Gå til sidens indhold

56 øre i timen: Så meget er akademikeres realløn steget på tre år

Udviklingen i de offentlige lønninger har ifølge Danmarks Statistik stået stille for akademikere siden 2013.

Af Thomas Bøttcher

Et af de helt store slagsmål under OK18 har været spørgsmålet om, den såkaldte reguleringsordning fungerer efter hensigten. Den sikrer populært sagt en nogenlunde parallel lønudvikling på det offentlige område sammenlignet med det private. Ja, den virker, mener de faglige organisationer, nej, den virker ikke, mener chefforhandler Sophie Løhde.

Førstnævnte kræver lønstigninger på 8,2 procent, sidstnævnte har tilbudt 6,7 procent.

Men hvordan har de offentligt ansatte akademikeres lønudvikling egentlig set ud de seneste år?

Et nogenlunde troværdigt svar kan man finde hos Danmarks Statistik, der siden 2013 har ført statistik over danske lønmodtageres såkaldte ”standardberegnede månedsfortjeneste”, det vil sige, den månedsløn man får, hvis man arbejder 37 timer om ugen.

Af statistikken fremgår det, at lønudviklingen for akademikere ansat i det offentlige har været meget, meget beskeden se senere år.

Gennemsnitslønnen for en akademiker uden personaleansvar – uanset uddannelsesretning og funktion – var tilbage i 2013 lig 45.578 kroner. Tre år senere, i 2016, var den ifølge Danmarks Statistik på 46.536 kroner, hvilket svarer til en stigning 958 kroner. Men fordi nettopriserne fra 2013 til 2016 steg med 1,9 procent, har akademikerne reelt kun fået en ekstra fortjeneste på 91,35 kroner om måneden eller det, der svarer til 56 ører i timen.

Der findes endnu ikke tal for 2017, men da nettopriserne sidste år steg med 1,2 procent, det højeste siden 2012, er der ikke noget, der tyder på, at 2017 gav en større reallønsfremgang end de forudgående tre år.

Til sammenligning er de privatansatte akademikeres realløn siden 2013 steget med 537 kroner om måneden, hvilket er knap seks gange så meget som de offentligt ansattes. Det betyder, at privatansatte magistre i 2016 havde en løn der lå 12-13 procent over de offentligt ansatte akademikeres.

Artikel%203,%20Akademikeres%20realløn
Foto: Jacob Nielsen

”Dermed er vi tilbage til lønmodtageres krav om en udvikling de kommende tre år på 8,2 procent For den er helt rimelig”, mener DM’s formand Camilla Gregersen.

”Jeg mener, at tallene her taler deres tydelige sprog om en ret beskeden lønudvikling. Det er ærgerligt, for vores offentligt ansatte medlemmer knokler hver dag for at drive og udvikle velfærdssamfundet. De skal også mærke opsvinget i dansk økonomi”.

Hvis priserne de kommende år stiger med samme takst som den seneste overenskomstperiode, vil en lønstigning på såvel 8,2 som 6,7 som et sted midt imellem føre til en pænt større reallønstigning end de seneste tre års 91,35 kroner.

Men procentsatser i en lønforhandling gør det ikke alene, siger Camilla Gregersen.

”Det er vigtigt, at vi ser på forhandlingerne som en samlet pakke, da tingene jo hænger sammen. Frokostpausen er en markant andel af lønnen eksempelvis. På nuværende tidspunkt står vi som parter langt fra hinanden, men vi går naturligvis konstruktivt til forhandlingerne med henblik på at få landet en god aftale, der vil være til gavn for vores medlemmer”, siger hun.