Gå til sidens indhold

Udspil om ledelse skuffer

Det er gode hensigter i regeringens reformudspil om ledelse i den offentlige sektor, mener forskere, fx eftersynet af de offentlige lederuddannelser. Men udspillet vil for meget og bringer intet nyt med sig, mener de.

Foto: Moderniseringsstyrelsen

Af Thomas Bøttcher

Først det positive: Regeringen fortjener ros for at sætte fokus på ledelse i den offentlige sektor, som det er tilfældet i udspillet ”En offentlig sektor rustet til fremtiden”. For ledelse ikke bare en vigtig disciplin, det er også den måske vigtigste enkelstående faktor, når det gælder psykisk arbejdsmiljø, fravær og stress samt kvalitet og værdiskabelse for borgerne.

Seniorkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf ved EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), hæfter sig ved at udspillet ikke bare prædiker mere uddannelse af ledere, men også lægger op til en evaluering af de offentlige ledereuddannelser. Det er positivt, mener han, for efterhånden en del forskning peger på, at effekten af lederuddannelser kan være stærkt begrænset. Det gælder blandt andet en evaluering han selv har lavet, der målte effekten lederuddannelser for skoleledere. Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen påviselig effekt på lærernes sygefravær og elevernes resultater. Ikke desto mindre har tre ud af fire skoleleder taget en hel eller dele af en diplomuddannelse i ledelse.

”Når man laver en uddannelsessatsning af sådan en størrelsesorden, så bør det nok afspejle sig i såvel sygefravær som elevernes basale færdigheder, men vi fandt ingen effekt”, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Et spørgsmål der rejser sig, er om uddannelsen i tilstrækkelig grad er tilpasset skolelærernes virkelighed, mener han.

”Det er fx gennerelle ledelseskompetencer, man uddannes i, men forskningen viser at det især er den aktive, pædagogiske og involverende faglige ledelse, der kan skabe forandringer”, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf, der er samme grund hilser det bebudede uddannelseseftersyn velkomment.Tidligere professor ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tage Søndergaard Kristensen hæfter sig imidlertid netop ved ordet ”eftersyn”.

”Når man laver et eftersyn, er meningen, at der ikke skal laves afgørende om på nogen ting. Men så vidt jeg kan se, er der netop behov for, at man gør fundamentalt op med de afprøvede metoder”, siger han.

Også Tage Søndergaard Kristensen hæfter sig ved, at uddannelse sjældent betyder det store.

”Ofte kommer dårlige ledere tilbage fra kurser og fortsætter med at udøve dårlig ledelse, men nu ved hjælp af de nyeste ord og begreber fra den altid sprudlende ledelseslitteratur. I stedet for kurser og uddannelse er der behov for sparring og coaching, som tager udgangspunkt i den måde, den daglige ledelse udøves på”, siger han.

Ifølge Tage Søndergaard Kristensen burde udspillet i højere grad fokusere på rekrutteringen af ledere.

”Man skal gå systematisk efter det menneskelige - dvs. sociale og psykologiske - og i langt mindre omfang efter det faglige. Den slags kan man lære hen ad vejen. Men hvis man ikke har sociale kompetencer, er de meget svære at tilegne sig gennem kurser og lignende”, siger han.

Hvis intet virker, må man skaffe sig af med de dårlige ledere, hvilket ifølge Tage Søndergaard Kristensen gælder omkring 20 procent af alle de nuværende ledere. Men denne problemstilling forholder udspillet sig ikke til, mener han.

Han kritiserer samtidig, at udspillet lægger op til flere ledelsesevalueringer. 

”Det har aldrig kunnet påvises, at lederevalueringer fører til bedre ledelse, og statens store satsning vedrørende tilfredshedsmålinger – Trivselsmeter – blev en kæmpemæssig fiasko, selv om netop de tre parter, der nu laver en aftale, stod bag dette instrument. Trivselsmeter blev lukket i 2013 uden nogen forklaring, og uden at nogen lærte noget af fiaskoen”, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Professor i offentlig styring og ledelse Kurt Klaudi Klausen kalder udspillet for ”fælt skuffende”. Det er for ufokuseret og peger i for mange retninger til at kunne gøre en forskel, vurderer han.

”Det er lidt som om udspillets forfattere ikke helt ved, hvad der foregår ude i virkeligheden. Man kan i hvert fald ikke pludselig sige, at nu skal vi til at samarbejde på tværs eller interessere os for sygefravær. Det er jo noget, man allerede arbejder hamrende seriøst med alle steder”, siger Kurt Klaudi Klausen.

”Samtidig foreslår de løsninger, der tydeligt afslører, at de finder centrale løsninger på decentrale problemstillinger, fx den nationale taskforce, der skal tage ud og løse sygefraværet. Det er fuldstændigt ude af trit med virkeligheden”, siger han.

Samme holdning har Tage Søndergaard Kristensen.

”Man har arbejdet systematisk med at nedbringe fraværet i den offentlige sektor siden 2008 med forbavsende ringe effekt”, siger han.

Og den centralistiske tilgang er også afprøvet.

 ”Der var rejseholdet, som blev udsendt til offentlige arbejdspladser i hele landet fra Videncenter for Arbejdsmiljø i en række år omkring 2010. Hvorfor tror man, at et nyt rejsehold med det samme formål vil kunne gøre det bedre? Har man måske glemt, at metoden har været afprøvet”, spørger han.

Ligesom Tage Søndergaard Kristensen peger forsker i stress og ledelse Malene Friis Andersen på at ledelseskvalitet er en helt afgørende forudsætning for trivsel på arbejdspladser. Men hun mener samtidig at udspillet er utilstrækkeligt, når det handler om en vigtig præmis for god ledelse.

”Ledere er ikke magikere. Hvis der er grundlæggende ubalancer i forhold til de opgaver, medarbejderne skal løse, og de ressourcer, der er til rådighed, fx tid, ja så kan man ikke stille noget op, hvis ikke man kan fravælge opgaver”.

Men mange ledere, ikke mindst i det offentlige, peger på, at netop tid og ressourcer er et problem.

”Der er ofte et stort ledelsesspænd på offentlige arbejdspladser. Og lederne har ofte administrative opgaver og ikke kun personaleledelse. Og jo mere der er af det, des mindre tid er der til at være synlig og nærværende. Rigtig mange ledere vil det gerne, med er samtidig frustrerede over, at de ikke er i stand til det. De har simpelthen ikke tid, og det undgår udspillet at forholde sig til”.