Gå til sidens indhold

Frygt for nye arkæologer uden graveerfaring

Fremdriftsreform og generel stramning af arkæologuddannelsen gør, at nyuddannede arkæologer ikke har de kompetencer, branchen efterspørger, lyder det fra museumsfolk.

Af Lasse Højsgaard

Artikel,%20Frygt%20for%20nye%20arkæologer%20uden%20graveerfaring

Danske museer får udfordringer med nyuddannede arkæologer, der reelt ikke har kvalifikationer til at udføre arkæologisk arbejde.

Det synspunkt kom frem på DM’s arkæologseminar i Odense, og mange kan nikke til bekymringerne både på museernes vegne og ikke mindst på de nyuddannedes vegne.

Jeg oplever, at vi må påtage os en stor uddannelsesmæssig opgave, for mange har næsten ingen praktisk erfaring.

”Jeg kan mærke, at de yngste årgange, der kommer ud fra universitetet, ikke har megen praktisk erfaring i arkæologisk udgravning. Men de konkurrerer med ældre årgange, der har meget mere erfaring, og den kamp taber de”, fortæller Kasper Søsted, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, som bragte temaet op på seminaret.

Han har i disse år brug for mange arkæologiske hænder i forbindelse med udgravning til Femern-forbindelsen. Men da museet ligger i et yderområde, har det ikke første prioritet blandt erfarne arkæologer, så han er tvunget til at ansætte mange mindre erfarne.

”Jeg oplever, at vi må påtage os en stor uddannelsesmæssig opgave, for mange har næsten ingen praktisk erfaring. Mit problem er, at jeg ansætter folk, der skal have akademisk løn, men som ikke kan udføre akademiske arbejdsopgaver. Så det er en dyr fornøjelse”, fortæller han.

Ingen pauser til praktisk erfaring
Problemet skyldes det pres, der i dag er på alle studerende for at færdiggøre sig hurtigst muligt med uddannelsen. Hvor det før var almindeligt at tage længere orlovspauser, som man brugte på udgravninger, hvor man fik praktisk erfaring og tjente til studierne, er dette næsten umuligt i dag. Især fremdriftsreformen fra 2013 har sat skarpe rammer for og omkring studietiden.

”Den måde, man er kommet ind på arbejdsmarkedet har været gennem en vekselvirkning mellem uddannelse og arbejde i perioder. Muligheden for at tage orlov gav samtidig muligheden for at blive dygtigere til det, man skulle lave når man var færdig”, fortæller Ole Kastholm fra ROMU (tidl. Roskilde Museum). Han har som Kasper Søsted en oplevelse af nyuddannede med stadig færre praktiske erfaringer i bagagen. Både fra sit arbejde på museet, men også i sin egenskab af censor på arkæologstudiet.

”Jeg vil sige, det er katastrofalt. Det, der foregår på universitetet, og det, vi laver, er som øst og vest, og det er ærgerligt at uddannelsen ikke passer til det arbejdsmarked, den skal honorere. Jeg tror, mange vil blive skuffede, for de kan meget lidt af det, de skal kunne for at arbejde i museumsverdenen som arkæologer. Og som udgangspunkt ansætter man ikke en person, man først skal til at lære op”, siger Ole Kastholm og nævner også, hvordan studerende, der har holdt pause efter bachelor-delen for at tage på udgravning og få mere praktisk erfaring, kommer bag i køen i forhold til at få plads på kandidat-delen.

Forvænte museer?
Jonas Christensen fra Museum Sydøstdanmark er enig med sine to kolleger i, at både museerne og de nyuddannede selv vil få udfordringer med arbejdskraft, der kommer uden graveerfaring. Men det er museerne bare nødt til at vænne sig til.

”Jeg kan godt se, det kan være svært for nye at få en fod inden for på jobmarkedet nu, fordi de mangler den erfaring, deres ældre kolleger har. Jeg var selv ti år om min uddannelse, fordi jeg gravede en masse ind i mellem. Men det synes jeg ikke nødvendigvis var så smart, og et eller andet sted handler det om, at museerne har været for forvænte. Nu må vi bare vænne os til, at det fungerer på en anden måde og at vi skal være med til at træne dem op”, siger han.

Stor afvandring fra faget
Under seminaret blev en anden problemstilling nævnt. Ud fra data, som ikke indgik i undersøgelsen, men som Danmarks Statistik har leveret senere, kan det nemlig dokumenteres, at næsten halvdelen af de arkæologuddannede ikke arbejder inden for det arkæologiske arbejdsmarked, men helt andre områder som eksempelvis bank- og kreditvæsen. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt der uddannes for mange arkæologer. Det er dog ikke tilfældet, lyder den udbredte opfattelse. Flere peger på, at der er stor afvandring fra faget.

”Det er få arbejdsløse i faget, så det handler ikke om, at der ikke er jobs. Men hvis du ser på alderen hos dem, der hopper fra arkæologien og vælger andre typer beskæftigelse, så er det i en ”fødedygtige” alder, hvor man stifter familie. Det er folk, der har brug for jobsikkerhed, og de orker ikke de korte kontrakter. Og så er man nødt til frivilligt at søge over i andre jobs”, siger Vibeke Knøchel Christensen fra Museum Lolland-Falster.

Kent Laursen arbejder selv på midlertidige kontrakter, og også i hans øjne er det naturligt, at mange falder fra og i dag har andre typer jobs.

”Man kan godt køre træt i aldrig at blive fastansat, eller at blive behandlet som trillebørskører på udgravningen. Dertil kommer også, at det er fysisk hårdt arbejde”.

Nedslidning
Laursen mener, det er svært at forudsige behovet for arkæologisk arbejdskraft.

”Arkæologisk arbejde er konjunkturafhængigt. Jeg husker tilbage fra før finanskrisen – der kunne man ikke få arkæologer nok. Alle der ville det, kunne mere eller mindre få arbejde. Så kan man sige, at det er ærgerligt, at der skal være en stor buffer af arbejdskraft”.

Morten Søvsø, leder af arkæologenheden ved Sydvestjyske Museer, peger ligesom Kent Laursen på arkæologarbejdets fysiske karakter som en grund til, at der er mange, der forlader faget.

”Nedslidningen er et problem, som længe er blevet ignoreret, men som vil vokse. Der har aldrig været så mange arkæologer på museerne. Problemet er, at der ikke er pladser til alle længere oppe i systemet, hvor de senere i deres karriere vil kunne sidde og arbejde med formidling eller mere administrative opgaver. For mange vil der kun være udgravningsarbejdet. Det går også fint for folk i 30’erne, men allerede i 40’erne begynder nedslidningen at være et problem”, siger Søvsø.