Gå til sidens indhold

Arkæologerne – et seminar om ansættelses- og arbejdsforhold på lokalmuseerne

Både løsninger og nu- og fremtidige udfordringer var i fokus, da ledere og tillidsrepræsentanter var samlet til debat og erfaringsudveksling om ansættelses- og arbejdsforhold på lokalmuseerne.

Af Benedikte Ballund

Reelt er der faktisk overensstemmelse mellem arbejdsgivernes og de ansattes interesser. Det bliver slået fast flere gange, da en række museumsledere og tillidsrepræsentanter mødtes til seminar i marts måned. Udgangspunktet er DM’s undersøgelse af arkæologernes ansættelses- og arbejdsmæssige forhold i 2013 og de problemer, som den har dokumenteret.

”Ansættelsesformerne og arbejdsopgaverne” er første tema på programmet. Morten Søvsø fra Sydvestjyske Museer og Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, står for oplæg, og de bidrager begge med personaletal, som viser, at de fastansatte udgør langt den største del af de ansatte. På Museum Sønderjylland er det tilmed en fast regel, at man efter to tidsbegrænsede ansættelser bliver tilbudt en fastansættelse.

Morten Søvsø kan i sit oplæg desuden fortælle om, hvordan museet har prioriteret et forskningsbudget på 125.000 kroner årligt.

De mange fastansættelser og forskningsmulighederne høster anerkendende ord fra det panel, som står for indledende spørgsmål og kommentarer, selvom der også bliver sat spørgsmålstegn ved i hvor høj grad Museum Sønderjylland afspejler den generelle tilstand på landets øvrige museer, når det drejer sig om ansættelsespolitikken.

Forskning og fritid
Muligheden for at afsætte tid til forskning optager tydeligvis mange i salen. Morten Søvsø peger dog også på, at der har været ulemper ved den satsning.

”Det førte til en konkurrencestemning mellem vores arkæologer, som har påvirket arbejdsmiljøet i en retning, som ikke var supergod”, fortæller han. Derfor har man nu vendt fokus fra kvantitet og målbarhed til kvalitet. Samtidig peger Morten Søvsø også på, at man som arbejdsgiver befinder sig en gråzone.

Hvis man forventer frivilligt arbejde i større omfang, skaber vi et arkæologarbejdsmarked, som bliver familiefjendsk og svært at blive på for nogle

”Det er vi meget klare om i vores kommunikation til medarbejderne. Hvis vi sammenligner med de universitetsansatte, kan vi se, at de arbejder meget mere end de 37 timer, de får løn for. De krav kan vi ikke stille til vores medarbejdere, men vi kan også sige, at vi kender mange, os selv inklusive, som også laver meget i weekenden. Vi kan se, også historisk, i museumsverdenen, at de folk, som giver noget af sig selv, har mere held med at få ting gjort færdige. Det er nok ikke det rette forum at sige den slags i, men nu siger jeg det ærligt, og så kan I gå amok over det”.

Amok er der ingen, der går, men fra salen kommer alligevel en kommentar:

”At forske i fritiden er måske et vilkår et stykke hen ad vejen, hvilket vi også selv har en interesse i, men spørgsmålet er, hvordan man håndterer det. Jeg tror, det er vigtigt, at man taler om, hvad forventningerne er og måske får sat en form for formelle rammer om det, så der ikke ligger et uudtalt pres”, siger Lars Pagh, Horsens Museum. Han suppleres af konsulent Øjvind Vilsholm fra DM:

”Hvis man forventer frivilligt arbejde i større omfang, skaber vi et arkæologarbejdsmarked, som bliver familiefjendsk og svært at blive på for nogle”, minder han om.

Væk fra rangdelingen
Fra salen er der spørgsmål om, hvordan man fordeler arbejdsopgaverne på Museum Sønderjylland. Skiftes man til at lede udgravninger?

Svaret er, at man forsøger at tilrettelægge udgravningerne, så det fortrinsvis er dem, der er eksperter inden for en eksempelvis yngre stenalder, der leder udgravninger fra den periode. Samtidig er det overordnede princip dog, at folk skal have en vis sikkerhed i ansættelsen, og derfor kan man også komme til at stå for andre udgravninger, hvor kollegerne så fungerer som sparringspartnere.

”Men de løstansatte vil også kunne skrive under på, at det er lidt af et puslespil at få det til at gå op i en højere enhed”, konstaterer Per Ethelberg.

Michael Vinter Jensen fra Moesgaard Museum får den afsluttende bemærkning om dagens første tema.

”Det har drejet sig meget om forskningsmidler og ikke så meget om de ansættelsesformer, der er på museerne”, siger han.

”Når man har mange projektansatte, er det vigtigt, at der ikke bliver skelnet mellem dem og de fastansatte. Jeg kan udmærket huske, da jeg startede i museumsverdenen. Der var nogle driftsmidler, nogle enkelte fastansatte, nogle løstansatte, nogle faste løse og nogle helt løse. Det er den rangdeling, vi gerne vil ud af ved at få fastansat folk”.

