Gå til sidens indhold

Opsigtsvækkende undersøgelse: MED-udvalg er mere værdifuldt end politikere og love

Offentlige ledere finder MED-udvalg mere understøttende for at opnå resultater end politikere og lovgivning, fremgår det af et bilag til Ledelseskommissionens rapport. Alligevel vil kommissionen ”forenkle” samarbejdssystemet. Lugter af Moderniseringsstyrelsens aftryk, mener DM Offentlig-formand.

Af Thomas Bøttcher

Med forsigtige formuleringer om, at fagforeninger skal bidrage til, at MED og samarbejdsudvalg ”primært” handler om at skabe værdi for borgerne, anbefaler regeringens Ledelseskommission en ”forenkling” af samarbejdssystemet på de offentlige arbejdspladser.

Kommissionen er ikke mere håndfast, når det gælder om at anvise årsager og konkrete forslag til ændringer.

Faktisk har kommissionen mest positive ord om samarbejdet, når den skal henvise til den viden, om emnet, som kommissionen selv har indhentet.

”Medarbejderne ses som meget vigtige samarbejdspartnere”, lyder den ”tværgående læsning” af de casefortællinger, som kommissionen har indhentet.

Kommissionen peger også på, at KL og Forhandlingsfælleskabet i en fælles rapport peger på, at begge ”er glade for at have et have et system, der giver fora for samarbejdet”.

Men, skriver kommissionen:
-”Systemet koster imidlertid ikke en ubetydelig mængde ressourcer”
-”MED-systemet kan kortslutte mange ting, hvis medarbejderrepræsentanterne agerer politisk på illegitim -vis”.
-”Alle forhold (…) kan i praksis gøres til genstand for forhandling”.
- ”De tætte relationer til de centrale fagforeninger kan betyde, at de offentlige ledere skal agere i et offentligt hierarki”.

Medarbejderne ses som meget vigtige samarbejdspartnere, men Systemet koster imidlertid ikke en ubetydelig mængde ressourcer.
Ledelseskommissionen

Er der mange ”kan”, ”kan måske”, ”kan kortslutte” og ”risikerer” i kommissionens beskrivelse af potentielt negative aspekter af samarbejdet, er det imidlertid let at regne ud, hvor kommissionen vil hen med en forenkling af systemet. Det mener arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl.

”Hvis det lyder som om, at der egentlig er meget konsensus i samarbejdssystemet, så skal man bare huske på, at kravet om at få systemet indført blev båret frem af fagbevægelsen for at begrænse ledelsesretten. Helt grundlæggende er der et modsætningsforhold i anskuelsen af, hvordan man tilrettelægger arbejdet”, siger Laust Høgedahl, der samtidig peger på, at kommissionens anbefaling er ført til torvs som arbejdsgiverkrav i mange af de seneste overenskomstforhandlinger.

Ledere: MED-udvalg mere værdifuldt end politikere og love

Ledelseskommissionen har også lavet en kvalitativ undersøgelse af de offentlige lederes holdning til samarbejdssystemet. Her svarer 57 procent af de adspurgte ledere, at de ser samarbejdet som overejende understøttende i forhold til at opnå resultater. Kun 11 procent af lederen i undersøgelsen finder det begrænsende.

Og det resultat er bemærkelsesværdigt, mener Laust Høgedahl.

”Det peger i retning af, at det har vist sig at give en positiv effekt, at man har begrænset ledelsesretten. Man får noget positivt ud af at inddrage medarbejderne”, siger han.

Men lederne finder ikke blot MED og SU understøttende i forhold til at opnå resultater, viser kommissionens spørgeskema. Lederne finder endog, at samarbejdsudvalgene er mere understøttende for at opnå resultater end såvel resultatmål og proces- og aktivitetsmål som lovgivning og politikere. Det fremgår af bilag til undersøgelsen, der ikke er medtaget i den endelige rapport.

Og i modsætning til hvad Ledelseskommissionen antyder i sin rapport, afslører spørgeskemaundersøgelsen at medarbejderne er aktive medspillere i udvalgene. Det mener Anita Kildebæk Nielsen, fungerende formand for DM Offentlig.

Det peger i retning af, at det har vist sig at give en positiv effekt, at man har begrænset ledelsesretten.
Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

”Samarbejdsaftalen handler jo om at skabe attraktive arbejdspladser og vilkår, der gør os i stand til at løse kerneopgaven bedst muligt. Det er det, det handler om. Men måske tror ledelseskommissionen, at vi sidder og triller tommelfingre og spilder tiden. Det indtryk kan man godt få, når man læser deres rapport”, siger hun.

