Gå til sidens indhold

Regeringen: 800 ansatte kan blive ofret i sundhedsreform

Op til 800 administrative årsværk vil blive berørt af ”opgaveflytning og opgavebortfald” i sundhedsreformen, skønner regeringen.

Foto: Regeringen

Af Thomas Bøttcher

Mellem 500 og 800 administrative ansatte i regionerne risikerer, at deres arbejdsopgaver flyttes eller nedlægges. Det skønner regeringen i aftalen med Dansk Folkeparti om en sundhedsreform.

Ifølge aftalen vil en række grupper af administrative medarbejdere ikke bliver overflyttet over til den nye struktur på sundhedsområdet.

Størstedelen af opgaver relateret til sundhed vil overgå til de nye sundhedsforvaltninger, men der vil ske en reduktion i den administrative bemanding sammenlignet med de nuværende regionsgårde.

Blandt de opgaver, der flyttes til kommuner eller staten, er opgaver inden for trafik, miljø og kultur.

Blandt de opgaver, der nedlægges, er opgaver inden for regional udvikling og erhverv.

Ifølge aftalen forventer regeringen og Dansk Folkeparti, at de ”frigjorte administrative ressourcer” i 2021 giver en besparelse på 125 mio. kroner voksende til 350 mio. kroner i 2022.

Blandt regner regeringen at kunne spare 50 mio. kroner på Miljøområdet, hvor arbejdet med jordforurening skal overgå til staten. I dag bruger regionerne i størrelsesorden 350-430 mio. kroner på arbejdet.

Et nævn med en uafhængig formand for fem medlemmer skal fremover tage stilling til, hvordan indsatsen over for jordforening skal prioriteres. Kortlægning og oprydning bliver placeret i Miljøstyrelsen med medarbejdere i Aalborg, Odense, Midtjylland og Midtsjælland.

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh rammer regeringens forventede effektiviseringsgevinst ”inden for skiven”.

”Det er jo mellem 10-15 procent, og det tror jeg godt, man kan opnå. Når man har indrettet fem organisationer til den samme opgave, så har man også fem sæt chefer og fem sæt arbejdsgange. Det behøver man nok ikke i den nye organisation”, siger han.

”Tilsvarende kan man måske justere lidt på serviceniveauet ved at lave det, de i aftalen kalder faglige prioriteringer, altså lave mindre af noget. Så det her er ikke voldsomt. Det har vi set masse af gange før”.

Uanset hvad bliver det hovedsageligt medarbejderne, der kommer til at betale prisen, mener Per Nikolaj Bukh.

”Offentlige organisationer bruger typisk 70-80 procent af deres penge til løn. Og det der ikke er løn, er som regel de mest faste udgifter. Så det vil ikke overraske mig, hvis 70-80 procent af besparelserne skal findes på lønnen og altså ved en reduktion i medarbejderstaben”, siger han.

Regeringen har afholdt møder med de faglige organisationer om konsekvenserne for medarbejderne, men ifølge formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, har regeringen ikke givet uddybende oplysninger om, hvem der vil blive berørt.

”Men vi mener, at de berørte medarbejdere skal omfattes af lov om virksomhedsoverdragelse som det skete i forbindelse med strukturreformen. Det vil sikre deres løn- og ansættelsesvilkår, men det vil regeringen ikke. Vi har også sagt, at dem, der skal afskediges, skal have et tilbud om outplacement, men det vil man heller ikke”, siger han.  

Selvom Lars Qvistgaard godt kan forstå, hvis aftalen skaber udtryk blandt de administrative medarbejdere, opfordrer han dem til at slå kold vand i blodet.

”Lige nu er der ikke andet at gøre end at vente på valget, og så må vi se, hvordan det lander. Måske bliver det slet ikke til noget. Men jeg kan godt forstå eventuelle bekymringer, og derfor havde det også været fornuftigt, hvis regeringen havde givet de samme tilsagn som ved strukturreformen.”