Gå til sidens indhold

Moderniseringsstyrelsen vil ikke længere være den forhadte arbejdsgiver

Moderniseringsstyrelsen skrev i midten af marts på sin hjemmeside, at den ”lancerer ny strategi”. Men strategien er faktisk mere end et år gammel og var også gældende under OK18. Sophie Løhde (V) vil fortsat have mere individuel løndannelse.

Foto: Finansministeriet

Af Thomas Bøttcher

Væk er det snævre fokus på løn og arbejdstid, nu handler det om at skabe gode arbejdspladser. 18 marts skrev Moderniseringsstyrelsen på sin hjemmeside, at den "lancerer ny strategi", der skal skabe gode rammer for arbejdet.

"Vores løsninger skal tage mere udgangspunkt i mennesker end i system- og detailstyring", udtaler styrelsesdirektør Poul Taankvist til hjemmesiden. Det direktøren siger mellem linjerne, er, at det berømte og udskældte strategiske pejlemærke om at gøre ”de offentlige overenskomster til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken”, som Corydon opfandt, ikke længere er gældende.

Ud over lanceringen på hjemmesiden, medvirkede Poul Taankvist samme dag i et interview med Information.

"Styrelsen har siden OK18, der var meget tæt på at ende i en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked, udviklet fem nye strategiske pejlemærker for, hvad organisationen, der repræsenterer arbejdsgiverne i stat og kommuner, skal arbejde med", skriver Informations journalist.

"Vi har forladt det snævre pejlemærke med løn og arbejdstid, fordi vi nu vil have et bredere fokus på gode og velfungerende arbejdspladser i den offentlige sektor", siger Poul Taankvist til avisen.

Eneste problem er, at det Information skriver, og det, Moderniseringsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, ikke er rigtigt.

Allerede 20. december 2017 underskrev Poul Taankvist og Finansministeriets departementschef Martin Præstegaard en "Mål- og resultatplan" for Moderniseringsstyrelsens arbejde for 2018, hvor de fem nye strategiske pejlemærker er indarbejdet.  

Der er altså ikke tale om en ny strategi, men om en strategi, der har været den officielle hele sidste år, og altså også under de seneste overenskomstforhandlinger.

Men i 2018 virkede også Corydons strategiske pejlemærke om overenskomst og udgiftspolitik. Hvordan forklarede Poul Taankvist til Information under de hårde forhandlinger:

"Til OK18 har vi eksempelvis stillet krav om decentralisering af løndannelsen, fordi ca. 90 procent af lønmidlerne til de statsansatte er fastsat i centrale regler og overenskomster".

Men selvom Corydons strategiske pejlemærker ikke længere gælder, er ønsket om mere lokal og individuel løndannelse fortsat gældende. Det fremgår eksempelvis af regeringens udspil til en ledelsesreform fra januar, udsendt af Finansministeriet, ”at rammerne for løndannelsen skal forenkles, og at en større andel skal forhandles individuelt og på den enkelte arbejdsplads”.   

Sophie Løhde bekræfter da også overfor DM Offentlig, at politikken trods Moderniseringsstyrelsens kursskifte fortsat gælder.

Op til OK18 var det 25 procent af lønnen, som ifølge Løhde skulle forhandles lokalt inden 2015. I dag vil hun dog ikke sige, om dette mål fortsat gælder.

"Det er op til parterne, der skal forhandle ved OK21, at fastlægge, hvilke konkrete målsætninger man ønsker at gå efter", siger Sophie Løhde.

Men hvorfor tager Poul Taankvist afstand fra Corydon-doktrinen, når Sophie Løhde ikke har forladt de krav, som doktrinen fører til? Ifølge Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl skal man ikke nødvendigvis adskille de to ting.

"Moderniseringsstyrelsens udmelding er helt sikkert besluttet politisk", siger han.

Ifølge Laust Høgedahl er der bund og grund tale om et forsøg på at kommunikere blødere værdier.

"Moderniseringsstyrelsen har længe været presset og der er en dyb tillidskrise mellem den statslige arbejdsgiver og de faglige organisationer. Det forsøger man at ændre på ved at lave en anden fremtoning".

Ifølge Laust Høgedahl kan Mette Frederiksens bebudede opgør med styrelsen også spille ind.

"Som de politiske vinde er på Christiansborg, kan det jo ikke udelukkes at man snart sadler om på arbejdsgiverpolitikken for de omkring de offentligt ansatte".

Poul Taankvist, hvordan kan det være at Moderniseringsstyrelsen 18. marts "lancerer en ny strategi", når den ikke er ny, men tværtimod har været gældende i mere end et år?

"Vi har ganske rigtigt arbejdet med den her strategi internt i styrelsen i et års tid, hvor vi sammen med medarbejderne har konkretiseret og sat ord på, hvad vores fem pejlemærker betyder i det daglige arbejde. Pejlemærket ’På forkant med fremtidens ledelse og arbejdsmarked’ betyder fx, at vi vil samarbejde med lederne og medarbejderne i staten om at udvikle de rigtige rammer, kompetencer og redskaber, så de kan yde en god borgerservice".

Er det et signal til Mette Frederiksen, der jo har varslet et opgør med jer?

"Nej, det er bestemt ikke derfor, men jeg kan ikke kommentere på de politiske udmeldinger om styrelsen. Vi har som nævnt længe været i proces med at ændre strategisk retning for styrelsen. Derudover er regeringen kommet med seks udspil i sammenhængsreformen i løbet af de sidste seks måneder. Det er afsættet for offentliggørelsen af vores strategi. Jeg tror på, at det, vi arbejder for nu, vil være vigtige dagsordener - også fremadrettet."