Udfordringer i fremtiden
Næste tema på programmet er kompetenceudvikling. Signe Lützau Pedersen fra Museum Sønderjylland betoner i sit oplæg behovet for, at museerne laver strategier for kompetenceudvikling, mens Mia Toftdal blandt andet fortæller om intern kompetenceudvikling på Københavns Museum. Her har en forestående flytning og afslutning af metro-udgravningerne betydet, at arkæologerne har haft mulighed for at indgå i nye teams og arbejde med alle de fem hovedopgaver, som Museumsloven fastlægger – indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling.

”Det handler også om at sprede kompetencerne ud, så organisationen bliver mindre sårbar”, pointerer hun.

I panelet gør Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster, opmærksom på, at universiteterne i kraft af fremdriftsreformen skal have de studerende igennem på kortere tid – og det levner ikke plads til praktisk udgravningserfaring under studierne.

”Det betyder, så vidt jeg kan se, at vi om 10-15 år vil stå med nye medarbejdere, som ikke har ret mange kompetencer inden for det arkæologiske område i forhold til det, vi ser i dag, når det gælder den mere praktiske del af faget: feltundersøgelser og de dertil relaterede opgaver. Det vil vi komme til at bruge rigtig mange ressourcer på”, forudser han.

Fra salen bliver der gjort opmærksom på, at ikke alle museer tilbyder MUS-samtaler til de projektansatte.

Også Organisationen Danske Museers (ODM) årsmøder optager flere deltagere, fordi det er blevet dyrt at deltage. Mange projektansatte føler, at det er blevet for elitært, lyder kritikken, og de har endnu mere brug for at kunne netværke, end de fastansatte. Et forslag lyder, at man opretter fripladser. At projektansatte ikke længere får et ODM-kort, som giver gratis adgang til andre museer, bliver også påpeget som et problem.

Jakob Buhl fra ODM, som sidder i panelet, lover at tage meldingerne om både møde og kort med tilbage til organisationen, men understreger samtidig, at det er museerne selv, der har lavet aftalen om kortet.

Julefrokosten er det nemme
Dagens sidste tema er ”faglig information, ledelsesinformation og det sociale liv”. Oplæggene er i hænderne på Niels Terkildsen, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, og Ejvind Hertz, Skanderborg Museum. I Skanderborg er der månedlige arkæologmøder, og siden 2013 har projektansatte også kunnet deltage i de personalemøder, hvor man får information fra ledelsen. I Holstebro Kommune er der også regelmæssige arkæologmøder, og alle ansatte har mulighed for at deltage i personalemøder samt ved valg af TR og medarbejderrepræsentanter. Det er ikke kun en fordel for de ansatte, fortæller Niels Therkildsen.

”Vi har tidligere oplevet, at vi har svært ved at holde på vores medarbejdere, hvis der kommer et tilbud fra et museum, der ligger tættere på Århus eller København. Derfor har vi haft en stor interesse i, at vores medarbejdere identificerer sig med museet og ser sig selv som en del af det”.

I løbet af dagen har mange pointeret, hvor interessant det har været at høre om andres erfaringer. En enkelt deltager mener dog, at der har været for meget fokus på det, der er nemt at gøre noget ved: At invitere de projektansatte med til julefrokosten eller vise dem rundt på arbejdspladsen. Selve det, at de er projektansatte, kunne have fået mere fokus, mente han. Og bredt rundt i salen er der også enighed om, at én undersøgelse ikke er nok. Der er behov for at følge op og finde ud af, hvordan det går med de problemer, som DM’s rapport har sat fingeren på.

  • Fakta: Seminaret kort

    Hvem: 12 oplægsholdere og paneldeltagere, sammensat med et antal tillidsrepræsentanter og et antal ledere ved de arkæologiske afdelinger. Herudover omkring 40 andre tillidsrepræsentanter, suppleanter, arbejdsmiljørepræsenter og mellemledere.

    Hvad: Erfaringsudveksling og dialog med udgangspunkt i oplæg og efterfølgende spørgsmål og kommentarer fra først et panel og derefter fra de øvrige deltagere. Seminaret var bygget op om tre temaer: ”Ansættelsesformerne og arbejdsopgaverne”, ”Kompetenceudvikling” og ”Faglige møder, ledelsesinformation og det sociale liv”

    Hvornår: 16. marts

    Hvor: Odense

    Hvorfor: DM’s undersøgelse ”Arkæolog på lokalmuseerne 2013” har vist, at der stadig er et betragteligt antal arkæologer med tidsbegrænsede ansættelser, og at de ikke har samme muligheder for efter- og videreuddannelse, bredde i arbejdsopgaverne og heller ikke inddrages i faglige møder, information og det sociale liv i samme grad som de fastansatte.

  • Fakta: ODM

    Organisationen Danske Museer (ODM) er interesseorganisation for 170 af landets museer og konserveringscentre. Ud af Danmarks i alt 98 statsanerkendte museer er 97 medlem.

    ODM's medlemmer dækker de tre sektioner: kunstmuseer, kulturhistoriske museer og naturhistoriske museer. Udover fælles faglige aktiviteter holder hver sektion et årligt møde for sektionen, for de kulturhistoriske museers vedkommende ”Det kulturhistoriske orienteringsmøde”.