Gå til sidens indhold

Nye navne til DM: ”Æggestanden” eller ”Nørdernes lille forening”?

Via en stort anlagt markedsføringsindsats har hundredevis af DM-medlemmer (og nogle ikke-medlemmer) givet deres bud på, hvad DM skal her og nu - og i fremtiden. Flere kurser i provinsen, nye navne til fagforeningen og en nedlæggelse af Magisterbladet er blandt forslagene.

DM100 - Foto: Kim Wendt

Af Thomas Bøttcher

En kort overgang i 2004 skiftede Dansk Magisterforening navn til ”DM – fagforening for højtuddannede”.

Det med ”højtuddannede” røg hurtigt ud igen, da den lidt selvfede medbetydning gik op for fagforeningen, men forkortelsen til DM holdt ved.

Som daværende pressekonsulent Allan Bresson samme år forklarede til Bibliotekarforbundets fagblad om navneskiftet:

”Der uddannes ikke længere udelukkende magistre i klassisk forstand, og mange af vores scient.er har haft svært ved at se sig selv i det gamle navn. De har udelukkende set det som en forening for humaniora”. 

Men til trods herfor bruges ikke bare ”DM” men også ”Dansk Magisterforening” fortsat som officielt navn.

Og når fagforeningen i en ny og stort anlagt kommunikationskampagne spørger medlemmerne, hvad de synes foreningen fremover skal hedde, er det nok ikke kun et smart markedsføringssgreb. Det handler også om den evige tvivl om, hvilken identitet foreningen egentlig har. DM er jo ikke et standsfælleskab (som fx Lægeforeningen). Det er en forening for kandidater, der arbejder med udviklingsbistand, kommunikation, lægemider, miljøtilsyn, kultur osv. Altså lidt af en rodebutik.

Min fagforening skal ikke være sexet. Den skal være effektiv.
Medlem af Dansk Magisterforening

Og mon ikke diskussionen vil fortsætte mange år endnu. Indkomne forslag som Kritiske Vidensarbejdere, Nørdernes lille forening, Magistrenes Privilegieforsvarsforening, Akademisk Arbejderforening eller Æggestanden (akademikere = æggehoveder) er nok ikke brugbare.

Og hvorfor egentlig ikke bare beholde det nuværende navn, spørger flere.

”Det er kendt. Er det støvet og upræcist? Måske, men det virker. Hvorfor bruge de næste mange år på at besvare et spørgsmål i stil med, "Var det jer, der før hed DM?"

Et navneskifte indebærer desuden konsulenttimer og udgifter til skift af design, hjemmeside, skilte osv., mener flere. Og nok oser Dansk Magisterforening ikke af sex, men:

”Min fagforening skal ikke være sexet. Den skal være effektiv, ærlig og hårdt arbejdende i en fælles kamp”, slår et medlem fast.

Hvorfor trykkes Magisterbladet egentlig?

Markedsføringskampagnen, som navnediskussionen er en del af, hedder DM100, fordi DM fylder 100 år. Det handler om at sætte sig selv til debat. Derfor spørgsmål som ”Hvad er vigtigst i en fagforening – fag eller forening”, ”Er der overhovedet brug for DM i fremtiden” eller ”Hvad hader du ved DM”.

Svarene er mange – og peger i mange retninger. Nogle vil have en klassisk fagforening, der kæmper, fokuserer på løn og arbejdsvilkår, andre efterlyser et DM, der i højere grad end i dag arbejder for faglige fællesskaber. Og så er der rigtig mange, der har en holdning til Magisterbladet. Mange har svært ved at se deres faglighed repræsenteret i bladet, men flest er dem, der ikke kan forstå, at Magisterbladet (fortsat) dumper ned i postkassen.

”Mit input: Drop papirversionen af medlemsbladet og brug pengene på flere (billigere) kurser - de er gode!”

Flere kurser er i det hele tage noget mange medlemmer efterlyser, ofte kombineret med en ærgrelse over, at undervisning, kurser og arrangementer i al for høj grad er et Københavnerfænomen.

Den hyppigste efterlysning er dog uden tvivl mange medlemmes ønske om, at DM i højere grad engagerer sig i vilkårene for tidsbegrænsede og løsansatte. Et ikke-medlem lokker endog med sin indmeldelse, hvis DM her vælger at gå forrest i kampen. Men så er det da bare med at hoppe ombord i DM, svarer et medlem.

”DM har de sidste par år haft meget stort fokus på løsarbejdere/freelancere/tidsbegrænsede projektansættelser mv. Og det ser kun ud til, at det bliver mere og mere fremover. Heldigvis har vi nu en forkvinde i Camilla Gregersen, der er stor talsmand for revolutionerende ændringer”.

Kortere arbejdsuge, tak

Ja, der er mange kampe, der fortsat skal kæmpes. Men hvis nu man forestiller sig, at løn og arbejdsvilkår en skønne dag er ideelle. Hvad skal DM så arbejde for, lyder et af spørgsmålene til medlemmerne.
Igen peger flere på de løsansatte som en politisk kernesag, mens endnu flere mener, at en kortere arbejdsuge, ideelt på omkring 30 timer, er det der skal kæmpes for, når de andre kampe er vundet.  

Alt i alt har kampagnen budt på mange, rigtig mange, forslag til forbedringer i DM. Udover de allerede omtalte nævner vi i flæng:

En fusion af alle akademiske fagforeninger, bevaring og udvikling af medlemsindflydelsen, mindre fokus på nyuddannede, mere tidssvarende kompetenceudviklingskurser, større fokus på naturvidenskab, større fokus på humaniora, en skærpelse af traditionelle fagforeningsdyder, mere fokus på arbejdsmiljø, mere fokus på faglighed, at DM arbejder for klima, miljø og bæredygtighed, mindre stress, færre nyhedsbreve, opsøgende tillidsfolk, mulighed for jobbytte, strukturelle ændringer i samfundet – og meget, meget andet.

Det bliver selvsagt ikke en billig omgang, og da papirversionen af Magisterbladet trods alt næppe kan finansiere det hele, skal der altså findes ressourcer andre steder i foreningen, hvis nogle af de mange forslag skal ende med at blive seriøse tiltag.

Der er rigtig meget politisk arbejde i DM, mange bestyrelser og i det hele taget et stort politisk fedtlag.
Henrik Tarp Vang, tillidsrepræsentant og nyvalgt til DM Offentligs bestyrelse

Lad os derfor til sidst overlade ordet til en nyvalgt politiker i DM, Henrik Tarp Vang. Han har i mange år været tillidsrepræsentant på UCC (nu Københavns Professionshøjskole), og er for første gang blevet valgt ind i DM Offentligs bestyrelse.  

Ifølge Henrik Tarp Vang skal DM være mere nærværende for medlemmerne. Og vejen dertil går over en neddrosling af det politiske bureaukrati i DM.

”Der er rigtig meget politisk arbejde i DM, mange bestyrelser og i det hele taget et stort politisk fedtlag. Men det mine kolleger har brug for er i virkeligheden bare ordentlig rådgivning, dygtige forhandlere og konsulenter, der er klædt på til at hjælpe. Men det store politiske fedtlag er der ikke nogen der efterspørger”.

Det kunne lyde lidt selvmodsigende, at han så har valgt at blive DM-politiker, men hans forklaring er følgende:

”Jeg kan jo ikke bare stå på sidelinjen og sige de her ting. Nu har jeg ladet mig vælge ind i bestyrelsen, og så må jeg arbejde for, at vi politikere kommer til at fylde mindre”.