Gå til sidens indhold

DM’s nye ansvar: se godt ud

Magisterforeningens image betyder mere for medlemmerne end de traditionelle ydelser. Men tingene hænger sammen, forklarer DM’s kommunikationschef.

Af Lasse Højsgaard

Indhold%20september%202016

Der er kommet nye punkter øverst på to-do listen i Dansk Magisterforening. For de ydelser, som DM traditionelt har som ansvarsområder over for medlemmerne - rådgivning, bidstand, overenskomstforhandling, faglige arrangementer osv. - er i dag toppet af en anden opgave: DM skal se lækker ud.

Gennem et analysebureau har Dansk Magisterforening to gange undersøgt, hvad der betyder mest for medlemstilfredsheden. Den seneste undersøgelse er netop færdig, og lige som i den seneste undersøgelse for tre år siden var det klare budskab, at magisterforeningens ”image” er den vigtigste faktor i forhold til at gøre medlemmerne glade for deres fagforening. Analyserapporten anbefaler således, at DM først og fremmest bruger ressourcer på at forbedre sit omdømme, da det umiddelbart vil betyde mere for tilfredsheden, end hvis man eksempelvis forbedrer ydelser som rådgivning eller fyraftensarrangementer.

Savner fælles identitet
DM’s kommunikationschef i DM Esben Geist forklarer.
”Det er vigtigt for tilfredsheden, fordi folk identificerer sig med den organisation, de er medlem af. Derfor skal det være en forening, der ikke bare tilbyder de rigtige ydelser, men som taler til medlemmerne på en måde, så de kan identificere sig med den”, siger han.

På hospitalet er vi mange magistre, der sidder alene og mangler en fælles identitet for vores rolle og den gruppe, vi er en del af.

Det behov hos medlemmerne kan tillidsrepræsentant ved Aarhus Universitetshospital Henrik Duch Laursen godt genkende.

”Det ord, jeg kan spejle mig i og forstå er ”identitet”. Det er noget med, hvad DM står for. På hospitalet er vi mange magistre, der sidder alene og mangler en fælles identitet for vores rolle og den gruppe, vi er en del af. Man oplever det for eksempel, når man skal hverve nye tillidsrepræsentanter, at de spørger: hvad er det så, jeg repræsenterer?”, fortæller han.

Paradoks
At DM skal forbedre sig image, betyder dog ikke, at de traditionelle kerneydelser ikke skal have opmærksomhed. De er nemlig også vigtige faktorer for omdømmet.

”Rapporten anbefaler, at vi blandt andet forbedrer vores image ved at fremstå som et sted, medlemmerne får meget for deres kontingent. På den måde hænger tingene sammen,” siger Esben Geist.

Så opgaven er ikke så meget at ”være” god, men at ”fremstå” god?
”Man er nødt til at gøre begge dele. Du kan jo have nok så gode ydelser, men hvis medlemmerne ikke kender dem, kommer du ikke langt. Så det vi gør nu i vores fastholdelsesindsats er, at vi systematisk gør opmærksom på de ydelser, vi kan tilbyde de forskellige typer af medlemmer, alt efter hvilke behov, de har. Det, tror jeg, vil gavne vores image”.

Er det ikke et paradoks, at man er nødt til at bruge ressourcer på at fortælle, man er god, i stedet for blot at bruge dem på at være god?
”Jo, det er det da. Men hvis du går for langt med at fortælle, du er god, men ikke er det, giver det også stort bagslag. Så vi skal stadig have styr på vores overenskomster og en masse andre ting - karriererådgivning, cv-tjek, mentorordninger, fyraftensmøder – og så fortælle om det”, siger Esben Geist.

Pege på løsninger
Men også synligheden i den bredere offentlighed er vigtig for DM’s image og for medlemmerne. To af de vigtige punkter her, som rapporten peger på, er at DM fremstår som en troværdig og løsningsorienteret.

”Vi scorer faktisk højt på troværdigheden. Men i forhold til at være løsningsorienterede scorer vi knap så højt. Så der har noget, vi arbejder med rent pressemæssigt,” siger Esben Geist.

