Gå til sidens indhold

Eksperter om Sophie Løhdes udspil til mindre bureaukrati: Et ”måske”-katalog”

Der er for mange hensigtserklæringer i regeringens udspil til en sammenhængsreform, siger eksperter.

Af Thomas Bøttcher

”Det er ikke nok at snakke. Der skal handles”.

Sådan indleder innovationsminister Sophie Løhde (V) regningens udspil til en afbureaukratisering af den offentlige sektor, men ifølge to eksperter, som DM Offentlig har talt med, bliver planen mest ved snakken.

Der er ellers sat en hel del prestige ind på opgaven. Med nyskabelsen ”minister for offentlig innovation” i 2016 overtog Sophie Løhde ansvaret for en stor del af Finansministeries opgaver, der vedrører modernisering, styring og effektivisering af den offentlige sektor. Dermed fik Sophie Løhde til opgave at søsætte reform tiltag, der ifølge regeringen ”vil sikre en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor”.

Udspillet ”Færre regler og mindre bureaukrati” er ét af i alt seks delelementer i regeringens sammenhængsreform, men de 130 initiativer, som udspillet rummer, er langt hen af vejen udtryk for vage hensigtserklæringer, mener Carsten Greve, professor i offentlig styring ved CBS.

Ifølge regeringens beregninger vil reformen give besparelser for i alt 4 mia. kroner, men det regnestykke er ønsketænkning, mener han.

For det forudsætter, som regeringen selv skriver, at den sammen med kommuner og regioner kan blive enige om at fjerne en lang række administrative byrder.

Det skal blandt andet ske via et såkaldt Forenklingsforum, der skal stille de konkrete forslag.

”Man vil have staten, KL, Danske Regioner og de faglige organisationer til at sætte sig sammen og komme med forslag, og dermed gør regeringen sig i høj grad afhængig af andre end den selv. Det gør udfaldet meget usikkert”, siger Carsten Greve.

Også professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet, Peter Bjerre Mortensen, stille spørgsmålstegn ved reformens effekt.

”Den her konsensustilgang om, at nu sætter vi os ned og finder ud af hvilke regler, der er overflødige, er jo i virkeligheden ret besværlig, for der er faktisk få regler, som alle synes er tåbelige. Det kan begrænse effekten”, siger han.

Ifølge Carsten Greve bærer udspillet i høj grad præg af, at regeringen ikke har stillet sig selv et helt grundlæggende spørgsmål: Hvorfor er der så mange unødvendige regler.

”Det spørgsmål bliver slet ikke stillet. Skyldes de overflødige regler EU, Folketinget eller brancheorganisationer? Hvor skal man tage fat? Den analyse mangler. Hvis man fx kunne pege på, at reglerne kom fra EU, så kunne man jo starte med at tage fat der. I stedet bruger regeringen begrebet om overflødige regler over en bred kam, og det peger ingen steder hen.”, siger Carsten Greve.

En forklaring kan ifølge ham være, at størstedelen af reglerne vedtages i Folketinget.

”Regeringen fremsætter en række konkrete forslag, men regeringen har også en mange initiativer, hvor den vil ”arbejde for” eller ”invitere til…”, som derved fremstår som hensigtserklæringer”, siger Carsten Greve.

Mangler fremadrettet fokus

I sit udspil skriver regeringen, at der alene på ældreområdet og på dagtilbudsområdet kan fjernes overflødige administrative byrder svarende til 3.000 årsværk. Konkret peger regeringen i sit udspil dog kun på en håndfuld regler, som kan fjernes, på baggrund kuglegravning af områderne.

VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) offentliggjorde i februar undersøgelse om såkaldt ”Selvpåført bureaukrati” i to danske kommuner. Her var en af konklusionerne overraskende nok, at mange regler i dagligdagen faktisk opleves som meningsfulde og bidrager til kvaliteten af arbejdet i kommunen.

Til det siger Carsten Greve:

”Udspillet til Afbureaukratiseringsreformen imødekommer et krav om færre regler, som mange faglige organisationer har efterlyst. Erfaringerne fra VIVE-rapporten kan dog give afsæt for nye spørgsmål om, hvordan de enkelte kommuner i landet faktisk oplever specifikke regler”.

Når der alligevel – og ikke mindst i de faglige organisationer - rutinemæssigt skydes efter regler og dokumentationskrav, der fjerne fokus fra kerneopgaven, er problemet måske et lidt andet, mener Carsten Greve, nemlig de offentlige lederes håndtering af reglerne.

”En af pointerne fra forskningen er, at hvis du leder på en aktiv måde og er i stand til at kommunikere, hvorfor der er regler, så minimerer du også misforståelser af regler blandt medarbejderne. På den måde er der et link mellem det her udspil og Ledelseskommissionen.

De kunne regeringen jo føre videre, men det kræver jo noget arbejde”, siger han.

Ifølge Peter Bjerre Mortensen kan regeringens udspil om ikke andet være med til at luge ud i helt oplagte overflødigheder. Skulle ambitionen være til mere end det, vil det kræve, at regeringen vender blikket indad.

”Der er ikke meget nyt i udspillet. Det kunne have været spændende, hvis man havde interesseret sig for det mere fremadrettede perspektiv, for det er typisk ikke noget, man har fokus på, når man lovgiver. Men fx på erhvervsområdet har man en ordning om, at der kan sendes alarmer opad i systemet, hvis aktuel lovgivning kan blive en byrde. Det er så ikke så nemt på det offentlige område, kan man indvende, men det er det faktisk heller ikke for erhvervslivet”, siger Peter Bjerre Mortensen.