Gå til sidens indhold

Arkæologer vil følge op på egne arbejdsforhold

Der er behov for systematisk at følge udviklingen i arkæologers arbejdsforhold og andelen af projektansatte, mener arkæologer.

Af Lasse Højsgaard

Artikel,%20Arkæologer%20vil%20følge%20op

Undersøgelsen af arkæologers ansættelses- og arbejdsforhold er kun begyndelsen. Området kræver opfølgning med nye undersøgelser og løbende fagpolitisk fokus.

Sådan lyder det fra flere deltagere ved seminaret om arkæologers ansættelses- og arbejdsforhold, som Landsklubben for Forskning & Formidling i DM afholdt i marts i Odense.

”Seminaret i sig selv er en rigtig godt ting, men jeg ser det som en indledning til en dialog, og til at man følger op med nye undersøgelser. Det er vigtigt at have nogle tal at tale ud fra, hvilket man ikke har haft før. Det gør det ikke alene. Men det er et godt udgangspunkt”, siger Kent Laursen, der som projektansat arkæolog på Moesgaard Museum tilhører den gruppe, som både rapport og seminar havde særlig fokus på.

Signe Lützau Pedersen, museumsinspektør og tillidsrepræsentant ved Museum Sønderjylland mener, der er brug for tal, man kan sammenligne og vurdere udviklingen ud fra.

”Nu er der lavet denne ene undersøgelse, men det er svært at forholde sig til tallene, når man ikke ved, hvad man skal holde dem op imod. Så det man har brug for fremadrettet er, at der kommer opfølgende undersøgelser. Så vil man kunne bruge den til noget”, siger hun.

Vil have politisk fokus
Men nye spørgeundersøgelser og flere seminarer er ikke nok. Kent Laursen efterlyser, at de fælles erkendelser af omfanget og ulemperne ved projektansættelser i arkæologfaget følges op af en styrket fagpolitisk indsats.

”På det politiske niveau er Organisationen Danske Museer gode til at kommentere på udspil og har et fint virke. Men man kunne godt ønske sig mere fokus på problemet med projektansatte på museerne, det synes jeg, de overser. Jeg mener, man skal helt op på ministerielt plan og forsøge at få Slots- og Kulturstyrelsen til at interesserer sig mere for problemstillingen. Det kunne være ønskværdigt med bedre rammer, selv om det er svært at tro på flere penge i disse nedskæringstider”, siger Kent Laursen, der også peger på TR-dækningen af de danske museer som et vigtigt skridt.

Vi skal bevare fokus på problemet og få det gjort tydeligt i debatten, at det kan have sociale omkostninger og gøre det svært at stifte bo og familie, når man løbende er projektansat.

Vibeke Knøchel Christensen, museumsinspektør og TR ved Museum Lolland-Falster, mener det er vigtigt, fortløbende at se på de tidsbegrænsede ansættelser.

”Vi skal bevare fokus på problemet og få det gjort tydeligt i debatten, at det kan have sociale omkostninger og gøre det svært at stifte bo og familie, når man løbende er projektansat. Og så synes jeg måske, man bør arbejde på at sammenligne arkæologfaget med tilsvarende områder – for eksempel byggebranchen – og se på, hvordan de løser problemerne her”, siger hun.

Skepsis blev vendt
Seminaret i Odense havde til formål at diskutere undersøgelsen om arkæologers ansættelses- og arbejdsforhold og herunder rapportens anbefalinger, der især rettede sig mod de konsekvenser, der følger af tidsbegrænsede ansættelser.

Selv om undersøgelsen var den første af sin art, er det en gammel, næsten traditionsbåren problemstilling, den tager fat i. Mia Toftdal, tillidsrepræsentant ved Københavns Museum, var derfor en smule skeptisk inden seminaret med hensyn til, om seminaret ville bringe diskussionerne videre.

”Alt det med ansættelsesvilkår er en jungle at navigere rundt i, på grund af forholdene med mange korte og bygherrebetale projekter. På Københavns Museum har vi talt meget om at løse udfordringerne ved korttidsansættelser, så jeg var måske lidt skeptisk over for, om vi kunne rykke noget på seminaret”, fortæller hun.

Efter seminaret var hun dog mere positiv.

”Jeg synes faktisk, der var en fin tone og en god dialog på mødet. Der kom erfaringer, man kunne tage med sig, og jeg gik derfra og tænkte: det her skal vi hjem og arbejde videre på”, fortæller Mia Toftdal.

Savnede nye ideer
Meningerne om udbyttet af seminaret er dog delte. Louise Kæmpe Henriksen, der er tillidsrepræsentant ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, havde glædet sig til at erfaringsudveksle og få ny inspiration til at arbejde med problemstillingerne i rapporten. Men ideudviklingen fik ikke rigtig luft under vingerne, synes hun.

”Jeg tror, jeg havde forventet, at der var mere nyt under solen. Men det blev hurtigt mere en snak om budgetter og regler, end det blev om nye, kreative ideer. Jeg synes også, mange oplæg mere var en præsentation af museernes arkæologiske arbejde end en præsentation af deres måde at gribe tingene anderledes an. Der kunne arrangørerne måske godt i højere grad have lagt følere ud og udvalgt nogle museer, der havde kreative løsninger til problemstillingerne, og ladet dem få taletid”.

Ikke mange projektansatte
Kasper Søsted, afdelingsleder på Museum Lolland-Falster, noterede også den gode tone, der i hans øjne var måske lidt for god.

”Der var mange positive indlæg og mange mellemledere, der slog fast, at man gerne vil behandle folk ordentligt. Der savnede jeg måske en, der rejste sig og sagde: javel, men undersøgelsen siger altså noget andet”, siger han.

Deltagerne ved seminaret var primært tillidsrepræsentanter fra museerne samt et antal ledere og mellemledere. Og Kasper Søsted noterede sig da også, at der ikke var mange af de arkæologer i tidsbegrænsede stillinger, som undersøgelsen og diskussionerne i høj grad handlede om.

”Alle gav udtryk for, at de forsøger at gøre det så godt, de kan. Men der skulle man måske have inviteret en, der kunne have givet den diskussion lidt kant og påpeget, at der jo er et problem”, siger Kasper Søsted.

Mia Toftdal så dog ikke antallet af tidsbegrænsede ansatte ved seminaret som et problem.

”Jeg synes, deltagersammensætningen var rigtig fin. Der var synspunkter både fra ledere og medarbejdere, og jeg synes, det var ret væsentligt at de arkæologiske ledere var til stede. Som medarbejderrepræsentant repræsenterer man alle på museet og videreformidler diskussionerne, når man kommer hjem. Så det så jeg ikke som en mangel”.