Gå til sidens indhold

Natmus-chef: Det ser ikke kønt ud

Nationalmuseet har et ansvar for at forsøge at fastansætte personalet, siger vicedirektør Jes Gjørup, der erkender, at det ikke er i overensstemmelse med personalepolitikken, når en medarbejder kan fejre 40-års jubilæum som løsansat.

Af Lasse Højsgaard

Foto%20til%20artikel

Foto: Nynne Bojsen Faartoft

Selv om Nationalmuseet har mange ansatte i midlertidige stillinger, er udgangspunktet altid, at man skal fastansætte, når man kan. Også selv om det sker på en bevilling, der udløber på et tidspunkt.

Det fastslår Jes Gjørup, der er vicedirektør med ansvar for drift og administration.

”Når områdecheferne kommer til os for at få bemyndigelse til at ansætte midlertidigt, appellerer vi altid til, om der ikke kan være mulighed for en fastansættelse. Og hvis det eksempelvis er et 3-årigt projekt, spørger vi også: kommer der ikke et projekt i halen på det her, der gør, at du kan fastansætte vedkommende?”

Gjørup nævner som eksempel afdelingen Bevaring og Naturvidenskab, hvor de fleste er fastansat, fordi man ønsker at opretholde en bred pallette af konserveringsfaglige kompetencer. Også selv om meget af finansieringen ikke kommer fra faste bevillinger, men fra indtægtsdækket virksomhed.

Trods de gode intentioner er en væsentlig del af museets medarbejdere dog midlertidigt ansatte. I øjeblikket drejer det sig ifølge Jes Gjørup om 43 ud af 170 AC’ere, hvilket er inklusiv det administrative personale, men også ph.d.- og postdoc-stillinger.

Ikke stolt over jubilæum
DM Natur og Kultur har i dette nummer talt med to medarbejdere, der har oplevet mange års skiftende projektansættelser ved Nationalmuseet. Den ene er Martin Appelt, der nu er fastansat museumsinspektør efter 19 år med løse ansættelser. Den anden er Inge Schjellerup, der sidste år kunne fejre 40 års jubilæum som løsansat ved Nationalmuseet.

Og selv om Inge Schjellerup selv udtaler, at hun er ”rævestolt” af sit jubilæum, er det ikke en situation, Jes Gjørup er specielt stolt af.

”Det ser ikke kønt ud, må jeg sige. Ud fra et personalepolitisk synspunkt er det ikke tilfredsstillende, at nogle er tilknyttet arbejdspladsen så mange år uden en fastansættelser,” siger han. Når det alligevel sker, forklarer han det med, at der kan være uoverensstemmelser mellem personalepolitikken og de faglige prioriteringer.

Ud fra et personalepolitisk synspunkt er det ikke tilfredsstillende, at nogle er tilknyttet arbejdspladsen så mange år uden en fastansættelse.

”Som jeg ser det, er der sket det, at vi ikke har valgt at prioritere det fagområde så højt, at vi har villet opbygge en forskningskompetence, som vi ville satse på hen ad den lange bane. Og hun har så selv holdt det svævende, fordi hun har skaffet forskningsmidler. Men problemet er, at du alligevel risikerer at fastholde nogle mennesker i så lang tid, at det kan være svært for dem at finde noget andet, hvis de specialiseret sig i noget hen over tyve år.”

Der er ingen nærmere definition af, hvor længe en person skal have været væk fra arbejdspladsen, før der er tale om en genansættelse frem for en fornyelse.

Skulle man følge de personalepolitiske principper til det yderste, skulle man således konsekvent have undladt at ansætte Inge Schjellerup, selv om finansieringen af hendes projekter var til stede.

”Hvis man gør op med sig selv, at det her er ikke noget, vi vil satse på, burde man sige til Inge, at hun må søger andre steder hen med sine projekter. Men i den virkelige verden er der både faglige hensyn, personalepolitiske hensyn og hensynet til den konkrete person. Og alt det bliver jo blandet sammen,” siger han.

Et andet skisma, museet skal håndtere, er loven om tidsbegrænsede ansættelser, der siger, at midlertidige ansættelser normalt højst kan forlænges to gange for forskere ved statslige institutioner, og ellers slet ikke.

En regel, der er vedtaget for at beskytte arbejdstagerne, men som i realiteten kan føles som en hæmsko.

”Vi må følge landets love. Og det er klart, det opleves af medarbejderen som frustrerende, at man ikke kan fortsætte i stillingen, hvis der for eksempel er kommet flere midler ind,” siger Gjørup.

Vil beholde både løse og faste
Han kan ikke sige noget om, hvordan reglerne i praksis forvaltes at Nationalmuseet med hensyn til, hvornår, man eventuelt genansætter folk, som man ikke har haft mulighed for at forlænge på grund af reglerne.

”Det er ikke ånden i loven, at man skal sidde og spekulere i det. Det bliver noget, man ser på fra gang til gang,” siger han.

Problemet er, at du risikerer at fastholde nogle mennesker i så lang tid, at det kan være svært for dem at finde noget andet.

I øjeblikket er Nationalmuseet som alle andre statslige institutioner ramt af kraftige besparelser på finansloven. Jes Gjørup kan dog ikke sige noget om, hvad det kommer til at betyde for antallet af midlertidigt ansatte eller balancen mellem faste og midlertidige.

”Vi har foreslået at håndtere besparelser ved at genindføre entre og dermed øge vores indtægter. Det gør vi for at opretholde aktivitetsniveauet, og får vi politisk grønt lys, vil det ikke have betydning for ansættelserne. Og får vi det ikke … ja, så må vi se, hvordan vi griber det an.

  • Lovgrænser for forlængelser

    Loven om tidsbegrænsede ansættelser sætter grænser for, hvor mange gange, man kan forlænge en tidsbegrænset ansættelse. Formålet er at beskytte ansatte, så arbejdsgivere ikke systematisk fastholder dem i usikre, tidsbegrænsede ansættelser.

    I loven hedder det blandt andet:
    § 5. Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan kun ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold, jf. dog undtagelsen i stk. 2 og bestemmelserne om åremålsansættelse i lov om tjenestemænd. Det gælder fx fornyelse,

    1) der skyldes uforudselige forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud,
    2) der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord, eller
    3) der er nødvendig til løsning, herunder udbedring, af en oprindelig bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter.

    Stk. 2. For ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed ved statslige institutioner samt selvejende institutioner, der overvejende er finansieret af tilskud fra staten, og hvor staten fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår, gælder, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange.