Gå til sidens indhold

Kort nyt

Kort nyt fra området

  • KB og Statsbiblioteket i fusion

    Danmarks to største forskningsbiblioteker – Det Kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus – samles 1. januar 2017 som en fælles institution under navnet Nationalbiblioteket. Det meddeler Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Bibliotekerne vil bevare deres fysiske adresser, men de digitale brugere vil i fremtiden få én fælles indgang. Kulturministeriet henviser særligt til den omfattende digitalisering som begrundelse for fusionen.

    ”De to biblioteker løser allerede i vidt omfang de samme opgaver, når de betjener forskningen og uddannelsen på universiteterne i henholdsvis Aarhus og København. Også som landets to nationalbiblioteker er der en lang række områder, hvor de to biblioteker vil have fordele af fælles opgaveløsning. Det er derfor indlysende at samle kræfterne i én organisation”, udtaler Statsbibliotekets direktør Svend Larsen, der efter nytår skal være direktør for Nationalbiblioteket.

    Fusionen sker nemlig samtidig med, at Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen går på pension. Svend Larsen bliver konstitueret som direktør for Det Kongelige Bibliotek pr. 15. september for at kunne stå i spidsen for fusionen.

  • Enorme forskelle i museumsstøtte

    Fra 16 kroner pr. gæst på Horsens Museum til 344 kroner pr. gæst på Den Hirschsprungske Samling. Så store er forskellene på statens støttebeløb til museer, hvis man gør det op i forhold til besøgsantallet. Det viser en opgørelse, Magisterbladet har foretaget, som generelt viser store forskelle.

    De store forskelle får flere til at kræve en revision af støtteordningen.

    “Der er en skævvridning rundtom i landet, som har historiske rødder, men som også kan skyldes, at nogle har haft nemmere ved at få åbnet døren til ministeriet. Tag fx de største byer. I København og Aarhus giver staten meget store tilskud, mens det modsatte er tilfældet i Odense og Aalborg”, siger museumsdirektør ved Nordjyllands Historiske Museum Lars Christian Nørbach.

    Kulturminister Bertel Haarder skriver i en mail til Magisterbladet, at han er åben for at se på en ny måde at fordele museumsstøtten på.

    “Jeg kunne selv godt forestille mig en løsning, hvor i hvert fald nogle af midlerne omfordeles efter objektive kriterier såsom besøgstal og egenindtjening, men jeg er helt enig i, at det må baseres på en nærmere undersøgelse”, skriver ministeren.

    Der er dog også modstand mod ændringer af ordningen. Blandt andet fra Ane Hejlskov Larsen, leder af Center for Museologi ved Aarhus Universitet.

    “Gennem tiden har man skabt modeller, der fungerer, så hvorfor lave nye, der måske ikke vil fungere?”, siger hun.

  • Kulturarv markedsføres for kedeligt

    Et stort antal museer og kulturarvsinstitutioner går glip af både gæster og indtægter, fordi de er for uskarpe i deres markedsføring. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling, skrevet af arkæolog og adjunkt Andreas Bonde Hansen fra University College Sjælland.

    Problemet, mener han, er, at mange attraktioner markedsfører sig med de samme virkemidler og dermed henvender sig til det samme publikum.

    ”Jeg ved nærmest ikke, hvor mange middelaldermarkeder og udklædte krigere og vikinger, der er på attraktionerne på Sjælland. Og de rammer langt hen ad vejen den samme brugergruppe”, siger Andreas Bonde Hansen til Videnskab.dk

    Han mener, hver enkelt attraktion bør fokusere endnu mere på sin egen særegenhed.

    ”Museerne og kulturinstitutionerne skal lede efter den unikke fortælling. Hvad er det, der er helt unikt ved det specifikke sted? Fortæl den historie, og glem alt det uden om. Strategien er ofte ikke skarp nok”, siger Andreas Bonde Hansen.

    Ph.d.-afhandlingen, som er forsvaret ved Københavns Universitet, har titlen ”Den gode oplevelse”.

  • Politikere retter op på momsforglemmelse

    En dum forglemmelse i museumsloven 2013 har længe set ud til at få alvorlige økonomiske konsekvenser for bevaringscentrene. Men nu er der afsat penge i den kommende finanslov til at rette fejlen.

    Da museumsloven blev ændret i 2013 skete der en omlægning af de statslige midler på 13 millioner om året, der gives til bevaringscentrene. Omlægningen havde dog den skattetekniske ulempe, at tilskuddet nu var blevet momspligtigt. Det var ikke meningen, og det blev også erkendt fra politisk side.

    Men i regeringens forslag til finanslov 2017 er der sat 3,4 millioner kroner af til kompensation for moms i forbindelse med museernes køb af konserveringsydelser. Dermed ser det ud til, at hullet i museumsloven fra 2013 kan lukkes.