Gå til sidens indhold

OK18: Tre skarpe til formanden

Med musketereden, de altomfattende strejke- og lockoutvarsler og et nervepirrende i Forligsinstitutionen forløb med to gange forlænget spilletid, vil OK18 skrive sig ind i historiebøgerne. Men var resultatet så godt nok, spørger vi DM Offentligs formand.

Af Thomas Bøttcher

Medlemmerne af DM såvel som de andre akademiske fagforeninger har sagt ja til resultatet af OK18.

Stemmeprocenten var 49,7 procent, og resultatet betyder, at overenskomsten er fornyet, og at de offentligt ansatte undgik den storkonflikt, som var tæt på at blive en kendsgerning.

Men når man ser på selve resultatet, var det så det hele værd?  Det har vi spurgt formand for DM’s offentligt administrative medlemmer, Anne Bisgaard Pors, om.


Foto: Hans Søndergård

Hvorfor er det et tilfredsstillende resultat set med DMO-briller?

”Det giver sig selv, at vi er utrolig glade for at spisepausen blev ekspliciteret i overenskomsten, men især indførelsen af et en ny lønkategori til chefkonsulenter med personaleledelse er vi glade for. Chefkonsulent-titlen var oprindeligt tiltænkt som en karrierevej inden for en specialisering og dygtiggørelse af medarbejderne, men den er over tid blevet udvandet og bruges mange steder kun til personaleledelse. Derfor er vi glade for, at chefkonsulent-karrierevejen er blevet styrket ved at flytte chefkonsulenter med personaleledelse i et særskilt løninterval”.

Hvad er det vigtigste i aftalen mere generelt?

”Det vigtigste i aftalen er for mig, at vi fik en række ting igennem, som vi ikke har kunnet i tidligere overenskomstforhandlinger. Afskaffelsen af privatlønsværnet og genindførslen af den symmetriske reguleringsordningen er essentiel for medlemmernes lønudvikling fremadrettet. Vi har også fået fuld pension til ph.d.er, 5 feriedage til nyuddannede og flere omfattet af overenskomsten. Det er rigtig godt”.

Hovedkravet var rimelige lønstigninger, og her blev det til en stigning på henholdsvis 3,76 procent og 3,81 procent, hvis vi tager de generelle lønstigninger i stat og kommune de næste to år. Men indregner vi Det Økonomiske Råds forventninger til prisudviklingen, vil mængden af rene lønkroner reelt kun vokse med 0,46 procent og 0,51 procent Har medlemmerne grund til at være tilfredse på dette punkt?

”Vi fik en flot økonomisk ramme på 8,1 procent i både stat, regioner og kommuner. Den giver en masse gode ting, men det er jo ikke prangende lønstigninger. Derfor var vores krav heller ikke urimelige, og det var vel det, arbejdsgiverne kunne se til sidst. Vi får lønstigninger, men reallønsstigningerne er marginale, og netop fordi reallønsstigninger er så svære at få i overenskomstforhandlingerne, så var det helt afgørende, at vi fik den symmetriske reguleringsordning tilbage.

Det vigtigste i aftalen er for mig, at vi fik en række ting igennem, som vi ikke har kunnet i tidligere overenskomstforhandlinger.

For den sikrer, at de offentlige lønninger følger med de private. Så medlemmerne kan være glade for den økonomiske ramme, de små lønstigninger, men de skal især være glade for den symmetriske reguleringsordning”. 

Arbejdsmiljøspørgsmålet var også højt placeret blandt DM’s prioriterede krav.  Her er en frivillig uddannelse til ledere på statens område det eneste punkt. Er det skuffende?

”Ja, lidt. I DM Offentlig kan vi se, at det psykiske arbejdsmiljø og arbejdspres er en meget stor udfordring i den offentlige sektor. Jeg håber, nok lidt naivt, at det betyder, at arbejdsgiverne og lederne gerne vil arbejde med arbejdsmiljø bredt for hele den offentlige sektor, og med stor fokus på at styrke leders kompetencer i forhold til arbejdsmiljøet. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi de næste år arbejder meget proaktivt med arbejdsmiljødagsordenen og lægger et massivt pres på arbejdsgiverne, for at vi sammen kan finde holdbare løsninger for alle”.