Gå til sidens indhold

Mit faglige ansvar

Som ansat har man ansvar for at passe sit arbejde, men har man også ansvar over for sin egen faglighed? Natur & Kultur har talt med to medlemmer om, hvordan de i det daglige føler og lever op til deres faglige ansvar.

Af Lasse Højsgaard

Brugerne giver faglig udfordring

Karl Peder Pedersen
Arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet

Som ansat i afdelingen Brugerservice og Formidling går en væsentlig del af hans arbejdstid med at bistå på læsesalen og i Rigsarkivets telefon-hotline ’Spørg arkivaren’. Og selv om det arbejde i sig selv ikke kaster forskningspriser af sig, stiller det absolut krav til fagligheden.

Han nævner som eksempel, når udenlandske forskere henvender sig for at høre om arkivmateriale inden for et specifikt emne. Blandt andet har næste års reformationsjubilæum – 500 året for Luthers teser i Wittenberg – medført en hel del henvendelser fra især tyske forskere, der afsøger alverden for relevant materiale.

Karl%20Peder%20Pedersen,%20N&K%20september%202016

”Det er en verden, hvor vi hele tiden udfordres på faglighed, og det er også, hvad der gør det spændende. Jeg kan godt lide spændet mellem faglighed og dialog med brugere. Det er ikke faglighed for faglighedens skyld – du er hele tiden udfordret af brugerne og nytten af dit arbejde.”

Rigsarkivet og andre arkiver har i mange år haft en lidt ”hemmelig” status som noget, der mest var til for forskere og ansatte i statsadministrationen. Men i de senere år har arkiverne i den grad åbnet sig op og lagt ressourcer i at synliggøre sig over for den brede offentlighed. Der er kommet nye idealer for institutionen og fagligheden.

”I gamle dage var korrekthed det vigtigste. Man måtte ikke give forkerte svar. Det nye dogme er, at statslige institutioner skal være synlige. For der er en evindelig kamp om de penge og den prestige, der er knyttet til synlighed,” fortæller han.

Jeg kan godt lide spændet mellem faglighed og dialog med brugere. Det er ikke faglighed for faglighedens skyld – du er hele tiden udfordret af brugerne og nytten af dit arbejde.

Men det er en udvikling, Karl Peder Pedersen byder velkommen – også set med faglige briller.

”Indtil for 20 år siden sad de i deres lille elfenbenstårn. Men i den tid, jeg har været arkivar, er forskerne kommet meget mere med i det daglige liv. Vores forskning skal relatere sig til relevante og aktuelle emner i samfundet. Personligt er jeg i øjeblikket beskæftiget med et kriminalitetshistorisk projekt, som også er et interessant og varmt emne. Det synes jeg er meget befriende og meget godt.”

Vi er jo lidt nogle nørder

Torben Schmith
Seniorforsker, DMI, Center for Ocean og Is

”Den skrappeste chef er nok mig selv.”

Sådan siger seniorforsker Torben Schmith fra Dansk Meteorologisk Instituts Center for Ocean og Is. Som forsker på fuld tid er han i den situation, at han selv sætter den faglige barre for sit arbejde. Men det kan også være en udfordring.

”Den faglige kvalitet er meget et spørgsmål om selvjustits. Standarden skal være høj, og vi er jo lidt nogle nørder med de ting, vi laver. Men på et tidspunkt må man bare sige, at man har nok. Man kan ikke blive ved med at finde på nye vinkler og måder at analysere sine data på, så bliver man aldrig færdig. Vores produkt er de videnskabelige artikler, og der bliver man jo også kvantitativt målt på antallet,” siger han.

Den faglige kvalitet er meget et spørgsmål om selvjustits. Standarden skal være høj, og vi er jo lidt nogle nørder med de ting, vi laver. Men på et tidspunkt må man bare sige, at man har nok.

Torben Schmith forsker i vandstande og havets rolle i forhold til klimaet. Hans forskning har betydning lige fra den løbende vurdering af den globale klima-udvikling til det helt lokale niveau, hvor kommuner har behov for viden og prognoser for vandstandsniveauet i forhold til opbygning og vedligeholdelse af diger.

Men i det daglige er det ikke så meget klimatruslen og de globale konsekvenser af verdenshavenes vandstand, der ligger og rumsterer i Torben Schmiths hoved. Det handler ikke om at redde verden, men om at lave god forskning.

”Vores forskning handler jo også om de mekanismer, der styrer klimaet. Helt overordnet er det EU eller andre, der vil vide noget om, hvordan klimaet fungerer, og som derfor udlover penge til projekter, som vi blandt andet laver,” fortæller han.

Men den faglige stolthed kan trods alt godt blive pirret af den klimadebat, der jævnligt verserer. Sidste år vakte statsgeologen Jens Morten Hansen fra GEUS opsigt med budskabet om, at det stigende havniveau i de danske farvande ikke skyldes global opvarmning, men derimod påvirkning fra månens tyngdefelt. Det førte til en mindre, videnskabelig fejde mellem forskere fra de to institutioner.

”Vi satte spørgsmålstegn ved hans analyser, som vi mente var fejlbehæftede. Selv om vi har travlt med vores projekter, skal der også være tid til at gå ind i den slags debatter. Det er jo også der, det bliver sjovt,” siger Torben Schmith.