Gå til sidens indhold

Boom for magistre i yderkommuner

30 yderkommuner har de to seneste år ansat 18 procent flere magistre. Det er langt flere end i landets største kommuner.

Artikel om yderkommuner, DMO online magasin
© Colourbox, C. TORP;

Af Thomas Bøttcher

Antallet af DM-medlemmer, der er ansat i en yderkommune, er de seneste to år vokset kraftigt.

I 30 kommuner, som Social- og Indenrigsministeriet betegner som ’yderkommuner’, er antallet af fuldtidsansatte magistre vokset fra 648 til 764, svarende til 17,9 procent.

Væksten i ansættelser af magistre i kommuner som Hjørring, Kalundborg og Langeland overgår med flere længder udviklingen i landets fire største byer, der fra 2017 til 2019 i alt har fået 65 flere fuldtidsansatte magistre, svarende til en vækst på 4 procent.

Også sammenlignet med andre akademikergrupper er udviklingen pæn. Kun antallet af psykologer er vokset ligeså markant i de 30 yderkommuner, fra 319 til 367 medarbejdere, svarende til en vækst på 15 procent, mens de resterende grupper af akademikere er vokset med 5,5 procent. Herunder er antallet af jurister og økonomer vokset med 3,3 procent fra 507 til 524 stykker.

Ledigheden – og dermed efterspørgslen efter job – er højere blandt magistre end blandt DJØF’ere, men ifølge Jesper Hosbond Jensen, kommunaldirektør i Syddjurs Kommune, der er gået fra 30 til 38 fuldtidsansatte magistre det seneste år, skyldes væksten ikke, at det er nemt at ansætte magistre og svært at finde ledige DJØF’ere.

De nye magistre i Syddjurs Kommune tæller blandt andet en læringsguide i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, en specialkonsulent, en udviklingskonsulent og en socialfaglig medarbejder.

”Vi har et godt rekrutteringsgrundlag og er en rigtig attraktiv arbejdsplads. Det afspejler sig også i en meget kompetent ansøgerbunke, når vi har ledige stillinger. Så når vi ansætter nogen, er det fordi de er knivskarpe”, siger han.

Magistre indtager yderkommuner

Udvikling i de enkelte akademikergrupper i 20 yderkommuner 2017-2019

  2017 2019
Agronomer/hortonomer 33 23
Arkitekter 71 86
Bibliotekarer 242 251
Chefkonsulenter 92 112
Civilingeniører 97 103
Jurister og økonomer 508 525
Landinspektører 16 13
Magistre 648 764
Psykologer 319 367
Specialkonsulenter 87 125
Teknikumingeniører 27 26

Kilde: https://www.krl.dk/sirka/ De 20 kommuner er Bornholm, Faxe, Frederikshavn, Guldborgsund, Halsnæs, Hjørring, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Nyborg, Odsherred, Ringkøbing, Skjern, Samsø, Skive, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Syddjurs, Thisted, Vesthimmerland og Vordingborg

I Skive Kommune var der i 2017 38 magistre, et tal der i 2019 var vokset til 48. Ifølge HR-chef Ricki Laursen er det øgede antal magistre ikke udtryk for en bevidst kommunal strategi, men snarere et resultat af at magistrene ofte har de rigtige personlige kompetencer. 

”Det er folk, der typisk har generalistkompetencer. De er fagligt dygtige samtidig med, at de har en god forståelse for, hvad det er for en organisation, de er en del af, og kan arbejde med et bredt perspektiv på at udvikle kommunen som egn og organisation”.

Magistrenes kompetencer handler også om evnen til at kommunikere og sætte gang i processer.

Når jeg kigge på vores magistre, så er kommunikation en vigtig del af deres opgavevaretagelse, selvom de ikke nødvendigvis er kommunikationsuddannede. Og så er de i stand til at drive ting, sætte gang i inddragelse, bringe folk sammen, udvikle og inspirere. Det er et relationsarbejde, som vi bliver mere og mere opmærksom på, at vi har brug for, og det er vi fundet ud af, at magistrene har anlæg for”.

I Kalundborg Kommune er antallet af magistre vokset fra 22 til 32 de sidste to år. Søren Fussing er netop blevet ansat som personalechef i kommunen og har derfor ikke en konkret forklaring på udviklingen. Men han peger på en generel tendens.

”Man kan se, at mange HK-stillinger i kommunerne bliver genbesat af akademikere. Det kan skyldes en ændring i de krav, der bliver stillet til administrative medarbejdere, fordi opgaverne skifter karakter. Samtidigt stilles der nye krav fra et mere omskifteligt samfund. Det kan være, at akademikerne bedre matcher den større bredde i opgaverne frem for den klassiske kontorassistent”, siger han.