Gå til sidens indhold

Atypisk ansatte i dagpenge-limbo

Dagpengesystemet i Danmark er skabt til folk i fuldtidsarbejde, og det nye dagpengeforlig har ikke nogen løsning til den voksende gruppe, der ernærer sig på andre måder. Lobbygruppe med DM forsøger at lægge politisk pres.

Af Lasse Højsgaard

Foto%20til%20artikel

Mens arbejdsmarkedet bevæger sig mod at større diversitet i måden at tjene penge og være ansat på, står dagpengesystemet fast på en klassisk opfattelse: enten er du fastansat, selvstændig eller arbejdsløs.

De usmidige dagpengeregler betyder eksempelvis, at man kan risikere ikke at få fuld dagpengesats som ledig, selv om man har arbejdet fuld tid. Hvis man har en deltidsstilling med løn som a-indkomst og har suppleret med honorar-opgaver som b-indkomst, vil dagpengesatsen nemlig blive beregnet ud fra enten a-indtægten eller b-indtægten, og dermed kan man ryge under indtjeningsgrænsen for fuldtids-dagpenge.

Ligeledes gør rigide optjeningsregler det svært at genoptjene retten til dagpenge, når man forsøger at vende tilbage til arbejdsmarkedet gennem vikariater og småjobs.

Resultatet er, at en stor gruppe af mennesker ikke har den sociale sikkerhed, de egentlig går og betaler til over skatten.

Ingen anbefalinger for atypiske
”Rigtig mange af de her mennesker venter ikke, at det er et problem. De tænker: jeg er jo i arbejde og betaler skat, så er jeg sikret, hvis jeg skal have børn, får en tagsten i hovedet eller mister beskæftigelsen”.

Det her er ikke en varm kartoffel for politikerne, hvis vi ikke gør det til en.

Sådan siger Kirstine Baloti, faglig konsulent i Dansk Journalistforbund og en af initiativtagerne til en arbejdsgruppe af forskellige fagforbund, herunder også Magisterforeningen, der forsøger at råbe regering og folketingspolitikere op for at få moderniseret reglerne.

Arbejdet tog sit udgangspunkt, da Dagpengekommissionen blev nedsat i sommeren 2014.

”Vi har været meget på tæerne for at kommissionen også skulle bestille tal og analyser, der handler om de atypisk ansatte, og vi har forsøgt at spille notater og cases ind til kommissionen for at få belyst, at der er en gråzone mellem fuldtidsansatte lønmodtagere og selvstændige,” fortæller Kirstine Baloti.

Men da dagpengekommissionens rapport kom ud oktober, var det uden anbefalinger for de atypisk ansatte. Det havde man ikke nået at tage stilling til. I stedet har regeringen nu nedsat en ministeriel arbejdsgruppe, der skal se på spørgsmålet.

Genoptjening baseret på indkomst
”Den gruppe skal komme med en afrapportering i sommeren 17, og først derefter skal man se på, hvad kan man lave af forlig. Så vi er langt ude i fremtiden. Vores fokus lige nu er derfor at holde gryden i kog. Det her er ikke en varm kartoffel for politikerne, hvis vi ikke gør det til en,” siger Baloti, der også ærgrer sig over, at det bliver et lukket udvalg uden arbejdsmarkedets parter.

Det nye dagpengeforlig rummer dog positive elementer. Fremover bliver genoptjeningen af dagpenge ikke baseret på, om man arbejder fuld tid målt i timer, men om man tjener et minimumbeløb på 17.700 kroner om måneden i et år.

Det er en klar forbedring, mener Kirstine Baloti, men der mangler stadig fleksibilitet, eksempelvis for dem, der arbejder med freelanceopgaver og meget kortvarige jobs, og som får betalingen på skiftende tidspunkter.

”Har man ikke en jævn indtægt, kan man få problemer. Hvis betalingerne falder skævt, så man i den ene måned får 50.000, men kun 10.000 i den næste, vil den tælle som om man er underbeskæftiget. Så rigtig mange skal sidde og spekulere – ikke om hvor vidt de får pengene, men i hvornår de får dem. Det er helt rystende,” siger hun.

Fagforbund er ikke enige
Den indtægtsbestemte optjening til dagpengeret gælder dog ikke, hvis man først er på dagpenge og skal genoptjene retten. Her bliver der fortsat talt på timer – mindst 146 timer om måneden – og er man ikke fastansat, men lever af honorarer, bliver ens arbejde omregnet til timer ved den såkaldte ’omregningssats for ukontrollabelt arbejde’. Den sats er 225 kroner i timen, hvilket betyder, at man skal indtjene små 33.000 om måneden for at optjene ret til fuld dagpengesats.

Der er helt klart en del af fagbevægelsen, der har det standpunkt, at folk selv må ligge og rode med, at de har atypisk arbejde.

”Det er der faktisk ikke mange, der tjener. Vi mener, man bør gå bort fra den omregningssats og i stedet se på, hvad man tjener over en længere periode,” siger Kirstine Baloti.

Ud over Magisterforeningen og Journalistforbundet har arbejdsgruppen repræsentanter fra blandt andet FOA, HK og Kommunikation & Sprog.

Det er dog langt fra alle fagforbund, der aktivt vil støtte arbejdet for dagpengeregler, der tilgodeser atypisk ansatte.

”Der er helt klart en del af fagbevægelsen, der har det standpunkt, at folk selv må ligge og rode med, at de har atypisk arbejde – det er ikke noget, der skal understøttes, og det må på ingen måde koste noget hos almindelige lønmodtagere.”

Arbejdsgivere imod
Udmeldingen fra regeringen har ligeledes været, at særlige ordninger for atypiske ansatte ikke må være dyrere.

Også på arbejdsgiverside ses der med skepsis på at dagpengeregler skal tage hensyn til atypisk ansatte.

”I forhold til de atypisk ansatte er der nogle, der har en idé om, at man skal kunne arbejde på en vilkårlig måde og så få adgang til dagpengesystemet. Det skal man være forsigtig med. Vi skal holde fast i, at dagpenge er noget, der skal dække, når man ikke har noget arbejde. Ikke noget, der skal dække, når man ikke har nogen indkomst,” lød det således fra Erik E. Simonsen, underdirektør i Danske Arbejdsgiverforening i ugebrevet A4.

De nye dagpengeregler vil træde i kraft i flere tempi. 2. januar 2017 ikrafttræder blandt andet den nye fleksible genoptjening af dagpengeretten. 1. juli 2017 ikrafttræder blandt andet den indkomstbaserede optjening og 1. juli 2019 ikrafttræder blandt andet løbende genoptjening ved supplerende dagpenge.