Gå til sidens indhold

Leder

Det fagarkæologiske arbejdsmarked - hvor stor er efterspørgslen?

Erik%20Alstrup

af Erik Alstrup, formand for landsklubben for Forskning & Formidling

I januar og februar ringede telefonen hos godt 70 magistre på de 31 lokalmuseer, der står for det bygherrefinansierede arkæologiske arbejde i Danmark; alle blev de inviteret til at deltage i det seminar, der ville blive afholdt i midten af marts om de temaer, som var blevet behandlet i rapporten om arkæologernes ansættelses- og arbejdsmæssige forhold fra august 2015.

Interessen var imponerende – næsten 60 ville gerne deltage, og på selve dagen mødte lidt over 50 frem, langt størstedelen arkæologer som enten tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter eller som afdelingsledere.

De følgende artikler giver et ganske detaljeret indtryk af, hvad der blev debatteret under seminaret, ordnet i forhold til tre temaer ”Ansættelsesformerne og arbejdsopgaverne”, ”Kompetenceudvikling” og ”Faglige møder, ledelsesinformation og det sociale liv”.

Nogle tal, der sammen med enkelte af hovedresultaterne i rapporten ”Arkæolog på lokalmuseerne i 2013” ved hjælp af plancher blev vist som indledning til debatten, fik ikke den opmærksomhed, de fortjente. Tallene sandsynliggør imidlertid, at der i forhold til efterspørgslen på det fagarkæologiske arbejdsmarked uddannes for mange arkæologer.

Rapporten fra august 2015 forholdt sig ikke til de årsager, der kan bidrage til at forklare det forholdsvis store antal projektansatte arkæologer på lokalmuseerne i 2013 – i henhold til rapporten 43 procent. Blandt de årsager, som kan komme på tale, valgte jeg forud for seminaret at se på nogle tal, jeg havde rekvireret fra Danmarks Statistik, efter at rapporten var blevet offentliggjort. Tallene kan vanskeligt tolkes anderledes, end at det fagarkæologiske arbejdsmarked ikke kan opsuge det antal arkæologer, som universiteterne gennem de senere år har uddannet.

I året 2013 udgjorde det samlede antal arkæologer med en eksamen i forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi og marinarkæologi 1.044 personer. 43 procent var ansat på museerne (herunder også Nationalmuseet, der ikke indgår i undersøgelsen fra august 2015), 10 procent var ansat på de tre universiteter, der udbydes disse fag, og 3 procent var beskæftiget i den offentlige administration. De resterende 45 procent fordelte sig på 175 andre ansættelsessteder, oftest blot repræsenteret med én eller nogle få personer; som eksempler kan jeg nævne realkreditinstitutioner, boligselskaber, fitnesscentre og apoteker – og det er her meget lidt sandsynligt, at det er de fagarkæologiske kvalifikationer, som de 45 procent trækker mest på.

En større eller mindre andel af de 45 procent har tydeligvis efter at have taget en arkæologisk eksamen i et af de tre fag valgt en anden uddannelse, måske efter at have erkendt, at deres fremtid ikke lå på det arbejdsmarked, de var uddannet til. Her er det værd at bemærke, at 30 procent af det samlede antal personer med en arkæologisk eksamen i de tre fag tegnede sig for en bachelorgrad, hvad der muligvis kan tolkes som udtryk for, at erkendelsen er nået på et tidspunkt, inden kandidatgraden var erhvervet.

Dimensionering af universitetsuddannelser er hos mange ikke et populært tema at beskæftige sig med. Lægger man til grund, at der fra enhver uddannelse altid er en større eller mindre fragang, og hefter man sig ved, at de bachelorer og kandidater, der skifter spor, dog finder beskæftigelse, er de tal, jeg har præsenteret ovenfor, ikke nødvendigvis bekymrende. Men ud fra en samfundsøkonomisk og individpsykologisk synsvinkel er de 45 procent immervæk et højt tal, der godt kan begrunde det standpunkt, som jeg her har gjort mig til talsmand for.

Under seminaret var der flere, som gerne så undersøgelsen fra august 2015 gentaget med jævne mellemrum, således at fx ændringer i antallet af projektansatte kan måles. Den opfordring har vi ikke siddet overhøring. I sommerferien lancerer vi en ny undersøgelse, denne gang dog en del mere afgrænset, om end spørgsmålene om ansættelsesformer og arbejdsindhold stadigvæk indgår med samme vægt som i den første undersøgelse. Herudover er det efter- og videreuddannelsesområdet, der søges kortlagt med spørgsmål om, hvilke aktiviteter respondenterne har gennemført i 2015, og hvordan disse aktiviteter vurderes.

Hvis svarprocenten er tilfredsstillende, offentliggør vi resultaterne.