Gå til sidens indhold

Mette F. saver Moderniseringsstyrelsen midt over – minister vil ”genskabe tilliden”

S-regeringen fjerner løn- og overenskomstforhandlinger fra Moderniseringsstyrelsen og sender dem over i Skatteministeriet. Vigtigt signal til fagforeningerne, mener eksperter.

Artikel i DMO online-magasin

Af Thomas Bøttcher

Den udskældte Moderniseringsstyrelse skal ikke længere stå for løn- og overenskomstforhandlinger med de 180.000 statsansatte lønmodtagere.

Foruden løn og overenskomster mister Moderniseringsstyrelsen også ressortansvaret for pension, ledelse og personale, fremgår det af en resolution på Statsministeriets hjemmeside. 
Dermed har Mette Frederiksen frataget Moderniseringsstyrelsen sin absolut vigtigste opgave, der i stedet for placeres i Skatteministeriet.

At det nu skal være Morten Bødskovs skatteministerium, der skal stå med ansvaret, er et klart signal til fagbevægelsen, mener arbejdsmarkedsekspert og professor emeritus Flemming Ibsen.

”Det er jo klart, at der ikke har været en positiv holdning til den måde Moderniseringsstyrelsen har ageret på op til OK18 og før det i 2015 og 2013. Så det her er jo noget med at ændre signaler, og vise, at man nu har lagt perioden bag sig. I det hele taget kan du sige, at Mette Frederiksens regeringsprojekt er en afstandtagen til, hvordan tingene foregik under Thorning og Corydon”.

Også Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) ved Københavns Universitet, ser flytningen af overenskomstområdet som et signal fra Mette Frederiksen om, at hun tager afstand fra perioden under Corydon og Thorning.

Overenskomstområdet har hørt under Finansministeriet siden 1973

”Det er ikke så mærkeligt, at det har været placeret under Finansministeriet, for løn og arbejdstid, der reguleres via overenskomsten er jo en stor udgift for velfærdsstaten. Og det, at det lå under Finansministeriet, var ikke ensbetydende med, at man tænkte overenskomster og udgiftspolitik så tæt sammen, som man gjorde fra 2011 og en periode frem”, siger Nana Wesley Hansen.

Det var daværende finansminister Bjarne Corydon (S), der med oprettelsen af Moderniseringsstyrelsen i 2011, satte kursen for en periode, der gjorde ”løn og arbejdstid i den offentlige sektor til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken”. Et pejlemærke, som blev hevet ud af styrelsens resultatkonkrakt i 2018.

Poul Taankvist, Moderniseringsstyrelsens direktør, udtalte i april til Information, at styrelsen havde erkendt, ”at der er en opfattelse af, at vi i Moderniseringsstyrelsen kun har haft et snævert syn på den offentlige sektor med meget fokus på effektiviseringer”.

Nanna Wesley Hansen peger også på, at Moderniseringsstyrelsen allerede før regeringsskiftet var i gang med et kursskifte.

”Efter overenskomstforhandlingerne i 2018 gik styrelsen i gang med at omlægge sin strategi. Fx blev det med, at løn- og arbejdsvilkår skulle være en del af udgiftspolitikken taget ud af resultatkontrakten styrelsens mål- og resultatplan for 2018. Det tog så lidt længere tid at få en dialog i gang med de offentlige fagforeninger, men nu drøfter man blandt andet forhandlingspraksis og herunder de principper regnemetoder, der skal bruges til at forstå lønudviklingen. Det gør man også på det kommunale og regionale område, og denne partsdialog har både KL og de offentlige lønmodtagerorganisationer signaleret kraftigt, at man ikke ønsker for meget politisk indblanding i”, siger hun.

Ifølge Skatteminister Morten Bødskov er opsplitningen af Moderniseringsstyrelsen og flytningen til Skatteministeriet mere en blot symbolpolitik.

”Det er ikke for meget sagt, at tilliden har været under pres mellem parterne i de seneste år. Derfor er der også behov for, at tingene skal gribes an på en anderledes måde", siger han til Altinget.

Når Morten Bødskov selv fremover kommer til at sidde for bordenden i forhandlingerne med de statsansattes faglige organisationer, vil han arbejde for at forbedre relationen til modparten.

"Der er ingen tvivl om, at det er en stor opgave, men det er også en opgave, som jeg glæder mig meget til. Der er brug for at genskabe tilliden, og jeg mener selv, at jeg har forudsætningerne for at få skabt et godt grundlag for tillid," siger den nye skatteminister.

Ifølge Nana Wesley Hansen er det dog foreløbigt uvist, hvilken betydning opsplitningen – og flytningen får.

”Finansministeriet har i en årrække haft stor betydning for de andre ressortområder, og Mette Frederiksen har sagt, at hun vil tage mere magt ind i statsministeriet. Nu flytter overenskomstforhandlingerne så over i Skatteministeriet, men om det betyder, at der kommer større forandringer i fx måden, man indsamler og formulerer statens arbejdsgiverkrav, sætter den økonomiske ramme mv., bliver interessant at følge”.

I en kortfattet skriftlig kommentar til Magisterbladet skriver Moderniseringsstyrelsens direktør Poul Taankvist, at ”det, der står klart er, at det betyder en ny start for nogle af vores dygtige medarbejdere, der skal løse opgaverne med fx overenskomster, personalejura og pension på en ny måde og i nogle nye rammer i Skatteministeriet”.