Gå til sidens indhold

Det bedste er, når kollegerne bliver glade for mit arbejde

Han er uddannet pædagog med en kandidatoverbygning i antropologi og insisterer på, at den ”lille mands” perspektiv ikke må glemmes. Vi har talt med Rene Juhl, medlem af DM Offentlig og projektleder i Kalundborg Kommune.

Rene Juhl, medlem af DM Offentlig og projektleder i Københavns Kommune.

Af Thomas Bøttcher

Hvad går dit job ud på?
Jeg er projektleder i Kalundborg Kommune, hvor jeg arbejder med metoder i tilgangen til udsatte børn og unge. Jeg er involveret i lidt af det hele og skriver på de politiske udvalgsager, søger statspuljemidler i Socialstyrelsen, jeg indgår i projekter af forskellig art, som fx aktuelt hvor vi er med i et projekt fra Sundhedsstyrelsen i samarbejde med psykiatrien i Region Sjælland. Der har været en fremgang i antallet af unge, der møder op i psykiatriens akutmodtagelse, og mange sendes hjem uden at blive indlagt. Så har man lavet en fremskudt funktion, hvor man forsøger at hjælpe dem med kontakt til kommunen, egen læge eller lignende. Jeg står for den kommunale del i samarbejd med vores psykologer.  

Hvad er den bedste beslutning, du har taget i dit arbejdsliv?
”Det er nok, at jeg takkede nej til en stilling, jeg fik tilbudt her i kommunen. Jeg var familieplejekonsulent og fik tilbudt en fastansættelse. Men en sådan stilling kunne jeg få tættere på mit hjem i København. Efter at have snakket med direktionen tilbød de mig så at oprette den stilling, jeg har nu, og som ikke fandtes, for at beholde mig. Det jeg tog med er, at jeg ikke altid bare skal sige ja, fordi der er brug for mig.    

Hvad er din største styrke?
At jeg er sindssygt hurtig til at producere. Når det brænder på for at få skrevet noget ned til politikerne eller få søgt en pulje, så arbejder jeg hurtigt, godt og struktureret.

Hvad er din største svaghed?
Nok at når platformen ikke brænder, så har jeg ikke det samme engagement. Jeg laver mit arbejde, men kan godt mærke, at når noget går over til at blive drift, så tænder det mig ikke på samme måde. Mit output er nok det samme, men jeg brænder efter at få noget nyt på bordet. Og hvis det ikke sker, kan jeg godt lidt føle at jeg står i stampe.

Fortæl en fordom om dig
Når jeg møder andre kandidatuddannede, så har de svært ved at forstå, hvordan man som antropolog kan være uddannet pædagog. Hvorimod når jeg møder frontpersonalet, som kan være socialrådgivere eller pædagoger, så er jeg måske lidt fin i kanten. Så jeg kan godt nogle gange være en lus mellem to negle. Men for mig er det ikke så svært. Jeg undersøger pædagogiske problemstillinger med antropologiske metoder.     

Hvilken værdi tilfører du din arbejdsplads?
En klart anderledes faglighed sammenlignet med fx andre magistre, der arbejder med udvikling og projekter. Du kan sige, at jeg som antropolog insisterer på at kigge på mikroaspekter, hvor andre projektledere meget hurtigt bevæger sig op på det overordnede strategiske plan. Faren ved det er, at den lille mand hurtigt bliver glemt.  Det kommer hurtigt til at handle om økonomi, eller om hvordan tingene kan komme til at glide. Min tilgang er, at jeg arbejder meget for ikke at kompromittere de ting, der foregår på mikroaspektet 

Hvilken værdi tilfører du samfundet?
Jeg er med til at udvikle nye metoder til at arbejde med udsatte børn og unge. Blandt andet arbejder jeg med tidlige indsatser. Hvis vi kan hjælpe en ung person med at få det bedre her og nu, så begynder han eller hun måske ikke at tage stoffer om tre år, droppe ud af skolen eller hvad ved jeg. Jeg er ikke direkte involveret i arbejdet, men jeg arbejder med de procedurer som frontpersonaet arbejder med.  

Hvilke opgaver i dit arbejde kan du bedst lide?
Dem, som kollegerne anerkender. Det er sådan, at jeg ofte står for at implementere politiske beslutninger. Og vi presser virkelig meget ned over hovedet på de kommunale ansatte. Så hvis jeg kan gøre det på en måde, hvor frontpersonalet, altså dem der har kontakten til borgerne, oplever at have en indflydelse på processen eller måske oven i købet bliver glade for resultatet, ja så bliver jeg virkelig glad.

Hvilken slags opgaver trives du mindst med?
Når ledelsen ikke er tæt nok på processen, men bare giver beslutningerne fra sig uden at være engageret i implementeringen. For så bliver det rigtig svært at skabe forandringer. Hvis noget skal lykkes, skal der være opbakning hele vejen op og ned i systemet. I modsat fald gør vi tingene bare for at gøre og så sætter man et flueben på et stykke papir. Hvis en forandring skal være reel, så skal den helt ind i det kulturelt værdiskabende i en organisation.

Hvordan bruger du Dansk Magisterforening?
Jeg er arbejdsmiljørepræsentant, men ellers er det primært ved at jeg er medlem af AC-klubben på arbejdspladsen. Her har vi fx for nylige vedtaget, at vi skal have fuld lønåbenhed, dvs. at vi alle kan se hinandens lønfremgang og de trin, vi er placeret på. Dermed er det også gennemsigtighed i forhold til kompetencer og belønning.

Hvordan balancerer du arbejde og privatliv?
Jeg har en arbejdsplads, der forstår mine kompetencer, og ved at jeg bor lagt væk. Så hvis jeg ikke har noget presserende, kan jeg godt flekse ud for at køre hjem og hente et barn. Jeg har en arbejdsplads, der er god til at acceptere, at jeg kan tilrettelægge min egen arbejdstid.