Gå til sidens indhold

Akademikere er taberne af Ny Løn

Siden 2009 har de højtuddannede mistet 8 procent af deres lokale lønkroner, viser tal fra KL.

Foto: Colourbox

Af Thomas Bøttcher

Lange uddannelser eller specialistkompetencer er ikke en fordel, når der skal forhandles om lokale lønmidler i kommunerne.

En gennemsnitlig akademiker fik i 2009 fik 5.264 kroner i lokale tillæg, men det beløb var i 2018 faldet til 4.847 kroner. Det svarer til en nedgang på 7,9 procent eller et reallønstab på 460 kroner om måneden, fremgår det af beregninger fra Kommunernes Løndatabase.

Omvendt har blandt andet pædagoger, lærere, sundhedspersonale og andre af de øvrige 350.000 medarbejdere i kommunerne gået fra lønforhandlingerne med en gevinst på i alt 27,8 procent i samme periode.

Med til billedet hører, at der er stor indbyrdes forskel mellem de forskellige faggruppe på akademikerområdet.

Hvor fx ingeniørerne er gået frem med 8,1 procent, er det stik modsatte tilfældet for andre. Det gælder DJØF’ere (-22,1 procent) og psykologer (-15 procent), men også magistre kan med en tilbagegang på 4,3 procent konstatere, at andre faggrupper får mere ud af lønforhandlingerne.

For nogle er tilbagegangen endog ganske stor. Magistre med 6-10 års anciennitet fik eksempelvis gennemsnitligt 3.661 kroner i juni 2018. Det er 28 procent mindre end de 5.077 kroner som magistre med samme anciennitet fik i 2009.

Udviklingen overrasker ikke Mette Sejerup Rasmussen, biolog og tillidsrepræsentant for 23 magistre i Esbjerg Kommune.

”Jeg har været ansat her på stedet i ti år og har selv fraregnet 5.000 kroner for mit TR-arbejde, i alt 19.400 kroner om året, eller hvad der svarer til godt 1.600 kroner om måneden. Det er jo ikke ligefrem prangende”, sige hun.

Også på vegne af kollegerne oplever hun store udfordringer med at få ledelsen til at prioritere den lokale løndannelse.

”Vi er netop gået i gang med at forhandle og der er stort set ingen penge til faste tillæg. Vi er ude i noget der svarer til 110 kroner om måneden pr. hoved”.

Tillidsrepræsentanter skal arbejde i budgetprocessen

Formanden for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen kalder udviklingen ”frustrerende”.

”De her tal bekræfter desværre det, vi alt for ofte hører fra vores tillidsrepræsentanter, nemlig at der ikke er nogen penge at forhandle om. Og det er temmelig besynderligt, for vi hører også jævnligt fra de lokale arbejdsgivere, hvor vigtigt det er med lokal løndannelse som et motivations- og fastholdelsesredskab. Når man holder det op mod den vigtige rolle som blandt andre magistre spiller i udviklingen af den offentlige velfærd, så hænger det ganske enkelt ikke sammen”, siger hun.

Ifølge forhandlingschef i DM Louise Kanstrup Pedersen skal DM’s tillidsrepræsentanterne i højere grad skal være aktive i kommunernes budgetprocesser.

”Vi skal lokalt have tillidsrepræsentanterne til arbejde mere for lønnen allerede i budgetprocessen for ad den vej at få tilført penge til området. Så de skal ind i årshjulene og allerede i samarbejdsorganerne arbejde for at øge andelen af lokale lønmidler”, siger hun.

  • FAKTA

    Kommunerne er glade for Ny Løn, siger de.  Men for de ca. 20.000 akademikere i kommunerne bliver der mindre og mindre Ny Løn.

    Hvor meget gav kommuneren i henholdsvis 2009 og 2018?

    Alle menige ansatte minus akademikere
    Juni 2009: 1.552 kroner.
    Juni 2018: 1.983 kroner.
    Svarer til en vækst på 27,8 procent.

    Serviceassistenter, vejledere og undervisere inden for beskæftigelsesområdet, socialrådgivere samt handicapledsagere har dog ligesom akademikere oplevet en tilbagegang. Disse faggrupper udgør ca. 14.000 af de øvrige 326.000 ansatte.

    Menige akademikere
    Juni 2009: 5.264 kroner
    Juni 2018: 4.847 kroner
    Svarer til en vækst på -7,9 procent

    De lokale tillægs andel af den samlede løn

    Magistre med 0-6 års anciennitet
    Juni 2009: 8,8 procent (2.744 kroner)
    Maj 2018: 6,2 procent (2.102 kroner)

    Eksempel: En magister med fire års anciennitet fik i 2009 3.988 kroner i lokale tillæg. I 2018 var det beløbet faldet til 2.909 kroner.

    Centrale tillæg 0-6 år anciennitet:
    Juni 2009: 6,0 procent.
    Maj 2018: 6,3 procent.

    Magistre med 6-10 års anciennitet
    2009: 13,87 procent (5.077 kroner)
    2018: 9,33 procent (3.671 kroner)

    Magistre med 6-28 års anciennitet
    2009: 16,9 procent (6.389 kroner)
    2018: 12,6 procent (5.121 kroner)