Om de 11 procent af lederne, der i undersøgelsen finder samarbejdet ”begrænsende”, siger hun:

”Når det nogle steder ikke fungerer, tror jeg, det hænger sammen med, at man nogle steder desværre ikke helt ved, hvad man skal bruge systemet til. Så frem for at forenkle det, mener jeg snarere, at der er brug for, at man at tager det alvorligt”, siger Anita Kildebæk Nielsen.

Hun peger også på, at der kan være forskel på hvordan de enkle medarbejdergrupper har tradition for at bruge systemet.

Frem for at forenkle systemet, mener jeg snarere, at der er brug for, at man at tager det alvorligt.
Anita Kildebæk Nielsen, fungerende formand, DM Offentlig

”De akademiske fagforeninger har i høj grad lagt sig i et samarbejdsspor, hvor nogle andre fagforeninger måske oplever et grundlæggende modsætningsforhold, og så kan det nemt blive en kamplads. Og det narrativ kan være svært at ændre”, siger hun.    

Tilsvarende er det en udfordring, at nogle ledelser ikke er særlige aktive i deres brug af udvalgene.

”Jeg tror desværre, at medarbejderne på mange arbejdspladser kæmper for at synliggøre den værdi, samarbejdssystemet kan have for organisationen. Det kan være ekstremt vanskeligt, hvis der ikke er en aktiv og løbende dialog”.    

Direktør: Det er menneskene, der gør forskellen

Mangel på dialog er ikke noget tillidsrepræsentant Eva Maria Knudsen oplever. Hun sidder i et samarbejdsudvalg, der dækker over 500 arbejdspladser i borgmesterforvaltningen i Odense Kommune. Formanden er stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen, og samarbejdet med ham er velfungerende, mener hun.

Opskriften er ifølge Eva Maria Knudsen transparens.

”Siden han blev leder af vores møder, har der ikke været noget skjult for medarbejderne. Vi kan snakke om og spørge til alt.  Det er ikke, fordi vi er enige om alt, men vi kan være sikre på, at hvis det er muligt at gøre livet lettere for os, så gør han det. Ledelsens indstilling er ikke ”vi vil gøre det og det”, men derimod ”hvordan gør vi det””, siger hun.

Og når ledelseskommission skriver, at samarbejdssystemet i højere grad skal handle om at skabe værdi for borgerne, kalder Eva Maria Knudsen det misforstået.

”Jeg synes, det er noget vrøvl, fordi det bygger på en gammeldags indstilling til, hvordan arbejdspladser fungerer. Vi går jo på arbejde alene på grund af borgerne og er hele tiden fokuseret på kerneopgaven. Men det er afgørendem, at der er et godt samarbejde, for ellers får vi ikke et godt produkt ud af det”.

Direktør i Statens IT, Michael Ørnø, går blandt medarbejderne for at være en leder, der har forstået at udnytte potentialet i systemet. Han er ”lydhør” og en ”holdspiller”, vurderer en tillidsrepræsentant. Michael Ørnø selv betegner samarbejdet med medarbejderrepræsentanterne som ”velfungerende”. Men det skyldes ikke de formelle rammer, som er aftalt centralt og nedfældet i det såkaldte ”cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten”, vurderer Michael Ørnø, og han vil af samme grund heller ikke tage stilling til ledelseskommissionens anbefaling. 

Når det fungerer godt, skyldes det mere personerne end systemet.
Michael Ørnø, direktør, Statens IT

Ifølge Michael Ørnø handler det i bund og grund om indstillingen til samarbejdet. 

”Når det fungerer godt, skyldes det mere personerne end systemet. Jeg oplever selv, at aktørerne hos os arbejder for, at det skal fungere godt. Har man omvendt en firkantet indstilling, så bliver det nemt en kampplads”.
Den version af samarbejdet har han tidligere oplevet.

”Jeg har været på en privat arbejdsplads, hvor det faglige system var meget firkantet. De var sådan set ligeglade med om virksomheden gik konkurs, og det var destruktivt.  I modsætning til min nuværende arbejdsplads, hvor vi er gode til at balancere interesserne. Fordi der i høj grad er en fælles forståelse af, hvorfor vi er og hvor vi skal hen”. 

Han tilføjer:

”Kan man forstille sig, at det var muligt uden samarbejdssystemet? Ja, det kan man sagtens, for det er bare én arena af mange, hvor der er en dialog. Og hvis systemet ikke fandtes, tror jeg, dialogen ville udspille sig i andre sammenhænge”.