Gå til sidens indhold

Overraskende undersøgelse: Offentligt ansatte har god ledelse

Ledelseskommissionen efterlyste bedre ledelse i den offentlige sektor, men nu viser en undersøgelse, at Dansk Magisterforenings medlemmer inden for offentlig administration faktisk har god ledelse. Og et bedre psykisk arbejdsmiljø end andre akademikere.

DMO 12-2019, Offentligt ansatte har god ledelse
© Unsplash

Af Thomas Bøttcher

Der er tale om en uventet god nyhed:

De offentligt ansatte medlemmer af Dansk Magisterforening (DM) har et bedre arbejdsmiljø end andre grupper af magistre. Det viser en undersøgelse som 4.870 medlemmer af DM har deltaget i, herunder 1.477 privatansatte.

Det skal præciseres, at det er de offentligt administrativt ansatte, vi taler om, ikke forskere eller undervisere, for deres arbejdsmiljø er dårligt.     

For helt overordnet mener 60 procent af de offentligt ansatte, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads, og selvom 20 procent siger det modsatte, er det faktisk den laveste andel blandt alle magistre. Fx peger 24 procent af de ansatte i den private sektor og hele 29 procent af alle forskere og undervisere på, at de har et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Når 20 procent har et dårligt arbejdsmiljø, er det selvsagt en stor andel, men det hører med, at størstedelen af disse, 14 procent helt nøjagtigt, siger, at de er ’overvejende uenige i’, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Og det er væsentligt, mener arbejdsmiljøforsker og psykolog Karen Albertsen.

”Jeg vil betegne det som et fint resultat, når 60 procent siger, at arbejdsmiljøet er godt. Selvfølgelig kan der sagtens gemme sig nogle massive arbejdsmiljøproblemer blandt de andre 20 procent, men man skal tænke på, at der også er en stor spredning på tværs af arbejdspladser”, siger hun.

Helge Hvid, arbejdslivsforsker og professor emeritus ved Roskilde Universitet er enig. Når det psykiske arbejdsmiljø er bedre blandt ansatte i den offentlige forvaltning end højtuddannede i andre brancher hænger det ifølge professoren sammen med den tætte regulering, der har præget en offentlige sektor i årtier.

”Resultaterne viser vel, at offentligt administrativt ansatte arbejder under relativt ordnede forhold”.

Det viser sig fx ved, at de administrativt ansatte på flere punkter har end bedre work-life-balance og er mindre bekymrede for at miste jobbet end privatansatte, ligesom de også – måske overraskende – når det gælder ledelseskvalitet, kan matche den private sektor:

Ledelseskvalitet Offentlig Privat
Det er ikke klart, hvordan jeg skal prioritere i mine opgaver 25 % 25 %
Min chef giver mig ikke konstruktiv feedback 23 % 25 %
Man kan ikke stole på udmeldinger fra ledelsen 16 % 20 %

At den offentlige forvaltning lige netop på ledelseskvalitet ikke skiller sig negativt ud i undersøgelsen, er interessant, mener Helge Hvid. For i diskussionen om den offentlige sektor har man i årevis peget på behovet for bedre ledelse, senest i forbindelse med ledelseskommissionens arbejde.

”Jeg vil ikke sige, at det kommer direkte bag på mig, at ledelse for de administrative medarbejdere ikke skiller sig negativt ud, for der har længe været fokus på ledelse. Men man rammer måske lidt ved siden af, når man siger, at ledelseskvaliteten skal forbedres. For det er tilsyneladende ikke der, skoen trykker”, siger Helge Hvid.

Lene Holm Pedersen, professor i offentlig ledelse ved Københavns Universitet og forskningsleder ved VIVE, peger på en tendens til at ’romantisere’ offentlig ledelse.

”Spørgsmålet om, hvordan man skaber en velfungerende offentlig sektor er komplekst, og en måde at reducere kompleksiteten på er ved at tilskrive ledere stor individuel betydning. Det gør man fx, når man skal lede efter en forklaring på, hvorfor organisationer performer godt eller skidt. Men der findes jo faktorer som besparelser, øgede præstationskrav og lovgivning, som ledere ikke har nogen indflydelse på”, siger hun.