Hans bud er, at DM skal være bedre til selv at pege på, hvordan tingene kan se ud.

Hvis man skal forholde sig til høj dimittendledighed, skal man ikke bare skyde skylden på andre, men pege på, at det kalder på tiltag som eksempelvis akademikerkampagnen eller lignende.

”Tit kommer man jo i medierne for at kritisere et eller andet - at nogen vil afskaffe SU’en eller hvad det kan være. Men så skal man også komme med en løsning. Hvis man skal forholde sig til høj dimmittendledighed, skal man ikke bare skyde skylden på andre, men pege på, at det kalder på tiltag som eksempelvis akademikerkampagnen eller lignende”.

Mærkesager er vigtige
Henrik Duch Laursen advarer om, at DM’s optræden i medierne kan være et tveægget sværd. Farer man hårdt frem med markante holdninger, kan det også støde medlemmer fra sig, oplever han. Omvendt mener han, DM bør have nogle mærkesager, som man slår på tromme for i offentligheden, og som er med til at definere, hvad DM står for.

”Det med at have nogle hjertesager, der gør, at alle kan forstå, hvad DM særligt arbejder for. Og det foregår jo også på den politiske scene. Barselsorloven for eksempel – der jeg synes faktisk, DM profilerede sig fint på at få ændret barselsreglerne. Så i den henseende tror jeg også, det betyder noget, at der er nogle tydelige punkter, DM arbejder på”, siger Henrik Duch Laursen.

  • Hvad er et DM-medlems ansvar?

    “Ask not, what your country can do for you …” Sådan begyndte præsident Kennedys berømte sætning, hvor han opfordrer folk til at tage personligt ansvar for landet og fællesskabets bedste.

    Tilsvarende er der ofte fokus på, hvad fagforeningerne kan tilbyde deres medlemmer i en tid med stigende konkurrence og alternative muligheder for faglige ydelser. Spørgsmålet er, om man som DM-medlem også har et ansvar over for den organisation, man er medlem af.

    Det mener politisk konsulent i DM Øjvind Vilsholm, at man har.

    ”Man har jo et kollektivt ansvar for at agere, så det også er til fællesskabets bedste. Det behøver der ikke være modsætninger i, men man kan godt finde situationer, hvor du har egen interesse i at tage job til lavere løn, fordi du har brug for pengene nu og her, i stedet for at fastholde, at der er en overenskomst, der skal overholdes”, siger han, og nævner også, hvordan ansvaret kommer til udtryk, når man handler kollegialt og bidrager til et godt arbejdsmiljø i det daglige arbejde.

    En problemstilling, som DM’s tillidsrepræsentanter jævnligt støder på, er udfordringen med at få kollegerne til at møde op til møder og arrangementer i klubberne.

    ”Det er en problemstilling, der går igen mange steder. Der kan jo være en del, der ikke kan komme lige den dag, men nogen burde prioritere det oftere, for det er der, man bidrager til dem, der faktisk gerne vil gøre en indsats. Og det kan sagtens have en værdi at dukke op, selvom man ikke har noget på hjerte. Stort fremmøde giver nemlig tillidsrepræsentanten en følelse af, at der er nogen, der står bag vedkommende, og så står man stærkere”, siger Øjvind Vilsholm

    Og det kan Henrik Duch Laursen, kun bekræfte.

    ”Problemet er, at de er svære at lokke til. Magistre er ofte meget selvstændigt arbejdende folk, og det er måske som om, det smitter en smule af på, hvordan man forholder sig til det at mødes som faggruppe”, siger han.
    At føle, man har medlemmernes opbakning, er formentlig den vigtigste faktor for, at man har lyst til at være TR, mener Henrik Duch Laursen. Hans egen oplevelse er dog, at folk er glade for hans TR-indsats – også selv om de ikke har haft tid til fællesarrangementerne.

    ”Det hjælper i hvert fald ikke at slå i bordet og sige: jeg vil sgu kun, hvis I dukker op. Det er en uhensigtsmæssig strategi for begge parter. Man skal selv tro på det”, siger han.