Gå til sidens indhold

Akademiker-prekariatet

Af Lasse Højsgaard

Foto%20til%20artikel

Da Dansk Magisterforening i samarbejde Foreningen af Fagarkæologer i 2014 gennemførte en undersøgelse af arkæologernes forhold, var det op mod halvdelen – 43 procent – af de 235 deltagende arkæologer, der var midlertidigt ansatte.

Med dette tal afspejler museumsområdet en tendens, der er generel for hele Europa, nemlig et voksende arbejdsmarked for løse og midlertidige ansættelser. En tendens, der ikke kun omfatter de lavt- og uuddannede, men også akademikerne. Det blev bekræftet af AC’s formand Lars Qvistgaard så sent som i januar, hvor han i et større interview i Politiken spåede, at tendensen med flere løsansatte akademikere var kommet for at blive.

Udviklingen knytter sig til et andet begreb, der er ved at vinde indpas i samfundsdebatten: prekariatet – den voksende gruppe af mennesker, der bygger deres indkomst på prekære – usikre – ansættelser.

Man har sværere ved at planlægge sit liv og sin karriere.

Netop det voksende antal prekære ansættelser i den akademiske verden er temaet for et forskningsprojekt, Birger Steen Nielsen, der er professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC, og tre forskerkolleger har kastet sig over med finansiel støtte fra Magisterforeningen. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan folk i usikre ansættelsesforhold selv oplever deres livs- og arbejdssituation.

”Hvad tænker folk, hvordan oplever de det, hvad betyder det for deres livsforventning – det ved vi ikke meget om. Det, der hidtil er peget på, er, at det for eksempel fører til, at man har sværere ved at planlægge sit liv og sin karriere. Mange fremhæver at tidsperspektivet ændrer sig markant. Er man helt nyuddannet og uden børn, betyder det ikke så meget. Men for den med familie og børn, kan det have stor betydning,” siger Birger Steen Nielsen.

Også prekære forhold for fastansatte
Prekariatet defineres i første omgang ud fra deres ansættelsesforhold, eksempelvis kortvarige ansættelser, deltidsansættelser, småjobs og lignende. Men det prekære ligger ifølge Steen Nielsen også i manglen på social sikkerhed og rettigheder, som blandt andet de skærpede dagpengeregler er et udtryk for, som igen er med til at fastholde prekariatet i deres situation.

Men selv faste stillinger har ifølge Birger Steen Nielsen en stigende grad af de karakteristika, der kendetegner prekære ansættelser. Det gælder ikke mindst på kultur- og forskningsområdet.

”Fastansatte oplever også, at deres arbejde bliver mere projektorienteret. På universitetet skal man i stigende grad tjene dele af sin stilling hjem, og derfor skal man hente penge hjem til projekter. Arbejdet defineres af nye projekter. Så man er ikke i fast arbejde, for man skal hele tiden afprøves, og det er en permanent stressfaktor,” siger Birger Steen Nielsen.

Konsekvens af neoliberal udvikling
Som sagt er Danmark hverken eneste eller værste land, når det handler om prekære ansættelsesforhold. I flere andre europæiske lande er situationen værre – om man vil – end herhjemme. Men udviklingen er gennemgående, og udbredelsen af prekariatet blandt akademisk uddannede er blandt de nyere tendenser.

Forklaringen er strukturel, mener Birger Steen Nielsen. Den skal findes i liberale politisk-økonomiske tendenser og en svagere velfærdsstat.

”Man er gået fra welfare til workfare-staten. I workfare-staten står villigheden til at arbejde i centrum. Det kommer til udtryk i arbejdsregimet og måden arbejdsløse behandles på. Man skal hele tiden stå til rådighed og tage det arbejde, man kan få. Den neoliberale politik og opgøret med velfærdsstaten … jeg tror, det er den slags perspektiver, man må se på, hvis problemet skal betragtes overordnet,” siger Birger Steen Nielsen.

De hyppige jobskift, den projektorienterede måde at arbejde på – er det ikke bare naturlig udvikling i en moderne verden?