Mens altså de administrativt ansatte har ligeså god ledelseskvalitet som privatansatte, ligger de endog væsentligt bedre end offentligt ansatte, der forsker eller underviser:

Ledelseskvalitet  Administration Forskning
Det er ikke klart, hvordan jeg skal prioritere i mine opgaver 25 % 32 %
Min chef giver mig ikke konstruktiv feedback 23 % 35 %
Man kan ikke stole på udmeldinger fra ledelsen 16 % 25 %

Og det er der en oplagt forklaring på, mener Karen Albertsen.

”Det er ikke dybt overraskende, for de videregående uddannelser har været under massivt pres de sidste 5-10 år, samtidig med at produktionskravene er vokset. Samtidig er det sandsynligt, at ledelse ikke opleves som ligeså attraktivt blandt forskere og undervisere som inden for administration, hvor der i længere tid er arbejdet med professionalisering af ledelse”, siger hun.

Helge Hvid peger desuden på, at den mere negative vurdering af ledelse blandt forskere og undervisere kan hænge sammen med, at ledelsen opleves som mere fjern.

”Jeg tror administration adskiller sig fra forskning og undervisning ved, at den daglige styring af arbejdet ikke er så individualiseret. Det er den i høj grad for forskere og undervisere, som også vil opleve det som mere belastende, når de ikke kan leve op til forventningerne. Hvorimod de administrative arbejder efter prioriteringer, der er lagt af ledelsen”, siger han. 

Og hvad så med stress? Her viser undersøgelsen, at de offentligt administrativt ansatte hverken er mere eller mindre stressede end deres privatansatte kolleger:

  Offentlig Privat
Jeg har inden for det seneste år arbejdet, selvom jeg har følt mig syg 42 % 41 %
Jeg vil beskrive min arbejdsplads som værende præget af stress 32 % 33 %
Der gøres ikke tilstrækkeligt for at forebygge stress på mit arbejde 42 % 42 %
Jeg har inden for den seneste måned oplevet stresssymptomer 38 % 39 %

Er det så ikke stærkt bekymrende, at mere end fire ud af ti er gået syge på arbejdet, eller at næsten fire ud af ti har oplevet stresssymptomer inden for den seneste måned? Ikke nødvendigvis, mener Karen Albertsen.

”Det er høje tal, og jeg vil regne med, at 15 procent normalt vil ligge i det røde felt, når det gælder stresssymptomer. Men spørgsmålene er for vagt stillede. Har man oplevet at have hovedpine på arbejdet én gang, behøver det jo ikke være et problem. Tilsvarende er det heller ikke nødvendigvis et problem, at have haft en enkelt oplevelse med travlhed og medfølgende stress”, siger hun. 

Dykker man ned i besvarelserne, er det da også ”kun” 15 procent, der tilkendegiver, at de ofte har stress, hvilket måske altså svarer til normalen.

Et sidste spørgsmål om stress lyder: Har du været sygemeldt med stress, hvilket 23 procent svarer ja til. Er det ikke spurgt inden for et bestemt tidsrum eller for den sags skyld i det nuværende job, så kan besvarelsen i princippet dække en hel karriere. At næsten hver fjerde har været decideret sygemeldt med stress, har Helge Hvid en mulig forklaring på.

”Det er temmelig mange, men stress er også blevet en udvej. Hvis der er forhold, der virker uoverkommelige, og man ikke kan komme igennem eller forandre noget, så er den eneste mulighed at trække stresskortet. Så har man i det mindste vist, at noget er i vejen og på den måde udtrykt, at vilkårene er uacceptable. Selvfølgelig er det en kropslig reaktion, men dette er også en legitim handling. Det er en slags protest”, siger han. 

Faktaboks

71 procent er alt i alt tilfredse med deres job - 13 procent er ikke

87 procent har et godt samarbejde med kollegerne – 5 procent har ikke

18 procent mener ikke, man kan tale åbent om problemer med det psykiske arbejdsmiljø

Kilde: Arbejdsmiljø i den offentlige administration, Dansk Magisterforening, 2019.