Gå til sidens indhold

Professor: Region Sjælland angriber den danske model

Det er et brud på overenskomsten, at Region Sjælland har aflyst lønforhandlinger for op imod 17.000 ansatte, mener forsker. Men de faglige organisationer ser foreløbig ud til at acceptere beslutningen.

Regionshuset Sjælland

Af Thomas Bøttcher

Drastiske midler skal rette op på en kuldsejlet økonomi i Region Sjælland, men regionen er gået over stregen, mener flere fagforeninger.

Ét er at flere hundrede stillinger nedlægges. Det har sendt rystelser gennem regionen, men er desværre ikke uden fortilfælde i det økonomisk trængte hospitalsvæsen.

Hvad der for alvor har skabt røre i de faglige organisationer, er Regions Sjællands usædvanlige beslutning om også at skrotte lønforhandlingerne for samtlige af de tusindevis tilbageværende ansatte.

Lokal løndannelse er et kardinalpunkt i det nuværende lønsystem, som arbejdsgiverne selv har opfundet, hvorved en del af lønnen afsættes til individuelle tillæg.

Men de offentlige arbejdsgivere beskyldes også jævnligt for at misbruge lønsystemet til at gennemføre besparelser. Og selv fyringer og elendig økonomi fritager ikke ledelsen fra at prioritere midler til lokale lønforbedringer, mener fagforeningerne. 

”Lønforhandlinger er ikke noget, man bare aflyser. Og hvis man bare kan sige, at det har vi ikke penge til, har du opskriften til en glidebane, hvor de kan gøre det igen, næste gang der er nedskæringer”, lyder kritikken fra Anne Bisgaard Pors, formand for de offentligt administrativt ansatte i DM. 

Også Forhandlingsfælleskabets formand, Anders Bondo Christensen, er stærkt utilfreds. I et brev til regionsformand Heino Knudsen har han og de øvrige fagforeningsspidser udtrykt en ”klar forventning om”, at regionen trækker beslutningen tilbage og iværksætter reelle forhandlinger.

”Det er selve lønsystemet, der ikke fungerer, hvis man kan agere på den her måde. Så det er meget alvorligt. Det er et klokkeklart eksempel på, at man underminerer lønsystemet”, siger Anders Bondo Christensen.

Forsker: Kan rejses som voldgiftsag

Foreløbig har regionen ikke svaret på henvendelsen, men regionsdirektør Per Bennetsen har tidligere til magisterbladet.dk forklaret, at fyringerne og de aflyste forhandlinger alene skal ses i lyset af et forventet budgetunderskud i 2018 på 150 mio. kroner og ikke som en underkendelse af aftalen om lokal løn.

”Vi vil rigtig gerne have lokal løn og lokal løndannelse. Faktisk er vi den region, der bruger mest på lokal løn. Men med en budgetoverskridelse på 150 mio. kroner er vi nødt til at bremse op på alt. Det gælder også personaleudgifter, fordi de udgør så stor en post”, sagde han.

Det er et klokkeklart eksempel på, at man underminerer lønsystemet.
Anders Bondo Christensen, formand for Forhandlingsfællesskabet

Ifølge regionernes og kommunernes løndatabase er lønandelen, der gives til lokale tillæg i Regions Sjælland vokset med 16,5 procent siden 2013, hvor gennemsnittet i alle regioner var 8,3 procent. Det dækker dog også over en opbremsning de seneste to år, og fra 2017 til 2018 var udviklingen den laveste blandt alle fem regioner.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, har Anders Bondo Christensen dog ret, når han siger, at regionens beslutning underminer lønsystemet. Henning Jørgensen mener ligefrem, at der er tale om et klokkeklart overenskomstbrud.

”Det er for det første så dårlig en ledelsesbeslutning, som det overhovedet kan være. Uanset hvilken situation du har, så er det ledelsens ansvar at sørge for, at der er penge at forhandle om. Der skal simpelthen være en udmøntning ifølge overenskomsten, som arbejdsgiverne ovenikøbet selv har ønsket. Set fra lønmodtagerside er der jo ikke nogen grund til at have en aftale, hvis den ikke blive overholdt”, siger Henning Jørgensen.

Han mener samtidig, at aflysningen af lønforhandlingerne kan rejses som en sag i det fagretslige system.

”Det svarer til at lønmodtagersiden siger, at nu vil vi ikke gå på arbejde. Så det er et klokkeklart brud på den danske model”, siger Henning Jørgensen.

Fagforeninger tøver

Medarbejderne i regionen er dog tilsyneladende indstillet på at acceptere ledelsens beslutning. I et brev til direktionen opfordrer de i stedet for til, at næste års lønforhandlinger afvikles inden udgange af første kvartal.

”Tillidsrepræsentanterne på tværs af forbundene har drøftet situationen rigtig meget. Vi har lige nu rigtig mange afskedigelser, og hvis vi insisterer på at der afsættes midler til lokal løndannelse, risikerer vi bare, at de fyrer endnu flere. På den baggrund har vi så valgt at sige ok mod at gå i gang med nye lønforhandlinger straks i det nye år”, siger Winnie Larsen, tillidsrepræsentant for akademikerne.

Anders Bondo Christensen vil ikke forholde sig til Henning Jørgensens vurdering af, at sagen i princippet kan indbringes for det fagretslige system.

”Jeg synes man skal passe på med at lade en arbejdsmarkedsforsker være dommer i den her sag. Jeg siger ikke, at vi ikke vil føre en sag, men den vurdering vil vi selv foretage”. 

En dom fra 2015 viser dog, at arbejdsgivere godt kan omgå aftaler om lokal løn, når den økonomiske situation er tilstrækkeligt alvorlig.

I både 2013 og 2014 besluttede DSB, at der ikke skulle afsættes midler til individuel lønregulering for medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. Arbejdsretten fandt efterfølgende, at afvigelsen ikke var i strid med overenskomsten, eftersom beslutningen var af midlertidig karakter ”og begrundet i den ekstraordinært vanskelige økonomiske situation, DSB befandt sig i”, som det hed i dommen med henvisning til, at lønsummen de følgende år skulle reduceres med 650 mio. kr.  

Selvom Dansk Jernbaneforbund ikke fik medhold i sagen, betegner forbundets jurist Else Mathisen alligevel afgørelsen som en halv sejr.

”Dommen sagde, at du godt kan springe et år over, og også det næste, man også at du skal være helt særlige omstændigheder til stede. Og du kan ikke gøre det år efter år. Så vi tabte sagen, men fik også fastslået, at man ikke bare kan blive ved med at aflyse den lokale løndannelse”.

Forhandlingsfælleskabet skal drøfte sagen igen på sit næste møde 6. december.

Penge eller ej så bør de lokale tillidsrepræsentanter i Region Sjælland insistere på retten til at afholde lønforhandlinger, mener Anne Bisgaard Pors.

”Det handler også om signalværdien. Vi møder jævnligt arbejdsgivere, der foreslår at droppe forhandlingerne, fordi der er så få midler. Eller også vil de slå puljen sammen og så bare forhandle hvert andet år. Men det er jo en klar forringelse, fordi du først får penge i 2018, som du skulle have haft i 2017. Så nej, lønforhandlinger er ikke bare noget man aflyser”, siger hun. 

Regionsformand Heino Knudsen har ikke svaret på Magisterbladets henvendelse.