Gå til sidens indhold

Det skal være let og bekvemt at gøre noget

Som tillidsrepræsentant i Teknik og Miljø forvaltningen i Esbjerg kommune, stod Mette Sejerup Rasmussen i spidsen for at mobilisere sine 22 kolleger under OK18. Vi har spurgt hende, hvilke erfaringer hun har gjort sig.

Fotograf: Hans Søndergaard

Af Signe Bjerre

Hvad gjorde du som tillidsrepræsentant for at engagere dine kolleger under OK18?
Jeg er så heldig, at vi har en DM klub i ’Teknik og Miljø’, hvor 22 ud af 23 kolleger er medlemmer. Vi havde derfor et godt fælleskab på forhånd, hvilket var en kæmpe hjælp for mig i forhold til at få mine kolleger engageret. Derudover var jeg meget eksplicit omkring, at det var vores fælles kamp. Jeg sagde til mine kolleger, at jeg forventede, at de deltog i de ting, vi satte i værk, hvis de på nogen måde havde mulighed for det. Og så forsøgte jeg at gøre det let for dem at være med.

Hvordan gjorde du det let?
For eksempel kaldte jeg mine kolleger ind til møde, så snart konflikten var en realitet. På den måde kunne de stille de spørgsmål, der var nødvendige, og jeg kunne svare én gang for alle. Jeg sørgede også for at få alle mine kollegers private mail adresser i tilfælde af, at arbejdsmailen blev lukket. Det gjorde den heldigvis ikke, men jeg brugte alligevel deres private mailadresser, når jeg skrev ud om aktioner og andet vigtig information i forbindelse med konflikten. Det gjorde, at de fleste mails blev læst, også selvom de blev sendt ud om aftenen. I det hele taget gjorde jeg meget ud af at prøve at kommunikere så direkte som muligt, så de ikke skulle bruge for meget tid på selv at gå ind og finde oplysninger.

Hvilken rolle spillede de sociale medier i forhold til at mobiliseret dine kollegaer?
De sociale medier gjorde en enorm forskel. Især var Facebook en uvurderlig hjælp i forhold til at få folk på banen. Både os selv og de andre konfliktramte arbejdspladser i Esbjerg. Vi havde en Facebook-gruppe, hvor alle, der havde del i OK18, kunne komme med ideer og initiativer. På den måde var det nemt at få mobiliseret medlemmerne og stå sammen på tværs af fagorganisationerne.

Hvorfor var det vigtigt at få dine kolleger med i kampen?
Fordi det ikke gav mening at tage kampen, hvis der ikke var opbakning til den. Det var vigtigt, at mine kollegaer kunne identificere sig med det, vi som fagforening kæmpede for i forbindelse med OK18. Hvis det bare var os tillidsrepræsentanter, der demonstrerede, kunne det jo være lige meget.  Der var enkelte af mine kollegaer, der følte, at det var grænseoverskridende at stå på gaden med et banner. Det var jeg lydhør omkring. De kunne så deltage i noget andet. Det skal der være plads til.

Hvad gjorde I konkret på din arbejdsplads for at være med i kampen?
En af de første dage deltog vi i en stor demonstration nede foran rådhuset, som LO arrangerede. Derefter blev der arrangeret en skulder til skulder kampagne, som vi også var med i. Og så deltog vi i en fredagscafe, som DM stod i spidsen for.

Hvad krævede det af organisering fra dig som tillidsrepræsentant?
Udfordringen for os alle sammen var at prøve at finde sine ben og finde ud af, hvordan vi skulle gøre det, og hvor meget vi skulle gøre. Ingen af os havde nogen erfaring med at være udtaget til konflikt. Derfor var det også en kæmpe styrke, at vi kunne samarbejde på tværs af fagorganisationerne. Organisationsmæssigt krævede det ikke særlig meget af mig udover at få kommunikeret de forskellige ting ud til mine kollegaer, men der blev gjort mange tanker om, hvordan vi skulle forholde os, hvis vi skulle strejke.

Hvilke tanker havde du gjort dig forinden?
Jeg nåede ikke at gøre mig mange tanker inden konflikten. Vi havde alle sammen en forventning, om at OK18 forhandlingerne nok skulle falde på plads, så vi blev taget lidt med bukserne nede.

Hvilke erfaringer tager du med dig fra OK18 i forhold til at mobilisere medlemmerne?
Det er vigtigt, at medlemmerne kan se sig selv i den konflikt, de er en del af. Og så skal det være let at være med i de aktioner, der bliver sat i værk. Den hverdag de fleste har, er en hverdag, hvor det er hurtigt op om morgenen og hurtigt ud af døren. Hurtigt på arbejde og videre til et diverse ting og sager. Når man kommer igen, er man fuldstændig flad. Næste dag står man op, og så starter det hele forfra. Der er ikke meget tid at tage af i hverdagen. Derfor skal det være nemt og bekvemt for medlemmerne at gøre noget. Aktioner og møder skal være tæt på arbejdspladsen og må ikke tage for lang tid. Det er den lære, jeg tager med mig.

Hvad ser du som din vigtigste fremtidige rolle som tillidsrepræsentant?
Min vigtigste rolle er at være mine kollegers repræsentant i forhold til ledelsen og DM. Derudover er det vigtigt for mig at få DM ud på arbejdspladserne, så vi som fagforening bliver vedkommende og synlige. Det synes jeg, er utrolig vigtigt, for hvis ikke vi har en fagforening og et fælleskab, der kan stable det på benene, som vi gjorde under OK18, så er det hver mand for sig selv, og det gavner ikke nogen overhovedet.

BLÅ BOG

Mette Sejerup Rasmussen,
Tillidsrepræsentant 
Ansat i Teknik og Miljø forvaltningen i Esbjerg kommune
Uddannet biolog