Gå til sidens indhold

Med bandekrigen føler jeg, at mit arbejde er vigtigere end nogensinde

Han ser det som sin pligt at være frivillig i foreningslivet og betragter idræt som et værn mod, at børn og unge lader sig tiltrække af bander og kriminalitet. Vi har talt med Martin Kristensen, medlem af DM Offentlig og idrætskonsulent i Københavns Kommune.

AF LÆRKE CRAMON 

Hvad går dit job ud på?
Jeg er idrætskonsulent i Københavns Kommune, hvor jeg samarbejder med idrætsforeninger og på tværs af forvaltningerne om at få flere børn og unge til at dyrke idræt. Jeg har særligt fokus på de udsatte børn, som ofte har brug for ekstra hjælp til at indgå i de fællesskaber, foreningslivet tilbyder. Forskningen viser nemlig, at jo tidligere de unge stifter bekendtskab med foreningslivet, jo bedre kan man fastholde dem og undgå, at de kommer ud på et sidespor og fx begynder at lave kriminalitet.

Martin Kristensen, medlem af DM Offentlig og idrætskonsulent i Københavns Kommune.

Hvornår i dit arbejdsliv har du truffet den vigtigste beslutning?
Den vigtigste beslutning for mit arbejdsliv har været, at jeg gennem hele mit liv har holdt fast i at være frivillig i foreningslivet. Jeg har spillet fodbold siden jeg var seks år, jeg har været fodboldtræner, og i dag er jeg holdleder på døvelandsholdet i fodbold. At være frivillig er selvfølgelig ikke en arbejdsrelateret beslutning, men det er vigtigt, at jeg selv kan mærke vigtigheden af mit arbejde. Hvis jeg vil have, at andre skal tage del i foreningslivet, så skal jeg også selv være en del af det.  

Hvad er din største faglige styrke og svaghed?
Min erfaring. Jeg har været idrætskonsulent i Københavns Kommune i over 15 år og ved, hvordan man taler med både embedsmænd, frivillige, politikere, udsatte unge, foreninger og små børn i et lokalområde. Samtidig prøver jeg stadigvæk at blive bedre til at kommunikere klart og tydeligt. Jeg har mange kasketter på i løbet af en dag, og det går ikke, at jeg taler embedsmandssprog til en af de udsatte unge. Der er min opgave at oversætte systemets sprog til et sprog, han kan forstå.

Fortæl en fordom om offentligt ansatte konsulenter som dig:
Der findes fordomme om, at vi er sådan nogle akademikere, som kun ved noget om de teorier, vi har læst om i en bog, og at vi ikke aner noget som helst om den praktiske virkelighed. Det synes jeg ikke er rigtigt. 

Hvilken værdi tilfører du din arbejdsplads?
Jeg kender historikken i de forskellige forvaltninger og foreninger, og jeg lader ofte mine kolleger trække på min viden. Hvis en kollega undrer sig over noget, kan jeg måske forklare, at det hænger sammen med en politisk beslutning, der blev truffet for fem år siden. Men det kan også være, at en kollega skal besøge Tingbjerg for første gang og har brug for at blive klædt på med viden om området og foreningerne derude.

Hvilken værdi tilfører du samfundet?
Der er mere og mere politisk fokus på, at civilsamfundet skal løfte flere samfundsopgaver. Og gennem mit arbejde er jeg med til at opbygge civilsamfundet ude i de lokale idrætsforeninger. Derudover føler jeg – med bandekrigen lige nu – at mit arbejde er vigtigere end nogensinde. Der er brug for et stærkt alternativ til banderne, og her kan foreningslivet spille en vigtig rolle. Idrætsklubberne kan nemlig tilbyde nogle sunde fællesskaber, nogle stærke venskaber og nogle gode rollemodeller.

Hvilken opgave i dit arbejde kan du bedst lide?
Jeg er også SSP-koordinator og uddannet klatreinstruktør, og nogle af de allerbedste arbejdsdage foregår sammen med en flok unge ude i den friske luft i skoven. Jeg holder meget af den praktiske del af mit arbejde – uanset om det handler om at opbygge relationer til børn og unge, forvaltninger eller samarbejdspartnere. 

Hvilken slags opgaver trives du mindst med?
Uklare opgaver. En del af mit arbejde består i at være embedsmand, og det betyder, at jeg skal føre politik ud i livet. Jeg bryder mig mindst om de opgaver, hvor jeg ikke har et klart politisk mandat og derfor kan blive i tvivl om, hvad jeg skal og kan.

Hvordan bruger du Dansk Magisterforening?
Jeg læser nyhedsbrevene, orienterer mig i medlemsbladet og har deltaget i en del fyraftensmøder og kurser, blandt andet i projektledelse.

Hvad kunne du ellers tænke dig af dit fagforbund?
Det ved jeg faktisk ikke. Jeg synes, der er den støtte, jeg har brug for.   

Hvordan balancerer du arbejde og privatliv?
Jeg er privilegeret med en meget fleksibel arbejdsplads. Når man som mig har et job, der gårud på at møde foreninger, som ikke ligefrem holder åbent i dagtimerne fra 9-16, er jeg ofte nødt til at arbejde om aftenen, hvor idrætsklubberne holder åbent. Det betyder, at jeg måske arbejder tolv timer den ene dag og fire den anden, eller at jeg kan holde en forlænget weekend og rejse en tur væk. Jeg trives rigtigt godt med fleksibilitet og sætter stor pris på den. Derudover går jeg op i, at jeg har andet indhold i mit liv end arbejde. Derfor holder jeg fast i bestyrelsesarbejdet i min andelsforening og at være frivillig hos døvelandsholdet.

 Hvad er det bedste faglige råd, du har fået?
I min branche er der lidt en tendens til, at vi specialkonsulenter hele tiden skal tilegne os nye metoder og optimere vores faglighed. Det er sikkert også godt, men på et tidspunkt var der én, der sagde til mig, at selvom alle de nye redskaber lyder flotte, så er de kun nyttige, hvis man i forvejen har en god rygsæk at fylde dem i. For mig er det vigtigt, at min rygsæk er i orden. At jeg har hjertet med, og at jeg grundlæggende tror på det arbejde, jeg udfører. Det betyder også, at jeg ikke altid er lige begejstret for alle de nye redskaber, men ofte føler, at jeg kommer længst med en kop kaffe.


  • Blå bog

    Martin Kristensen, født i 1971.

    Idrætskonsulent og SSP-koordinator i Københavns Kommune.

    Uddannet Cand. Scient. i idræt og historie fra Københavns Universitet.

    Arbejder i områderne Vanløse, Bispebjerg, Brønshøj, Husum og Tingbjerg og bor i København.