellem støttekroner og besøgstal. Her spændte tallene fra 16 kroner i statstilskud pr. besøgende på Horsens Museum til 257 kroner på Museerne Vestfyn. 

Også netmagasinet ”Søndag Aften” har kigget nærmere på tal for statstilskuddet og regnet på, hvad staten bruger pr. borger i hver af de fem regioner. Her ligger Nordjylland i bunden med et tilskud på 43 kroner pr. borger, mens indbyggerne i Region Hovedstaden og Midtjylland får henholdsvis 84 og 87 kroner.

Sammenligning af museerne indbyrdes bidrager også til billedet af et tilskudssystem, der umiddelbart ikke er let forståeligt. Hvorfor får Odense Bys Museer, der omfatter 9 museer, kun 5,4 millioner, mens Moesgaard får 19 millioner og Den Gamle By godt 18 millioner kroner i støtte?  Hvorfor får ARoS mindre end Arken og hvorfor får Kunsten i Aalborg endnu mindre?

Omvendt mener andre, at det godt kan være, at fordelingen er historisk betinget, men det ændrer ikke ved, at der er gode grunde bag. I de svar, som Museum Vestsjælland og Museum Lolland-Falster har sendt til kulturministeren, peger begge museer på, at fusioner er en del af forklaringen på forskellene, og at fusionerne blev lavet på baggrund af et løfte om, at man kunne bevare de fulde statstilskud fra de museer, som indgik i fusionen. Et punkt, som også fremhæves af Museum Østjylland, der peger på, at en ny tilskudsmodel ikke bør ”komme til at føles som en straffeaktion mod museer, der har været udviklings- og omstillingsparate”.

Fodret med egen hale
Oveni kommer et andet problem: At der slet ikke er penge til nye museer. Det betyder, at for eksempel Forstadsmuseet i Hvidovre ikke kan få støtte, fordi der ikke kan rokkes ved den eksisterende fordeling. 

”Som på så mange andre kulturområder er der etableret en række faste institutioner og lavet nogle støtteordninger for dem. De får et årligt driftstilskud, og når der ikke er en krone mere, og man ikke har systemer til at smide nogle ud og tage nye ind, kommer det hele til at virke stivnet, siger Jørn Langsted, professor emeritus og ekspert i kulturøkonomi.

”Nye teatre kan dårligt blive etableret, for der er ingen teatre, der frivilligt vil sige, at de lukker, og der findes ikke en instans, som kan sige, at nogle gør det for dårligt og derfor vil få fjernet statsstøtten, så det kan blive brugt til noget bedre. Det samme er gældende på museumsområdet. En statsanerkendelse af et nyt museum vil betyde, at andre skal have færre penge. Derfor bliver det et spil om at fodre museerne med deres egen hale”.

Et godt stykke vej
De to gruppers forslag skal diskuteres på en konference i slutningen af januar sammen med forslag fra blandt andet museerne, og derefter skal arbejdet med at forsøge at få en politisk aftale om en ny museumslovgivning så gå i gang. Et arbejde, som også vil blive præget af, at diskussionen ikke bare handler om, hvordan vi får de bedste museer. Dansk Folkeparti har for eksempel flere gange sat museumsstøtten på dagsordenen med krav om, at der skal gå mere til kulturhistoriske og naturhistoriske museer end til moderne kunstmuseer, og at der skal flere statslige museumskroner ud til provinsen og færre til hovedstaden. 

”Alle er sådan set enige om, at der er brug for en reform (…) Men derfra og til at der også kommer en reform, som man kan få opbakning til, er der godt nok et stykke vej. Men jeg er optimist. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre”, sagde Mette Bock til radioavisen i forbindelse med, at visionsgruppernes forslag blev offentliggjort.


Foto: Bjarke Ørsted

Hun er ikke alene om at se udfordringer.

”Der er lagt op til et mere radikalt skift, end vi har set længe, og så er sandsynligheden for, at der sker noget selvfølgelig større, men de politiske forhandlinger bliver ikke nemme”, lyder vurderingen fra Tom Ahlberg, tidligere kulturborgmester i København og redaktør af kulturtidsskriftet Søndag Aften, hvor han i flere år har beskæftiget sig med museumsstøtten.

Heller ikke Jørn Langsted er sikker på, at det denne gang vil lykkes at lave grundlæggende om på tildskudsordningerne.

”Det kommer an på, om der er politikere, der har så meget hår på brystet, at de kan bære det igennem, eller om der går politisk fnidder-fnadder i det, hvis nogle politikere for eksempel ser, at det vil gå ud over et museum i deres valgkreds. Man kan godt frygte, at der går stillingskrig i det”, siger han.

  • Det forslår visionsgrupperne blandt andet

    Visionsgruppe 1: Gruppen vil reducere antallet af museumssøjler fra fem til tre, nemlig forskning, bevaring og formidling, og lave en ny struktur med to typer af statsanerkendte museer: de små statsanerkendte museer, som alene løser formidlingsopgaven, og de store statsanerkendte museer, som varetager opgaverne inden for forskning, bevaring, formidling. De små museer skal have et grundtilskud, mens de store skal have et fuld-drifts-tilskud. Desuden skal store museer have mulighed for at få incitamentstilskud, som enten kan være opgave- eller performancebaserede. Medlemmerne af gruppen er Lene Bak, associeret partner hos Pluss og Frank Birkebæk, direktør for ROMU.

    Visionsgruppe 2: Gruppen foreslår en samlet reform af det nuværende museumssystem, hvor begrebet ”statsanerkendte museer” afskaffes. Den hidtidige statslige tilskudsfinansiering skal gives til museerne ad andre kanaler, herunder som bloktilskud til kommunerne, og den fremtidige statslige museumspolitik skal koncentreres omkring opgaver af særlig national, landsdækkende betydning. Medlemmerne af gruppen er Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Crown, og Christian Nissen, forfatter, rådgiver og foredragsholder.

    Gruppernes oplæg kan findes på dette link.