Jo, men man kommer ikke uden om at se det som en kapitalistisk organisering, hvor konkurrencen trænger ind i hver en pore af samfundet. Så kan man glæde sig over, at man ikke er 8-16 slaver. Men hvad er det, man skal acceptere? Er det hele sit liv at skulle kvalificere sig til det job, der ligger lige henne om hjørnet?” siger Birger Steen Nielsen.

Er det ikke en naturlig del af en forskerkarriere at starte med midlertidige ansættelser?

”Jo, sådan har det været, også for mig. Postdoc’erne har skullet lave meget af forskningen, det er jo billig arbejdskraft, og samtidig er det unge og dygtige forskere, så det er vigtigt, at de får chancen. Men nedskæringerne har gjort, at man ikke kan regne med, at det fører til fast arbejde. Vi har også haft mange postdoc-ansatte på mit institut, og de er da kommet videre, blandt andet har professionshøjskolerne opsuget en del. Men de har været meget frustrerede,” fortæller han.

Udfordring for fagbevægelsen
En af de udfordringer, som det voksende prekariat skaber, ligger hos fagforeningerne, der jo traditionelt har været foreninger for fastansatte, og hvis fornemste opgave har været at sikre en overenskomst.

”Det her er enormt svært for fagbevægelsen at finde svar på. Det er vanskeligt at organisere folk, der arbejder på de her præmisser. Og det er vanskeligt at dæmme op for gennem overenskomstkrav. Deltidslærerstillingerne eksempelvis har jo været der i mange år, og det er svært at skabe ordentlige betingelser for deltidslærere. De har det svært, og de ryger ud som de første, når der skal spares. Fagforeningen har så krævet, at der skal være flere faste stillinger. Men der er ikke kommet flere faste stillinger, tværtimod,” siger Birger Steen Nielsen.

Det her er enormt svært for fagbevægelsen at finde svar på.

Men prekariats-diskussionen er kompleks. For selv om den prekære arbejdssituation som udgangspunkt har en negativ konnotation, er det langt fra alle i prekariatet, der ville bytte deres arbejde med en fast stilling. Den side af historien anerkender Steen Nielsen også.

”Jeg tror det er meget dobbelt. I Magisterforeningen er der en gruppe, der siger: vi er deltidslærere, men ønsker en fast stilling. Andre siger: vi vil ikke have den faste stilling – vi er freelancere. Jeg vil sige, de stadig er en del af prekariatet, for de lever på de usikre betingelser. Men jeg vil gerne beskrive dobbeltheden. Dem, der definerer sig aktivt som freelancere har umiddelbart en større frihed. Den der faglige frihedsfølelse kan være en enorm styrke. Og der er også negative sider af det faste lønarbejde,” siger han.

Forskellige definitioner af prekariat
Både definitionen og problematiseringen af prekære ansættelser er et fagligt diskussionspunkt, og ikke alle deler Birger Steen Nielsens relativt brede fortolkning af prekariats-begrebet. Lektor Trine Larsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på KU definerer den prekære arbejdssituation som kombinationen af en række forskellige faktorer, hvor selve ansættelsesformen kun er en af dem.

”Det er ikke nok at se på, hvordan folk er ansat. Frivilligheden er en anden faktor, og hvis det er selvvalgt, at man ikke er fastansat, skal man ikke nødvendigvis regnes for prekær ansat. Det er kombinationen af de forskellige faktorer, der er afgørende,” siger hun.

Hun skelner mellem atypisk ansatte, som er alle, der ikke er ansat på en normal fuldtidskontrakt – deltidsansatte, tidsbegrænset ansatte, flexjobbere og så videre – og prekære ansatte, som er lønmodtagere, som ikke har de samme rettigheder, løn og arbejdsvilkår som andre lønmodtagere, og/eller hvis ansættelsessituation er usikker. En atypisk ansat behøver således ikke være prekær ansat, siger hun og nævner som eksempel en deltidsansat i en 30 timers stilling, der nyder den samme sikkerhed i ansættelsen og muligheder for videreuddannelse osv. som fuldtidsansatte kolleger.